En censors oplevelser 2018.

Eleverne har, alle de steder jeg har været, et relativt godt sprog. Jeg har været på privatskoler, folkeskoler og produktionsskoler.

De formår at tale ud fra oplægget og koble det til deres egen verden. Jeg oplevede ikke, at 25% af eleverne fik 12, som de skriver, der er.

Jeg tænker, at ministeriets vurderingskriterier er en glimrende værktøj til at nuancere og kvalificere karaktergivningen. Det, at lærer og censor har en forforståelse af, at man skal give en helhedsvurdering, kvalificerer arbejdet under prøverne.

Jeg vil argumentere for, at flertallet af elever har lidt eller ingen viden om kultur- og samfundsforhold i de største engelsktalende lande. Hvad er det vi, som samfund, ønsker at skoleeleverne ved om de engelsktalende lande? Ved man noget om Storbritannien, når man har læst Sherlock Holmes og set Barnaby? Kan vi nøjes med at vide noget om USA, ved at læse om Trump og Obama, og så se Super Size Me?

Er High School Musical eller Glee et retvisende billede af amerikanske elevers High School-liv?

Er Harry Potter billedet på kostskolelivet i Storbritannien, og går alle børn egentlig på kostskole?

Hvad bruger vi som tekster?

Det er i øvrigt skræmmende hvor mange tekster, der går igen på tværs af landet. Jeg blev igen overrasket.

Hvis man som lærer går på CFU, så er det i store træk, de samme bøger og tekster, der er på landsplan. Jeg vil påstå, at man som erfaren engelsklærer kan være censor med sin baggrundsviden alene.  Altså, du har læst teksten før.

Jeg oplever det, som at utroligt få materialer danner grundlaget for hele Danmarks engelskundervisning. Det kunne være godt med lidt mere diversitet og dybde.

På den anden side, har man i dansk, en kanon, som gør, at alle læser HC Andersen og St. St. Blicher. Der er så bare en masse mere at vælge ud over kanonforfatterne. De engelsktalende lande læser faktisk også bøger. Hvor er de henne?

Jeg ser ikke de digitale portaler, som noget der udvider tekstgrundlaget. Der er nærmest intet skønlitterært i de portaler, jeg har set. Det være sig Gyldendal eller Clio.

CFU har lidt, men noget ujævnt fordelt på de 10 klassetrin, der dækker grundskolen.  Det er ærgerligt, når nu engelsk er repræsenteret på alle klassetrin undtagen 0. klasse.

Når man har haft engelsk i skolen i 9 år, skal man så ikke opgive mere end 30-40 normalsider til prøven, eller hvad?

Eleverne er gode, men kan de ikke blive bedre med lidt mere kvalitet i undervisningen?