Marshall
Blog
Prøverne i engelsk nu og fremover
Jeg har lige været til censorkursus med læringskonsulenterne. Der er nu to til prøverne i engelsk. Tidligere var der kun en. De er gode og har styr på rigtigt meget. Området er ved at blive mere komplekst.
Online versus papir
Onlineudgaven af de skriftlige prøver begynder nu at tage form. Det betyder, at lærere og censorer snart ikke længere skal bruge størstedelen af deres tid på at tælle krydser sammen fra multiple choice ark. Censorerne kan koncentrere sig om at læse stilen og komme med en kølig og velovervejet karakter.
Solo censor
Næste år, 2016, er det kun censor der skal rette stilen, og den skal være anonymiseret. Der var på censorkurset i Aarhus en stor usikkerhed om identitet sikkerhed, for den enkelte elev. Hvordan sikrer man at det er den rigtige elev, der får den rigtige karakter for den rigtige stil? Censorerne oplever nu, ofte rod i numre og rækkefølger på elever.
Jeg tænker også, at den enlige censor, kræver en noget mere struktureret retteproces. Der må nødvendigvis være en slags tjekliste, for at imødegå uregelmæssigheder i vurderingen. Det kræver også en grundigere skoling af censorkorpset, så ensartetheden i vurderingskriterierne sikres.
Sprogsyn
Grammatik falder nok væk, som selvstændig disciplin, i den skriftlige prøve. Det er de nye fælles mål, der ændrer fokus på prøven. Der er nu et funktionelt/kommunikativt sprogsyn. Hvor det kommunikative sigte i den skriftlige produktion er i højsædet.
I sin rene form er et kommunikativt sprogsyn en ret markant ændring af hvad det er man vil med engelsk. Skriftlig fremstilling i prøven vil blive vægtet med 50%. Hvad eleverne kan grammatisk, viser de i stilen, på en funktionel måde. Det giver nu god mening. Undervisningsmæssigt kræver det et ændret fokus ude på skolerne.
Jeg tænker, at det kræver et øget fokus på skriftlighed og engelsk litteratur i særligt overbygningen. Lige nu er stilen på 350 til 450 ord. Det kan velsagtens ikke være nok, hvis opgaven vægter 50%. Hvad er så nok tekst til at udfordre eleverne og samtidig give et solidt vurderingsgrundlag.
Ordforråd, Vocabularium
Der er nok flere engelsklærere, der kender til engelsk skønlitteratur, som er opdelt i kategorier, som ud fra ordforråd.
Den viden er nu kommet til ministeriet. Læringskonsulenterne nævnte Professor Birgit Henriksen. Hun har interesseret sig specielt i ordforrådstilegnelse. Jeg har vedlagt et link til Sprogforum fra 1995(!) om ordforråd.
Danske skoleelever, skal tilegne sig de 3000 mest almindelige ord i engelsk inden 9. klasse er slut.
Hvis man er frisk på at udfordre sig selv, kan man gå ind på hjemmesiden Lextutor. Hjemmesiden giver inspiration og værktøjer til at udvikle sin egen praksis.
Siden er ikke svær som sådan, men kræver lidt øvelse at navigere på. Den er gammeldags opbygget.
Siden er nævnt i Vejledning for faget engelsk inde på EMU.
Engelsk er i bevægelse.
