Er skriftlig engelsk spild af tid?

Jeg vil i dette indlæg gøre rede for mine synspunkter på arbejdet med den skriftlige dimension i engelsk, der leder frem til Folkeskolens afsluttende skriftlige prøve i engelsk efter 9. klasse. Jeg tager både udgangspunkt i min egen praksis og den evaluering der er af de skriftlige prøver i PEU-hæfterne fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.Hvad er det man skal og hvorfor, er vel logiske spørgsmål? Hvad er det eleverne skal lære? Det der står i Fælles Mål!Hvad er det så eleverne ikke kan finde ud af til den skriftlige prøve i engelsk? Det er så straks et andet spørgsmål. Jeg vil i det følgende prøve at gøre rede for de oplevelser jeg har gjort med elevernes udfordringer til den skriftlige afgangsprøve i FSA.Mit første spørgsmål er hvad man kan bruge den viden til? Er det ikke bare at undervise som forberedelse til prøven. “Teaching to the test,” som mange opfatter som underlødigt i forhold til god undervisning.

Jeg mener at den skriftlige prøve i engelsk, afspejler det spektrum af viden, inden for engelsk, som vores skoleelever bør mestre når de forlader Folkeskolen. På den måde er engelsk ligesom matematik, netop målbart. Der er forskellige kategorier der kan prøves af. De hænger sammen i det store billede, men kategorierne har deres egne udfordringer.

Følgende faglige discipliner afprøves til Folkeskolens Afgangsprøve i engelsk.

Listening Comprehension

Lytteøvelserne er fra nyhedsudsendelser og andre gode kilder. Der er forskellige udsagn, eleverne skal sortere for at svare rigtigt.

Der er faktisk mange dygtige elever, der har mange fejl, fordi det kræver bred erfaring og sprogforståelse at overføre opfattelsen af det hørte til de udsagn der er på svararket.  Omvendt er der mange elever, der generelt klarer sig dårligt i prøvesituationen, der får en stor del af deres point i denne opgave.

Hvordan kan det forklares.

Jeg finder det sandsynligt at de fagligt stærkere begynder at tolke det hørte i forhold til svarmulighederne. Jeg blev ret irriteret på mig selv, over den fejl jeg lavede i lyttedelen for 2012, da jeg havde valgt en logisk svarmulighed som var forkert. Modsat tror jeg mere usikre elever vil vælge mere umiddelbart på hvilken svarmulighed, der lyder mest som det hørte, uden at tolke svarmuligheden.

Der ud over er der simpel træning. Det at lytte til en tekst og forholde sig til indholdet af det hørte. Hvordan gør man så det rent praktisk. Der er naturligvis prøvesættene fra de tidligere prøver med de tilhørende CD’ere. Hvis man er til det elektroniske kan man som klasseundervisning eller på andre måder bruge English Listening Learning Lab Online, www.elllo.org. Der er der faktisk opgaver til de fleste fortællinger. Fortællingerne findes indenfor utallige emner i mange forskellige engelske dialekter.

Der er også utallige nyhedsudsendelser og andet onlinemateriale der ligger klar. Det er bare at finde det, lytte til det selv, notere spørgsmål, og så servere linket til eleverne.

Reading Comprehension

Det er en klassisk undervisningsdisciplin, og derfor er der mange elever, selv relativt svage elever, der scorer gode point i opgaverne. De svageste læsere bliver dog ofte overvældet over mængden af tekst og har tit tilfældigt krydset de sidste opgaver af, eller helt sprunget dem over.

Det fokus der er på faglig læsning i dag, burde styrke resultaterne fremover.

Korte noveller og andre historier findes i utallige gamle engelsksystemer, hvis der er noget på hylderne på skolen. Der er ofte forståelsesopgaver til de korte tekster. Det passede bedre til tidligere undervisningsmetoder, som sagtens kan finde relevans i kortere forløb i dag.

Internettet kan bidrage med  hjemmesider med short stories af alle slags.  

Language Use

Erfarne sprogbrugere kan “se” eller “høre” hvad der mangler i en sætning. Det er der ikke mange elever der kan. Derfor skal de bevidst vælge de muligheder der er i indsætningsøvelserne. Det er faktisk ret svært for dem.

Under denne disciplin er der også ”Find 10 fejl”. Det er faktisk en meget svær opgave, da den udfordrer elevernes sprogforståelse til det yderste. Hvad lyder rigtigt? Hvad ser rigtigt ud? Opgaven kræver en stor erfaring i læsning af tekst på engelsk, samt beherskelse af en vis grammatisk forståelse.

Et eksempel fra en tidligere opgave var det sidste ord i  ”Find 10 fejl” ordet advises.

Hovedparten af de prøver jeg rettede, havde ændret det til advise og ikke advice, som det skulle være. Eleverne skriver lyden. De fleste slår ikke ordet op, sikkert på grund af selvtillid og tidspresset.

Free Writing

Det er i mine øjne den ultimative udfordring. At kunne producere en meningsfyldt tekst ud fra et begrænsende oplæg, på tid, på et fremmed sprog og med meget lidt støtte i situationen.Der er ikke noget at sige til at eleverne skriver danismer i stor stil.

We spread some food from home.

Deep fat food.

A slice of bread covered with butter and meat.

Clothes with you, which can stand against the rain.

Der er de direkte oversættelser fra dansk talemåde, som giver de underholdende ”undersættelser.”

Der er også de problemer som eleverne støder på når deres ordforråd er for lille, eller ordbogen er for tynd. Eleverne kompenserer med at forklare, hvad noget er på en kompliceret og upræcis måde, nogen gange.

Eleverne savner eksempler på hvordan man kan formulere sig.

Opsummering på de fire discipliner i den skriftlige afgangsprøve

---

Disse 4 kategorier repræsenterer spektret af de færdigheder eleverne har lært gennem deres skoletid.Hvis man træner de forskellige discipliner i undervisningen får man efter min mening en rimelig all-round elev, der er klar til at lære mere, og ikke helt uden evner.

Fælles Mål for engelsk har udstukket rammerne, som engelsklæreren skal fylde.

Træningen hen imod den skriftlige prøve bør bestå af:

- Samtaler på engelsk, få eleverne til at forklare deres holdning til et emne, diskutere.- Lytning af forskellige medier på engelsk, og en efterfølgende bearbejdelse af det lyttede.- Læsning af forskellige tekster, både nutidige og skønlitterære, gerne klassiske titler.

 -Skriftlig sproglig bearbejdelse, af emner, så eleverne kan formulere sig, beskrive tanker, følelser og holdning på et acceptabelt niveau. Skrive essays, eller book reports om det de læser og ser.

Sprogforståelse kan desværre ikke kun udvikles med læsning og lytning, men må suppleres med opgavesystemer som eksempelvis ”Fejlstøvsugeren”. Engangsmaterialer, som ”Let’s Do It!” fra Forlaget Delta og Engelsk Øvehæfte, fra forlaget Sprogbøger er ligeledes gode eksempler ud af flere mulige.Grammatip.com er ikke en ringe online sprogbrugsopgave, til flere sprog. Den er dog noget ensformig i længden.

Jeg synes de moderne muligheder for at lytte til engelsk, er ret nemt tilgængelige med internettet, og kan med største selvfølgelighed bruges af eleverne alene eller i mindre grupper, men hvordan får man som lærer, balanceret elevernes oplevelser på PC, med kravet om korrekthed. Jeg synes at det at arbejde med lytte til engelsk, er ret nemt at gøre. Det svære er at bearbejde det hørte, uden nogle referenceopgaver.

Til det formål er www.elllo.org ret godt. Lytteøvelse er til stede. Opgaver er til stede. Jeg ville vælge at anvende et smart-board , Apple-TV eller lignende i klassen til at introducere eleverne til det. Lade dem lytte i små grupper med høretelefoner og derefter gennemgå det hørte på klassen, for at få noget talt engelsk ind i undervisningen og afslutte den påbegyndte opgave.

Konklusion over udfordringer

Når man tager i betragtning, at Danmark uformelt er to-sproget, dansk og engelsk, så er der stadig mangel på grundighed i den skriftlige dimension i folkeskolen.  Folkeskolen underviser snart i engelsk fra 1. klasse.Danske skoleelever lider, efter min mening, stadigvæk under de mange års undervisning uden formelle skriftlige krav til engelsk i folkeskolen. Kulturelt har vi som et lille sprog svært ved at acceptere at engelsk er et uformelt andet sprog.Den skriftlige prøve i 9. klasse har dog ført folkeskolen ind på sporet. Det er min holdning at prøvens sammensætning gør at man kan undervise målrettet hen imod den, uden at undervise tanketomt. Læreren kan bruge sin kreativitet til at gøre den målrettede undervisning spændende. Dermed får eleverne en pakke af værktøjer, der er et fundament for et liv, hvor engelsk er et fællessprog for hele verden.

I de kredse jeg færdes i er der frustration over de litteratur ressourcer, der er mulige at basere undervisning på i folkeskolens ældste klasser. Læsning er basis for udbredelsen af sproglig erfaring og viden. De bøger og bogsæt der er på skoler og udlånscentraler, har tit en del år på bagen. Ligeledes har det jeg har set i de onlinebaserede bogtjenester en kuriøs blanding af simplificerede klassikere og mere moderne bøger der forekommer noget underlødige. Engelsk Gyldendals fagportal, som jeg synes er ret god, har mange tekster. De længste tekster på den portal for overbygningen, er der 11 af. Den længste er 11,8 normalsider . Det svarer vel til, at eleverne i dansk ikke skal læse andet end noveller i hele deres skoletid.

Hvad kan man selv gøre?

Jeg savner et større fokus på litteratur, som en vej til at give eleverne sprogerfaring ogindsigt. Det må kunne komme med i undervisningen, selv i en moderne skole.

Jeg har eksempelvis selv brugt:

Shakespeare – den klassiske

Romeo and Juliet. Jeg fandt ud af at filmen af Baz Luhrmann, med Leonardo Di Caprio var for svær for eleverne at følge med i. Da der var en antik simplificeret version af Romeo and Juliet på CFU, så brugte jeg skuespillet til at lave læseteater i klassen, gennemgå handlingen, få den snakket igennem. Derefter så vi filmen, for at få handlingen på plads. Til slut skrev eleverne en opgave om personerne i historien. Det gav en markant bedre forståelse hos eleverne af handlingen og de relationer der blev beskrevet i fortællingen. Historien kunne så kobles til nutiden og elevernes eget liv.

Den moderne

Angus, thongs and full-frontal snogging – Louise Rennison. Britisk ungdomslitteratur i sneakershøjde i moderne tid. Jeg brugte uddrag fra bogen til 9. klasse. Den er skrevet til teenagepiger for at give dem et kulturindblik i hvordan hverdagen tegner sig for en ung i nutidens Storbritannien. Filmen viser nogenlunde moderne billeder af hvordan almindelige teenagere i Storbritannien lever.

Der var masser af parlæsning, oversættelser, snakkeopgaver, samt person- og miljøbeskrivelse inden og efter filmen.

Fantasy

Første kapitel af:

C. S. Lewis’ “The Lion, The Witch and The Wardrobe”

 J. R. R. Tolkien’s “Hobitten”

 J. K Rowling’s “The Philosophers Stone

De tre historier er bare eksempler på hvordan man kan arbejde med tekster. En tilgang med faglig læsning, hvor man arbejder med ordklasser, beskrivelser af personer og steder, brug af tider. Oplæsning for hinanden i grupper/klassen, resumé, med- og moddigtning.

Næste indlæg kommer til at handle om hvad jeg lærer under en kursus om engelsk i første og anden klasse, mandag den 28/4.

-PM