Folkeskoleforældre
Blog
-ikke alle børn mistrives
Ikke alle børn mistrives endnu, kan man med sikkerhed sige. Der tales meget om reformen, men ikke om de fleste børns mistrivsel, fordi dette skjules i nysprog og forklædes med forkerte tal. Men reformen er revnet for længst, kun de få vil ikke se det?
Det er ikke alle børn der mistrives.
-endnu, er det eneste, der med sikkerhed kan siges.
Ellers er der ikke meget sikkerhed at spore, oveni skolereformen.
Jeg kunne tænke mig at vide hvem, der ændrede den udmærkede idé, om en længere og mere varieret skoledag fra, at være et forsøg med 100 frivillige skoler i 3-4 år, til den urimelige og dystopiske ide, at samtlige landets 1308 folkeskoler, skulle underkastes et skoleforsøg uden rod, mening eller midler?
Hvem vil tage æren for det enorme benspænd?
Hvem turde, for alvor kaste AL dansk gods ud af skolen, for at erstatte det med det rene Gas.
Hvilke mennesker på vejen, lod sig overtale til, at denne ide, var fabelagtig?
Og hvem lader sig stadig overtale til, at denne ide er fabelagtig? AT denne reform, er ved at skabe en helt ny skole, som bare kan alt det, den ”gamle” skole ikke kunne?
Alle børnene mistrives ikke endnu.
Alle skoler har ikke misforstået reformen.
Alle kommuner giver ikke børnene alt for lange skoledage.
Men flertallet af børnene, synes at skoledagene ER for lange. Flertallet af børnene oplever ikke, at skolen er ny og anderledes.
Flertallet af forældrene oplever, at deres børn er udmattede og slidte når de kommer fra skole.
Flertallet af de seneste rapporter viser, at samtlige målbare parametre, opfyldes negativt.
Desuden fyldes der hele tiden op, med usande oplysninger, nedtoninger og forvanskninger af fakta, fra hele det ansvarlige politiske lag, samt beslutningstagere omkring disse.
Vi fyldes simpelthen med varm luft, gas og direkte forfalskede fakta.
Hverdagen i skolen, bliver en pris alle vores børn kommer til at betale. Også de 12-15% som, indtil videre er positive. Det betyder nemlig ikke noget, at du gerne vil en lang og kedelig dag. Tabet af selvstændig tænkning, kreativitetsudvikling og fællesskabskompetencer, mistes. Og er det ikke netop de, som trænger mest, der stadig er blankt positive, selvom de ser deres kammerater helt udslidte?
Der tales om 12-15%, som kommer ud af skolen, uden de basale kompetencer, til at gå videre i skolesystemet. Ofte tales de 12-15% i øvrigt gerne op til 20%.( Af folk fra ministeriet!) Men de findes slet ikke. Og har faktuelt ikke eksisteret i ministeriets egne tal, siden 2004. Hvad sker der?
Hvem er det, der vedholder, at bruge disse forkerte tal? Hvem fodrer Ministre og departementschefer med disse forkerte tal?
Mit barn trives ikke i den nye Form for skole. Den er for lang og for fuld af for lidt. Hun er delvist sygemeldt, for at klare sin skole.
Det er ikke hverken lærere eller skolen, der fejler. Det er kommunerne og Reformen, der bærer dette ansvar.
Men hvad forventes det af os som forældre?
- At vi lader vores børn segne, under det åg, som nogen har pålagt en hel generation?
- Eller skal vi redde dem ud, på bekostning af fællesskabet?
Vi vil så gerne folkeskolen, men prisen overstiger vores betalingsvilje!
Skynd jer, på samtlige niveauer, at tale sandt, lytte til alle de bekymringer, der nu er vokset til magtesløshed og vrede. Afkort dagen, giv vores børn deres barneliv tilbage. Det vil ingenting koste?! Så hvad holder de få tilbage?
Hele befolkningen mistrives ikke, men de allerstørste dele af befolkningen trives heller ikke.
Foruden vores børn, er syge, ledige og gamle også blevet underlagt, en række tvangstanker. Disse menes, at forme det nye samfund. Nye værdier menes skabt, for at bevare det Danmark, vi kendte. Intet kunne være mere forkert. Vi savner værdier, indsigter og vilje til at erkende FEJL, hos alle de mennesker der sidder på beslutningsniveauerne. I er faret vild. Den er helt gal. Stop OP…
Ethvert menneskemed magt, som ikke nu, forsøger at samle sine gamle ideer op til genovervejelser, fortjener ingen tillid.
Ikke alle børn mistrives. Men som kanariefuglen i minen, er mit barn første bevis på, at noget er galt. Helt galt. Der lægges vældigt i ovnen til, et storopgør, når man presser sin eneste resurse, så betingelsesløst. Vores børn er vores fremtid. Lad os håbe, at de husker, der var nogen der kæmpede for dem. Og at disse ”nogen”, var helt almindelige mennesker.
Mennesker der stadig TØR tænke selv. Mit barn, skal være et menneske, der både tør og KAN tænke selv.