Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

5 gode råd til den praktiske online undervisning

I en undersøgelse af hvilke muligheder og udfordringer den online håndværk og design undervisning rummer, kan disse 5 gode råd bidrage til at få den praktiske online undervisning til at lykkes.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

FOTO: elev der arbejder med broderi over Google Meet.

Skal du undervise online i håndværk og design, billedkunst, madkundskab eller et andet praktisk fag, hvor eleverne i den "normale" skole bruger krop og hænder til at bearbejde materialer?  

Så kan det være du vil synes om de 5 råd, som kan bidrage til at få den praktiske online undervisning til at lykkes:

1. Sig hej til hver enkelt elev, når de møder til time. Tal med hver enkelt elev om deres materialer og deres proces.

2. Arbejd med materialer, gerne nogle eleverne kender.

3. Hav to kameraer på, der viser både dine hænder og dit ansigt.

4. Korte forløb forløb fungerer bedst.

5. Skab mulighed for at eleverne kan gå i andre rum og hjælpe hinanden.

Ikke endegylde råd

De gode råd er ikke endegyldige. Dette blogindlæg forsøger blot at bidrage til at få de praktiske fags undervisning til at lykkes. 

Rådene er jeg kommet frem til i en afsluttende opgave på cand. pæd uddannelsen i materiel kulturdidaktik på Århus Universitet, hvor jeg har undersøgt den online håndværk og design undervisning ved hjælp af observationer og interviews af elever og lærere.

Beskrivelse af råd

1. Sig hej til hver enkelt elev, når de møder til time. Tal med hver enkelt elev om deres materialer og deres proces

Det giver måske sig selv, at vi siger hej til vores elever når de logger ind i den online undervisning, men nogle gange kan det smutte. At vi gør det, bidrager til at skabe et praksisfællesskab på tværs af skærme hvor hver enkelt elev vil føle sig som en del af dette fællesskab, når nu man ikke kan være sammen med eleverne og dermed se dem i øjnene uden at sige noget.  Det gælder sådan set i al online undervisning (Nørgaard og Sludstrup, 2021). Hvis vi ydermere bruger til på at tale med hver enkelt elev om deres proces med det der arbejdes med, styrker det motivationen og elevens følelse af "mening" med at deltage i den online undervisning (Wenger, 2004).

2. Arbejd med materialer, gerne nogle eleverne kender og har arbejdet med før

Når eleverne arbejder med materialer øger det denne "mening" for eleverne, da undervisningen (i manges tilfælde) er som den plejer at være i den fysiske undervisning, på trods af, at den foregår online. At arbejde materielt bidrager til at skabe pesonlige og kollektive erindringer, om den fysiske praktiske undervisning, hvilket ydermere hjælper eleverne til at finde mening med den og kan motivere eleverne til at være aktivt deltagende (Otto, 2005). Hvis vi bruger materialer eleverne kender til, hjælper det til at gøre undervisningen mere overskuelig for både undervisere og elever.

Det kan være en udfordring for elever at hente materialer på skolen, men hvis vi er hurtige, kan vi nå at pakke dem ned, så de kan få dem med hjem.

3. Hav to kameraer på, der viser både dine hænder og dit ansigt. Og brug youtube

Ved at arbejde med materialer eleverne kender til, skal eleverne ikke lære nyt materiale at kende, men måske nøjes med nye teknikker, som nemmest formidles, hvis eleverne kan se vores hænder. Dermed kan det være en fordel at være "på" med to kameraer. Et hvor eleverne kan se vores hænder rigtigt, så det ikke er spejvendt, som det ellers er. Det kan være lidt en udfordring, det indrømmer jeg, men jeg har set det lykkes ved at en chromebook placeres "på maven" på en stol foran underviser, med kameraet pejende ned mod hænderne.  Men ved at gøre dette, kan det faktisk lade sig gøre at formidle den tavse viden vi har, som ellers kan være svær at formidle ved kun at benytte sproget.

Brug endelig youtube som lærer. Der findes så mange gode videoer der viser enkle teknikker. Ved at benytte disse, kan eleverne se hvordan de skal gøre, spole frem og tilbage.  

4. Korte forløb forløb fungerer bedst

Min undersøgelse viser, at når undervisningsforløb af korte og enkle, er der større chance for, at eleverne er motiverede og ikke kommer til at kede sig. Når forløb bliver lange kommer eleverne nemt til at kede sig hvilket øger muligheden for at eleverne "tjekker ud" af undervisningen. 

Forløb der er færdige på 1 eller 2 gange fungerer godt.

5. Skab mulighed for at eleverne kan gå i andre rum og hjælpe hinanden

Ved at eleverne kan gå i andre rum og hjælpe hinanden, skaber vi andre små praksisfællesskaber, end ved at eleverne skal blive i det fælles rum. Det kan være en udfordring, da eleverne kan have en tendens til at lave alle mulige andre ting i det andet rum, og at mange af os godt kan lige, at undervisningen er så normal, i forhold til den fysiske undervisning, som muligt. Men hvis eleverne har svært ved en teknik eller skal bruge hjælp, og vi ikke kan hjælpe alle på samme tid, når det foregår online, kan man aftale at eleverne må gå i andre rum (Lave og Wenger, 2003).

I den fysiske undervisning hjælper eleverne også hinanden, hvilket er vigtigt at huske op i den online version af undervisningen. 

Kommentar

Som beskrevet øverst, er dette ikke endegylde råd, men råd jeg er kommet frem til ved at lave en akademisk undersøgelse af den online håndværk og design undervisning. Hvis du har andre gode råd til at får den praktiske online undervisning til at lykkes, er du velkommen til at bidrage ved at kommentere herunder.

Læs mere:

Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. København: Hans Reitzels forlag.

Otto, L. (2005). Materialitet, identitet og erindring. I: Otto, L., Kragelund, M. (2005). Materialitet og dannelse. En studiebog. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Studstrup, S. G. (2020). Dialogisk online undervisning på teoretisk pædagogikum. Produktspeciale på IT didaktisk design. Århus: Aarhus Universitet. online dialogisk undervisning

Wenger, E. (2003). En social teori om læring (s. 129-155). I: Lave, J. og Wenger, E. (2003). Situeret Læring - og andre tekster. København: Hans Reitzels forlag.

Powered by Labrador CMS