Oplevelser og erfaringer fra de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk, maj 2018.

Jeg var i maj/juni atter skriftlig og mundtlig censor i engelsk. Det er en interessant proces. Jeg lærer noget hver gang og forundres også, på både godt og ondt. Det vil jeg prøve at gøre rede for hvordan kan bruges og integreres i planlægningen af engelsk i udskolingen.

Hvad var opgaven?

Det skriftlige oplæg til prøven i 9. klasse var ”That’s Entertainment”

Din onkel er britisk og han har inviteret dig til enten:

En gaming udstilling i Birmingham

En pop koncert i Manchester

En fodboldfinale på Wembley i London

Et museumsbesøg i Edinburgh.

Der var klart flest der besvarede koncertoplevelsen eller fodbold finalen. Der var et stort mindretal der på baggrund i deres kendskab til PC-spil skrev om gaming-udstillingen. Der var klart færrest, der skrev om museet i Edinburgh.  Sådan det var i de 195 opgaver jeg har rettet. Det er mit indtryk, at det er repræsentativt.

Langt hovedparten af eleverne skriver en venlig og nærværende e-mail til deres onkel. Nogle gange er onkel med til oplevelsen, andre gange ikke. Eleverne ved hvad en e-mail er.

Det begynder at stikke af for eleverne, da de skal orientere sig i verden. London er der, hvor de fleste elevers verden går til i Storbritannien. Det er London man flyver til og tager bussen til koncert, eller andet. London eller Birmingham er lige en kort tur med bussen fra hotellet. Der mangler generelt en mere grundlæggende viden om britisk kultur. Det er ikke en geografiprøve, som opgaven lægger op til. Eleverne er væk i tid og rum. Det påvirker besvarelserne.

De bedste besvarelser kombinerer kulturel viden og mødet med jævnaldrende, der er vilde med Justin Bieber, Khalid, Post Malone og andre populære bands. Jeg måtte have hjælp af min teenagedatter for at tyde nogle af navnene. Jeg fik da lyttet til noget moderne musik undervejs i rettearbejdet. De gode elevbesvarelser, møder andre unge, går på pubs, bar eller sidder i kø til koncert og lytter til yndlingsmusik, mens de udveksler tanker om skole, forældre og meget andet.

Det samme gælder naturligvis for både de gaming-interesserede og fodboldfans. De møder nogen, som interesserer sig for det samme, udveksler brugernavne, snapchat og lignende og hygger sig sammen. Særligt i fodboldhistorierne var der mange der mødte en fodboldsuperstjerne. Det er naturligvis spændende, men gør historien svært at løfte til noget personligt.

Ligeledes er det at blive trukket på på koncertscenen foran 50.000 fans også interessant, men gør besvarelsen svær at løfte op til de krav, der er i opgaven. Det gør fortællingen mere nærværende at møde nogen jævnaldrende og beskrive det møde.

Gamingfolket var ret gode til at fortælle om VR-teknologi og berømte Youtubere og forklare hvad de fik ud af at møde den og den, eller tanker om Virtuel Reality i fremtiden

Hvad kan man gøre for at forberede eleverne bedre på at skrive?

Jeg tænker at eleverne skal præsenteres for andet end London, når det nu er Storbritannien.  Brug Premier League klubberne til at lave nedslag i de byer og få eleverne til at præsentere de byer ud fra turisthjemmesiderne. Det kunne kombineres med regionerne i Storbritannien, Wales, England, Skotland og Nordirland. Hvad er specielt ved regionerne og byerne. Det kan man godt tale engelsk om i 5 minutter i en præsentation på klassen.  Der er online turistmateriale til alle regioner og byer.

Man kan gøre det samme for USA, Indien, Sydafrika og Australien. Eventuelt kunne man lave et tema med ”The English Speaking World ”. Det åbner også op for eksotiske destinationer, som Belize og Trindad og Tobago.

Omkring det skriftlige i elevernes besvarelser. Eleverne er gode til at bruge ordbogen mens de skriver. Der er få false friends og andre sproglige fejl. Danismer, hvor eleverne skriver engelsk på dansk, er stadig udbredt. Det er et spørgsmål om at læse mere tekst på engelsk. Lidt ligesom vi gør på dansk. Dem der finder nutidige short stories og andre tekster, som er til at bruge i skolen, vil jeg gerne høre fra.

Hvad laver unge på deres alder i engelsktalende lande? De historier giver mening og indhold. Noget man kan relatere til, som 15/16-årig.

Det er et ordforråd de skal have. Det vil gøre deres tekster mere vedkommende og nuancerede.