Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

Håndværk & design skilt lavet af elever fra hele skolen

Skilte til håndværk & design lokalet

Inspiration til skilte til faglokalet

Offentliggjort Sidst opdateret

Skilte til et faglokale er en god idé. Specielt hvis det kan sige noget om, hvad der gemmer sig bag døren. Disse skilte er lavet i nogle af forskellige materialer og teknikker vi benytter i undervisningen. Vi håber med skiltet at skabe nysgerrighed og interesse for, hvad der er bag døren, når man går forbi på gangen. Håbet er også, at skiltet skaber ejerskab hos eleverne, da samtlige elever på skolen har bidraget til skiltet DESIGN.

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

HÅNDVÆRK skiltet har elever lavet i grupper i HD undervisningen, hvori de i fællesskab har designet og skabt deres bogstav. Ved siden af bogstavet, arbejdede elevene med andre produkter i samme materiale, så alle eleverne i gruppen havde materialer i hænderne, når de ikke arbejdede med bogstavet. De færdige bogstaver er afslutningsvis blevet limet eller bundet fast med metaltråd på en krydsfinerplade.

Håndværk skilt

DESIGN skiltet er blevet til, ved at benytte nogle af de fællesskabende snoede snore, som alle elever på skolen lavede på tværs klasser til en trivselsdag. Du kan læse mere om, hvordan de blev til på trivselsdagen her: https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskolens-handvaerk-og-design-radgiver-handvaerk-og-design/snoede-band-faellesskabende-aktivitet/4625853

Efterfølgende er snore blevet til bogstaver, der er limet på en krydsfinerplade der er malet med flydende akvarelmaling. Jeg ved ikke helt, om jeg er tilfreds med akvarelmalingens effekt, som får mine tanker til at flyve mod billedkunstens verden.

Design skilt