Blog

Teaching UK

Hvad sker der i folkeskolen?

Skolesystemet har fået fornyet fokus i Storbritannien. Trænger vi ikke til det i Danmark?

Offentliggjort Sidst opdateret

I Storbritannien har en skoleinspektørs selvmord - på baggrund af en negativ inspektion af skolens kvalitet - skabt debat om, hvad der egentlig sker i skolen som helhed.

Marshall

Lærer - engelskvejleder. Sønderholm Skole i Aalborg Kommune. Lærer fra Aalborg Seminarium 1997. Linjefag, engelsk og historie, ekstra linjefag, biologi 2009. PD i engelskvejledning 2010

Ofsted hedder den styrelse under det britiske undervisningsministerium, der inspicerer alle skoler. Den populære opfattelse er en slags omrejsende Dolores Umbridge fra Harry Potter-universet.

Ofsted-inspektoratet blev indført i 1992. Cirka hver fjerde år inspiceres skolerne af et hold af inspektører. Det er en vel at sammenligne med en fysisk manifestation af Cepos-listen over skoler i Danmark.

Der er fire karakterer en skole kan få:

  • 1 - outstanding
  • 2 - good
  • 3 - requires improvement
  • 4 - inadequate

Caversham Primary, hvor skoleinspektøren arbejdede, lå på 1 - outstanding og stod til at blive sænket til 4 - inadequate. I ventetiden på offentliggørelsen af resultatet begik skolelederen selvmord.

Det er et ret komplekst system, der har fået meget kritik gennem tiden. Det er altid svært at afgive kontrol, så Ofsted fastholdes. Læs gerne mere i artiklen fra BBC på dette link.

Der er skrevet ret meget og forklaret om det i flere af de linkede artikler. Det er en stor ting i de britiske medier. Dertil strejker de britiske lærere. Der er en "cost of living" krise i Storbritannien. Brexit er som Voldemort - noget man ikke taler om, for at blive i Harry Potter-universet

Hvordan ser jeg en forbindelse til folkeskolen i Danmark?

Vi har selv en del udfordringer med grundskolen i Danmark, ligesom Storbritannien. Hvad vil Folketinget og KL? Tilsyn og kontrol er klassiske redskaber til at styre kriser.

Der er i Danmark en krise med lavt optag af studerende på læreruddannelsen. Der er stort frafald på uddannelsen og stort frafald fra folkeskolen, af nyuddannede lærere.

Der er et stigende antal elever på fri- og privatskoler.

Der skrives meget om en trivselskrise i folkeskolen blandt elever og lærere.

Skolerne skal spare. Kommuner prøver at indføre fjernundervisning. Der er flere vikarer end nogensinde, skriver TV2.

Vi skal have nye Nationale Test, men ingen ved rigtigt om de nye bliver bedre end de gamle. De skal jo teste det samme faglige stof.

Den store reform i 2013 står som en ruin, ingen kan huske hvem byggede.

Øget kontrol er ikke løsningen

Jeg tænker at vi i Danmark skal tænke os om, hvad vi vil med folkeskolen. Ingen forældre ønsker at eksperimentere med deres børns skolegang.

Jeg ser ikke øget kontrol som løsningen af folkeskolens udfordringer. Frygt og intimidering i et sparemiljø løser ingenting. Det kan ses i den tragiske historie fra Storbritannien. Der skal vi ikke ende i Danmark. Det vil forstærke de udfordringer, vi står i.

Jeg foreslår uddannelse, både grund- og efteruddannelse, af professionelle lærere og rum til faglig kvalitet i folkeskolen.