Marshall

Blog

Giver vi karakterer med hovedet eller hjertet?

Når man skal vurdere elever i den mundtlige prøve i 9. klasse, har vi vurderingskriterier. Lærer og kommunal censor sidder med samme ark. I hvor høj grad bruger vi følelserne når vi krydser af i skemaet?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eleven får i mundtlig engelsk for folkeskolen en samlet karakter, som er en helhedsvurdering af Præsentationen og Samtalen.

Marshall

Lærer - engelskvejleder Seminarieskolen Lærer fra Aalborg Seminarium 1997 Linjefag, engelsk og historie Ekstra linjefag, biologi 2009 PD i engelskvejledning 2010

25% af elever i 9. klasse får karakteren 12.

Det er almindeligt, at den kommunale censor kommer med det første karakterudspil, så der er som udgangspunkt en fremmed vurdering på elevens præstation.

Er prøven for nem? 

Er lærerne for blødsødne?

Er lærerne for dårlige til at vurdere karakterkriterierne?

Er vurderingskriterierne for dårlige?

Er læseplanen for faget engelsk for uskarp, eller bruges kravene ikke?

Læseplan for faget engelsk

Hvad tænker jeg?

I Gyldendals fagportal i engelsk er der ikke nogen reference til læseplanens krav til ordforrådsopbygning af  de 3000 hyppigste ord i engelsk i 9. klasse. Det er ellers forholdsvist nemt at undervisningseffektmåle på.

Det er min holdning, at vores undervisningsmaterialer ikke harmonerer med vores ambitioner med engelsk. Gyldensdals fagportal er et eksempel på dette. 

Træner overbygningens engelsklærere nogensinde med andre om vurderingskriterierne i mundtlig engelsk? Det er nok tvivlsomt. Det er noget man gør to gange i maj/juni, efter at have læst vurderingskriterierne på PDF på ens næsten nye hæve/sænkebord.

Når den mundtlige prøve kører i 20 minutters intervaller, så skal argumenterne være skarpe. Vi kan ikke som lærere klart adskille 7, 10 og 12, som det er sat op nu, på de cirka 5 minutter, der er til votering. Man bliver stolt over gode præstationer fra eleverne og eleverne bliver glade for de gode karakterer.

Dertil kan man argumentere for, at prøven nok ikke er differentieret nok siden 25 % får topkarakter.

Kan skoleledelserne hjælpe? Nej, ikke med det faglige. Jeg var beskikket censor på en skole sidste sommer. Der var skolelederen slet ikke klar over der var ekstern censur i mundtlig engelsk. Skolelederen skal facilitere(modeord) faglig sparring for lærerne.

Kan Undervisningsministeriet hjælpe? Ja.

Skal prøven ændres, tilpasses eller skal kravene til underviserne skærpes. Det kommer nok an på hvad det hele koster.

Jeg tror, at vi bruger hjertet forholdsvist meget, som lærere. Det gør os til gode lærere. Vi skal nok også øve os i at bruge hovedet lidt mere i prøvesituationen.