Lærerstuderende og deres uddannelse

Jeg har med interesse fulgt den seneste evaluering af læreruddannelsen. Den harmonerer fint med de fortællinger jeg får fra de lærerstuderende jeg har haft fornøjelsen af at være praktiklærer for.

Jeg vil i det følgende i punktform kommentere på de emner, de studerende har fremført og mine tanker om læreruddannelsen.

• Selvstudium er omfattende på læreruddannelsen. Eksemplet, fra en af de studerende, er på 12 undervisningstimer om ugen på Læreruddannelsen på 4. årgang. Det er tre dage til klokken 12. Hvad laver de studerende så resten af tiden? Ifølge evalueringsrapporten finder en del af dem ud af, at de ikke gider at gå på læreruddannelsen.  Jeg tænker at praksischok er nært forestående, når de skal være på den kommende folkeskole i 42 timer. Man kan ikke uddanne nogen folkeskolelærere gennem fravær.
• Læreruddannelsen er målrettet folkeskolen og ikke meget andet. Når du er læreruddannet, så kører du dit livs bil ind i en blindgyde. Hvis du vil noget mere, skal du ud af bilen og kravle over muren. Du kan så blive skoleleder eller specialkonsulent på en forvaltning. Forvaltningerne ansætter åbenbart alt med en puls.
• Hvis du, som erfaren lærer, vil dygtiggøre dig i et fag, i mit tilfælde engelsk, så kan du læse master i fremmedsprogspædagogik på Københavns Universitet, betale 80.000 kr og vente omkring 10 år på at tjene den udgift ind, med den forventede lønstigning. Det er en relativ dårlig cost-benefit analyse. Så er det bedre at tage til et kursus på CFU, høre om et bogsystem, og drikke kaffe. Hvordan kan det system gøre folkeskolens undervisere udviklingsorienterede?
• De studerende undrer sig også om underviserne på læreruddannelsen. Langt hovedparten af dem har kun erfaring i folkeskolen fra deres egen skoletid. Jeg undrer mig over at undervisere, der skal lære andre at lære børn at læse, skrive og meget andet ikke har en regelmæssigt kontakt til skoleelever. Teori er naturligvis vigtigt, men fortabes i sig selv, uden virkeligheden.

Jeg tror simpelthen ikke på at vi kan udvikle folkeskolen gennem afvikling af værdier, som det sker nu.