Referat fra temadag om engelsk i 1. og 2. klasse

Engelsk i 1. klasse. Eleverne kan nærmest ikke læse og skive. Hvad gør man? Essensen af pilotprojekter fra enkelte skoler i Aalborg og Brøndby Strand Skole blev præsenteret for de mange interesserede lærere.

Det korte af det lange er, at man skal være struktureret, gentage, lege/bevæge sig, tale/snakke/synge. Ud over dette skal man bruge nusery rhymes, apps og en masse video og musik materiale der ligger online. Bevægelse i undervisningen er nærmest skabt til indskolingsengelsk. Emnerne er former, farver, kroppen, familien, huse, skoven, dyr og mange andre nære emner.

Der blev også præsenteret undervisningsmaterialer, der bygger på erfaringer med begynderengelsk. Det er åbenlyst for enhver, at alle forlag og sælgere af materialer til indskolingsengelsk er i allerhøjeste alarmberedskab. Skolerne har ingenting, og ulig de meget inspirerende lærere fra Brøndby Strand Skole, er det ikke alle nye undervisere, der har erfaringen til at kunne skabe stor kvalitet ud af egne hænder.

Hvordan skikrer skolerne sig så, at der er velkvalificerede engelsklærere i 1. klasse?

Der er velsagtens ikke mange andre end Louise og Christie, fra Brøndby Strand Skole, der har andet end sporadisk erfaring med engelsk i indskolingen. De har undervist i 10 år i engelsk i 1. -3. klasse. De to lærere kan man vel godt definere som ildsjæle. 

Ildsjæle er svære at kopiere ud til samtlige skoler i kongeriget. Hvad gør man så? 

Det ender nok med dansklæreren, eller en anden fra indskolingsteamet får opgaven. Det er nok usikkert om alle de nye engelsklærere har linjefag i engelsk.

Dernæst er indskolingen en specialiseret undervisningsdisciplin. Jeg har undervist i overbygningen i næsten al min tid, som lærer. De 2 år jeg var i indskolingen, var et kulturchock, som det tog tid at overkomme. Det er tvivlsomt, at der er mange lærere fra overbygningen eller mellemtrinnet, der tager springet til 1. klasse.

Det er der forlagenes materialer kommer ind i billedet. Hvis man som skole, vil sikre en nogenlunde ensartet standard af undervisning, må man investere i nogle materialer, der kan udjævne de forskelle i kundskaber, som lærerne har.

Efteruddannelse er naturligvis at foretrække, men det har lange perspektiver at gøre en lærer til en habil sprogproducent. Man bliver ikke god til at tale engelsk på et eftermiddagskursus på CFU.

Svaret blæser i vinden.

Der er ifølge oplægsholderne på temadagen, en enorm forventning til, at engelsk bliver fedt og lærerigt for 1. klasse. 

Så er der diverse devices, altså iPad og lignende. Læren fra oplægsholderne i dag er, at det er en gave til undervisningen, men det gør det ikke alene. Den styrede aktivitet på klassen giver de bedste resultater og den bedste sammenhængskraft. Lærerens sprog og gode eksempel, er vigtigt. Det gamle ordsprog, alt med måde, føles rigtigt her.

Det kulturelle aspekt blev fremhævet. Der er naturligvis mange film-, musik- og tvklip, fra USA og Storbritannien. Det er vigtigt at bruge dem og bearbejde dem, så de bliver en berigelse til undervisningen og understøtter emnet. Her blev der nævnt i flæng, Winnie-the-Poo, Peter Rabbit and friends, Sesame Street, Nusery Rhymes, Kids English Zone. Der er meget på YouTube.

Det sidste jeg vil kommentere på er det faktum, at den etablerede progression i engelskundervisningen, nu bliver rykket. Det betyder velsagtens at undervisningssystemerne på alle årgange skal tilpasses, da eleverne overhaler de nuværende systemers indhold. Materialerne er der, men de skal lige bruges på en helt anden måde end tidligere.

Engelsk fra 1. klasse er sten i vandet, der danner bølger.