Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Stigning i børn med diagnoser; skyldes det den akademiserede skole og det effektiviserede samfund?
Vores børn mistrives og får stillet diagnoser som aldrig før. Her er mit bud på én af årsagerne til det.
Stigning af diagnoser
Den anden dag fandt vi ud af det faktum, at der er sket en massiv stigning i antallet af børn med diagnoser. Jyllands Posten kunne fortælle, at mere end hver 7. barn får en psykiatrisk diagnose. Hvert 7. barn! I artiklen kan vi læse, at en af årsagerne til stigningen er, at:
"forældre, skoler, børnehaver m.fl. er blevet bedre til at opspore børn med psykiatriske lidelser".
Jeg er helt sikker på, at det er én af årsagerne til den triste udvikling. For der er ingen tvivl om, at der er en perlerække af årsager til vores børns og unges mistrivsel.
En lommefilosofi
Jeg har en lommefilosofi om en anden af årsagerne. Flere har kommenteret på udviklingen, med at pege fingre af vores øgede brug af telefoner og tablets. Men det er, i min optik, det nemme at pege på. Det mere interessante er at spørge, hvorfor vi har så stort et behov for at bruge skærmene?
Er det et tegn på, at vi i familierne er så stressede, når vi kommer hjem fra arbejde og skole, at vi ikke har overskud til at være sammen? Og her mener jeg både stressede og trætte forældre, der efter en lang dag på et arbejde (der med høj sandsynlighed har fået sparekniven et eller andet sted), bare finder det nemmere, at stikke børnene en iPad, end at lade dem være med i de praktiske gøremål? Og børn der er stressede, efter en alt for lang skoledag, i den akademiserede skole?
En skole der igennem de sidste mange år har været udsat for en udslusning af de praktiske fag, pga den massive fokus på den boglige faglighed. En skole der derfor har været med til at skabe en stor bunke børn og unge, der mistrives i skolen. Bl.a grundet både længden af, og indholdet i, skoledagen.
Når de elever kommer hjem er de, som skrevet trætte og umotiverede, hvorfor det nemmeste er, at lukke sig inde med en skærm. Selvom de voksne omkring børnene nok egentlig godt ved, hvad der er det bedste. Men vi orker ikke at gøre det bedste, fordi vi selv, (tadaaa) også er trætte og brugte efter en lang dag i det effektiviserede samfund.
Jeg mener i den grad, at den lange skoledag, den akademiserede skole og det effektiviserede samfund er en af grundende til, at vores børn og unge ikke trives. Om det kan føre til en direkte diagnose, skal jeg ikke kunne sige. Men at det er en af årsagerne til det, sammen med eks. præstationskulturen, de (manglende) menneskelige relationer hjemme og i skole, forkælede elever, o.lign. er jeg ikke i tvivl om.
