Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

Akademiseringen er som en isnende kold vand, der løber igennem hele uddannelsessystemet

Hvis flere til at have lyst til en erhvervsuddannelse kræver det, at der bliver spillet på flere heste.

Publiceret Senest opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foto: Canva.com

Jeg havde en samtale med Jacob Mark fra SF i sommer. Han sagde, at et af efterårets store politiske emner ville blive folkeskoleområdet. Efteråret er ikke skudt ordenligt i gang, og jeg kan med glæde konstatere, at han havde ret.

Fokus på skolens praktiske fag

For endelig er det gået op for Undervisningsministeren, Statsministeren, en hel del andre politikere, og vores egen formand, Gordon Ørskov at skolen igennem en lang årrække er blevet en akademiseret udgave af folkets skole. Endelig tales der højt om det. Endelig!

Det eneste det krævede var mange års forsøg på at råbe vagt i gevær. Nå ja, og så lige den politiske erkendelse af, at det danske samfund sidder i en gigantisk fremtidig knibe, hvis Danmarks unge bliver ved med at fravælge erhvervsuddannelserne.

Tre bud

I min optik skal vi ikke have fokus på erhvervsuddannelserne som mål. Vi skal længere ind til benet, og finde ud af hvilken ændring der er sket igennem årene og se på hvordan vi kan ændre det. Hvis vi skal have flere til at have lyst til en erhvervsuddannelse kræver det, at der bliver spillet på flere heste:

  • Mere praksis ind i børnene og de unges hjem. Jamen hvordan det, tænker du måske? Jeg ved det ikke, men jeg ved med sikkerhed, at mange børn kan mindre med deres hænder, end de kunne for bare 15 år siden. Eleverne har ganske enkelt ikke lært det derhjemme. Jeg kalder det, at den praktiske dannelse ikke er til stede. Det bliver selv sagt en udfordring i skolen. Og hvorfor fa’en skal man vælge en erhvervsuddannelse, når man ikke kan, eller har lyst til at bruge sine hænder? Lad ungerne lave mad, lad dem kommer med i værkstedet (har man stadig sådan et?), lad dem lære at strikke eller sy eller save i brædder med bedsteforældrene. Virkelig mange forældre har tilmed udviklet en fejlagtig tro på, at den akademiserede skole er den eneste skole deres barn kan lære noget i. Det er en konsekvens af den udvikling skolen har været igennem i virkelig mange år efterhånden. Det er ikke så heldigt set i lyset af, at hele kroppen faktisk er et ret vigtigt element når børn skal lære. Hvordan løser vi det? 
  • Mere praksis ind i skolerne i alle fag. Når fagene er delt op i meget snævre og afgrænsede kasser, er det virkelig svært at se den røde tråd mellem fagene. Men den røde tråd er vigtig for at alle eleverne forstår det. Den er også vigtig for at eleverne forstår hvorfor alle fag er vigtige. Ganske enkelt. Enkelt, men meget svært at udføre i praksis, fordi mange skoleledere og skolechefer ikke helt har forstået vigtigheden i det. Hvordan løser vi det?
  • Mere praksis ind i erhvervsskolerne. Mange af os forestiller os, at man på en erhvervsskole bruger hændernde, ergo er det en praktisk uddannelse. Og det er det også. Men hvad sker der for dem der vælger en erhvervsuddannelse? På første skoleforløb bliver de bl.a mødt med en afsluttende teoretisk opgave, der skal fremlægges mundtligt ved brug af PowerPoint. Jo, du læste rigtigt. Er vi enige om, at der her tale om, at selveste erhvervsuddannelsen også har været igennem den akademiserede mølle? Hvordan løser vi det?

Konklusion

Med ovenstående kan jeg konkludere, at akademiseringen er som en konstant isnende kold vand, der løber igennem uddannelsessystemet og gennemvæder vores børn og unge fra de er helt små (og så har jeg i ovenstående slet ikke inddraget deres tid i børnehaven!). Det kan virke som en simpel ting, at skrue lidt op for det varme vand, så den isnende akademisering forvinder bare en kende. Men jeg må nok erkende, at vandet har meget lange og rustne rør at løbe igennem, før vores børn og unge kan mærke varmen i deres kroppe. 

Det blev lidt malerisk til sidst, jeg beklager, men jeg tror pointen er klar:

Problemet har mange sider. For at løse det skal der ikke kun tales, der skal også handles.

Jeg bidrager gerne med mine erfaringer og viden, når der skal tales og forhåbentlig handles.

Powered by Labrador CMS