Theresa Schilhab

Hvad nu hvis børn ikke er skabt til skolen?

Vi og vores læringssystem er biologisk - skabt til natur og slet ikke uddannelse

Theresa Schilhab

Om bloggen

Empty article - Subtitle

Naturoplevelser støtter naturfagsundervisningen

Ifølge den nationale naturvidenskabsstrategi, der blev lanceret i 2018, skal forskningen give større indsigt i, hvordan elevers interesse for naturfag kan vækkes, og hvordan lærerkompetencer kan styrkes. Forskningsoversigten, jeg netop har udgivet, viser, at naturen gør en forskel. På den baggrund har jeg sammen med naturfagslærer Bastian Kuke Larsen udviklet fire undervisningsforløb, som du bare kan bruge.

Coronatiden styrker naturfagsundervisning

Coronatiden har bragt mange ulemper med sig. Men intet er så skidt, så det ikke er godt for noget. Coronatiden betyder nemlig også, at det nu er muligt at styrke naturfagsundervisningen gennem nye metoder.

Teknologi og naturoplevelser i naturfagsundervisning - til når I skal udenfor

Ifølge forskningen kan naturfagslærere få meget ud af at undervise elever i naturfag i naturen. Især hvis de samtidig bruger teknologi til at understøtte læringen. Det kan være løsningen i coronatider.

Like it. Or not.

Teknologi i naturen er kommet for at blive

Ta' teknologien med i naturen

Ny forskningsrapport om brug af teknologi til naturoplevelser

Hvor smart er din smartphone?

Det er oppe i tiden at diskutere mobilvaner og mobilafhængighed. Og med god grund. Vi har fået et nyt redskab i hænderne.

Ulven lærer dig det vigtigste i livet

Om ulve-natur og menneske-kultur og om hvad meningen er med det hele

Ny ”hjerneforskning” - Det hele handler om kroppen

Ny hjerneforskning viser, at kroppen er central for, hvordan vi lærer og tænker. Den nye indsigt går under navnet ’embodied cognition’, som på dansk kan oversættes til kropslejret tænkning.

Digital læsning giver dårligere tekstforståelse

Sammendrag af hovedpunkter fra det fire-årige europæiske forskningsnetværk om læsning i den digitale tidsalder (E-READ - Evolution of Reading in the Age of Digitisation)

Digitalt indfødte lades i stikken

Digitalt indfødte har måske nok fået internettet og digital kommunikation ind med modermælken, men det har ikke lært dem, hvordan man bruger teknologien fornuftigt. Værdier og snusfornuft skal læres i sociale praksisser med rigtige mennesker.

Naturlige stimulanser

Naturen får os til at vende blikket indad. Det gør os bedre til at håndtere følelser og andres smerte.

Har hunde bevidsthed? Har edderkopper?

Hvis du tror, at hunde har bevidsthed, er du formentlig hundeejer. Hvis du ikke tror det, har du nok ikke hund.

Den umenneskelige lærer

Hvorfor er robotten som lærer en naiv ide? Hvad er det i virkeligheden en lærer kan? Og hvorfor kan robotten nok stå for de nationale tests, men ikke for ret meget andet af det en lærer skal?

Den umenneskelige lærer

Hvorfor er robotten som lærer en naiv ide? Hvad er det i virkeligheden en lærer kan?

Naturoplevelser er gratis førstehjælp

Naturen kan gøre rigtig meget for os. Helt enkelt fordi vi selv er natur. En af virkningerne er, at den styrker koncentrationsevnen og dermed faglig læring. Men gælder det også, når vi tager smartteknologien med ud?

Børn får færre naturoplevelser, men ikke kun af den grund du tror

Teknologi har en del af ansvaret. Men det er ikke hele historien. For mange biler, forældrene, projekt 'projektbørn' og højere grad af individualisme bærer også deres del.

Slip børnene fri – og lærerne med

Hvorfor kan vi godt lide at røre ved ting, vi ser? Hvad gør det ved os at have de ting, vi snakker om, i hænderne? Hvad gør ’samtaler’ med tingene ved os?

Slip læringen fri – og børnene med

Hvorfor kan vi godt lide at røre ved ting, vi ser? Hvad gør det ved os at have de ting, vi snakker om, i hænderne? Hvad gør ’samtaler’ med tingene ved os?

Slut med tests - læring begynder med oplevelser og ender med dannelse

Prøver og tests er blevet hverdag for danske skoleelever. Med prøverne følger en forestilling om, hvad læring er. Og ikke mindst hvad en elev er. Men forestillingen er ikke særlig overbevisende. Den har ikke ret meget med hverken læring eller mennesker at gøre.

Alle taler om vejret...naturen, der altid er der

Vejret er i kontakt med os, så snart vi er ude og det vækker os kropsligt og mentalt, fordi vi sanser.

Teknologi skal give børn naturoplevelser i nyt forskningsprojekt

Børn og unge får færre kontaktflader med naturoplevelser på egen hånd. Nyt forskningsprojekt undersøger, om den teknologiske udvikling kan være med til at vende bøtten, og trække flere naturoplevelser med sig.

Fake news og fake lives

Børn og unge får i stigende grad deres underholdning og information fra nettet. Husker vi at klæde dem på, så de kan se det, de møder, kritisk an?

Tavs viden i digital læsning

Mobiltelefonens generelle anvendelighed som kalender, kontakt til internettet, sociale medier og familie og venner kan være med til at ændre vores læsevaner radikalt.

Hvad sproget gør ved os

Mennesker deler andres mentale verdener gennem deres beskrivelser. Vi kender det fra litterære oplevelser, men i høj grad også fra samtaler med andre.

Hoffmeyer: 7 ting vi plejer at tro på

Boganmeldelse - Udkommet på Tiderne skifter - 187 sider

Sådan gør sproget det abstrakte konkret

Skolebørn skal typisk lære om verden gennem sproget. Men kan man gøre noget for at lette læringen? Hvad siger neurovidenskaben om det?

Lys, lyd, lugt og læring

Der er forskel på sløjd og håndarbejde, og på at lære ude og inde.

Uddannelse og dannelse ude

Kan dannelsen ude bruges til uddannelse? Mit modspørgsmål er, kan vi tillade os ikke at bruge den?

Mange veje fører til Rom – hvad chimpanser kan fortælle mennesker om læring

Ens evne til at gennemskue potentialer får et skud for boven, når man opdager, at man ligger under for fordomme, som man troede, man var alt for professionel til at lade sig styre af.

Snyd med stil – robotten hjælper

Med flere og mere avancerede, kunstige læringsalgoritmer (e.g. maskinlæring), hvordan kan man sikre sig, at den stil eller for musikelevers vedkommende - den musik, eleverne leverer, er deres egen?

Om abstrakt tænkning hos vores forfædre

Hvad fortæller hulemalerier om tidligere tiders tanker?

Læreren som robot!

Vil robotter kunne overtage lærergerningen? Ikke medmindre lærerens opgave også forandrer sig radikalt. Jo mere lærerarbejdet bliver et spørgsmål om at følge regler, dvs. følge rutiner, der ikke kræver nogen former for fortolkning, des mere øges risikoen for, at robotter overtager arbejdet.

Hvornår siger vi undskyld til lærerne?

Nu, hvor flere og flere skoler og kommuner begynder tilbagerulningen af reformen, var det måske på sin plads med et ’undskyld’?

Er læren om liv død?

Er det mere naturvidenskabeligt at filetere en kold og livløs krop, f.eks. en frø eller en fisk med skalpellen mellem sine bare næver end at iagttage en vandrende tudse på afstand?

Tavs viden – viden, der virker

Tavs viden - altså det vi ikke ved, vi ved - er måske den allervigtigste læringsressource, fordi den er så enorm og understøtter alt det, vi ved, at vi ved.

Har du tid til at vente - og tænke?

Hunden er menneskets bedste ven. Bl.a. fordi den kan lære os noget, som vi får sværere og sværere ved; kunsten at vente.

Åben skole - Kan udeskole noget særligt?

Hvad gør naturoplevelser ekstra godt? Spørgsmålet er relevant for alle, der vil bruge naturen pædagogisk. Svaret afhænger af, hvad man skal bruge naturoplevelser til, og hvem ’man’ er. Et sted at starte er at skelne mellem tre radikalt forskellige måder at bruge naturoplevelser på for at styrke læring.

Kunstig intelligens - mere form end indhold

Robotterne får mere og mere indflydelse - også på skolen hævdes det. Men det er både rigtigt og forkert.

Kan man teste og dokumentere alt?

Vor tids dokumentationsiver dokumenterer først og fremmest, at ikke alt kan dokumenteres.

Digital læring på kravlestadiet?

Hvad betyder det for læringen, at vi i stigende grad bliver ’fjernundervist’, f.eks. af YouTube?

Bowie – The day after

Gik verden i stå, da Bowie døde, fordi det mest er i kunsten, vi bliver mødt på de spørgsmål, som gør allermest ondt og som vi har færrest ord til at beskrive?

Er iPad-brug elektrochok? – om angsten for vores indre rum

Hvorfor har børn og voksne svært ved at holde nallerne fra smart-teknologien? Hvorfor vil vi underholdes? Og hvad betyder det for undervisning og uddannelse?

Hvorfor undervisning er en kunst - de biologiske begrundelser

Det bliver slet, slet ikke påskønnet og italesat nok, hvor stor en opgave det er at påtage sig undervisningen af et andet menneske. I den offentlige debat bliver underviserens rolle og vigtighed alt for ofte underspillet.

An Apple a day – om multitasking og læring

Brugen af multimedier vinder frem. Ikke mindst på grund af iPad-bølgen i skolerne. Men ved vi nok om, hvor meget koncentrationen kommer under pres og hvornår multitasking og den digitale platform forbedrer læringen?

Hvornår er man ekspert - på f.eks. skole eller klima?

Vi har begrænsede tænkeressourcer både på arts- og individuelt niveau.

Hvordan lærer vi børn empati?

Hvad har Tamagotchier, the Sims og god skønlitteratur til fælles? De er alle sammen fænomener i omgivelserne, som kan lære os, at der findes andre bevidstheder end vores egen. Men hvordan lærer man bedst empati?

Spontane naturoplevelser bag læring? – ode til biodiversiteten

Glæden ved den spontane naturoplevelse er drivkraften bag vigtig læring

Tal med barnet – og se verden

Det er ikke tabletten, mobilen eller computeren i sig selv, der er et problem. Det er udfordringen med at finde off-knappen, der driller. For skærmene tager tid fra samtalerne om verden. Og det er ikke kun hyggen, vi misser, men måske endnu værre muligheden for at opdage verden.

Burbørn - når lærerfunktionen presses

Hvis læreren ’ophæves’, fordi robotter (eller iPad's) overtager, hvis læringen måles med generelle, standardiserede tests, eller hvis den traditionelle lærer-elev undervisning (som f.eks. klasselærerfunktionen) forsvinder, så svinder forståelse som centralt element, fordi forståelse kræver nærvær og tager tid.

Fjernstyrede lærere - robotter på arbejde

Nej, overskriften er faktisk ikke en underfundig kommentar til folkeskolereformen, men skal forstås helt bogstaveligt.

Internettet på hjernen

Med internettet krøbet under huden er det så, overført til skolefag, vigtigere at vide, hvor man kan finde oplysninger om sølvmågens foretrukne fødekilder, end at vide hvad sølvmågens foretrukne fødekilder er?

Teknologi og fedme-epidemi

Måske undergår vi i disse år så store forandringer, at vi for eftertiden bliver kendt under artsnavnet Homo obesus technicus – det fede, teknologibaserede menneskedyr.

Derfor virker folkeskolereformen ikke – vi får nemlig mindre læring

Enhver ved, at man kan tvinge hesten til truget, men ikke til at drikke. Hvorfor skulle det være anderledes med elever og læring?

Hyperaktive taberdrenge – dem laver vi da selv

Hvad betyder det, at vi i samfundsdebatten i dag strør om os med påstande om opmærksomhedsforstyrrede drenge, tabermænd, og 12-tals-piger?

Hvorfor Solen skal på Facebook

Hvorfor søger unge væk fra naturfag? Kan det skyldes, at vi kommunikerer mere end nogensinde før, og at vi belønner det kommunikative frem for viden om den virkelige verden?

Pligten til at klynke

Den, der har skoen på, ved, hvor den trykker. Lærer, det er derfor din pligt at klynke.

Naturfag giver mental sundhed

Naturfag handler om og kan derfor med fordel foregå i naturen. Udover relevante faglige oplevelser får eleverne også mentalt overskud. En ren win-win situation.

Hjerne og læring: et slogan, der sælger

I et samfund der er så forhippet på at slippe af med tomme kalorier, er det utroligt, hvad der proppes i hovedet.

En dårlig ide - med en dårlig ide oveni

Den danske folkeskole har fået et kvantitetsløft - ikke et kvalitetsløft. Men kvantitet er ikke er lig med kvalitet. Dårlig øl bliver ikke til god øl, hvis bare der er nok af den, og en dårlig ide bliver ikke til en god ide, hvis den bare bliver lagt sammen med andre dårlige ideer.