Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Mine (u)realistiske drømme for de praktiske fag i 2022
Hvad er dine drømme for de praktiske fag i det kommende år?
FOTO: Canva.com
Jeg drømmer om et 2022, hvor vi kan undervise på normal vis, hvor alle er i skole, da håndværk og design undervisningen fungerer allerbedst, når alle er fysisk til stede.
Jeg drømmer om at 2022 bliver året, hvor alle skoleledere rundt om i landet får øjnene op for, hvor vigtige de praktiske fag er for folkeskolen og bl.a ansætter linjefagsuddannede eller tilsvarende til at undervise eleverne. Derigennem skabes der høj faglighed alle steder.
Jeg drømmer om et 2022, hvor skolens praktiske fag bliver ved med at være på den politiske dagsorden. Derigennem er der håb om forandring og forbedring.
Jeg drømmer om at 2022 bliver året hvor alle landets skolechefer prioriterer de praktiske fag ved at ansætte lokale faglige konsulenter, der skal bidrage til dialog blandt håndværk og design lærere for derigennem at sparre, hjælpe og udvikle faget lokalt. Derigennem kan der skabes forandring og forbedring.
Nogle drømme forbliver uopnåelige. Jeg håber nogle af mine bliver en realitet.
Jeg kunne fortsætte listen, men kunne godt tænke mig dine ønsker også. Hvad drømmer du om, for det kommende år i de praktiske fags tegn?
Jeg håber alle kommer godt ind i det nye år og at nogle af vores ønsker bliver til virkelighed.