Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

De praktiske fag i skolen diskuteres - hvem inviterer en praktisk lærer ind i diskussionen?

Diskussion og dialog om de praktiske fag er godt. Men husk også at inddrage de relevante lærere med den gode erfaring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens fag diskuteres på livet lyst af politikere fra fløj til fløj, ledere fra Dansk Industri og vores egen fagforening. Den ene har mere travlt end den anden med, at være enig i, at skolen er blevet for akademiseret, og at der skal gøres noget ved det - bl.a ved at der skal være mere praktisk arbejde i skolen.

Lad lærerne få ordet

Jeg er enig, og er bestemt glad for, at mit hverv og vores fag er på dagsordenen. Det er godt, at det diskuteres. Det er der brug for. 

Men jeg er endnu ikke stødt på nogle praktiske fag - kolleger, der er inviteret til dialog om vores erfaringer inden for faget. Erfaringer som i den grad vil kunne bidrage med solid viden inden for området. Som måske endda kan komme med gode idéer til, hvordan skolen vil kunne udvikles i en mere praktisk retning? 

Tager jeg fejl?

Måske jeg tager fejl - kender du til en HD - , madkundskabs - , billedkunst - eller musik - lærer, der er været i dialog med politikere, Dansk Industri, DLF eller andre omkring den akademiserede skole?