Marshall

Blog

Guy Fawkes Night 5/11

Hvordan religiøs ekstremisme i 1605 blev til en kulturtypisk fest i Storbritannien

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Guy Fawkes Night!

Marshall

Lærer - engelskvejleder Seminarieskolen Lærer fra Aalborg Seminarium 1997 Linjefag, engelsk og historie Ekstra linjefag, biologi 2009 PD i engelskvejledning 2010

Et Katolsk mindretal prøvede at sprænge Parlamentet og den protestantiske Konge i luften for at give plads til en katolsk stat i Storbritannien.  Det er vel det man kalder terrorister.

The Gunpowder Plot bagmændene fik 36 tønder krudt ned under House of Lords. Guy Fawkes bevogtede tønderne, da de blev fundet.

De 13 bag plottet blev med 16-hundredetallets sans for grundighed, strukket, fik skåret maven op, kastreret og halshugget. 

Hvordan kan vi bruge det i engelskundervisningen for at udvide kulturforståelsen for vores elever, når det gælder vores nabo mod Vest?

Jeg har fundet en fin video, af flere mulige der kan give en kort animeret indsigt i begivenhedens baggrund.

The Story of Guy Fawkes  

http://youtu.be/74GKQoYPL6E

Bonfire-night, som Guy Fawkes Night også kaldes er i dag en social begivenhed i hele Storbritannien. Børn bygger Guy Fawkes dukker som bliver brændt om aftenen på bålet. Dagen igennem går børn rundt og beder de lokale om "A penny for the Guy" som de køber fyrværkeri for til aftenens bål.

Guy Fawkes er i øvrigt ret berømt i form af de masker, som stammer fra filmen "V for Vendetta." Den er baseret på den markante grafiker Alan Moore's historier og tegninger. Disse masker er overtaget af flere revoulutionære bevægelser for anonyme hackere og anarkistiske bevægelser i almindelighed.

Guy Fawkes Night er i dag en kulturel typisk begivenhed, der kan give et godt indblik i den britiske livsstil.