Marshall

Blog

Skriftlig besvarelse med dokumenteret internet

Undervisningsministeren har lukket for adgangen til internettet i gymnasiet. Det er en god ide. De, der siger det modsatte, kender ikke konsekvenserne af deres holdninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En lille smule fakta til debatten om adgang til internet under skriftlige prøver.

Marshall

Lærer - engelskvejleder Seminarieskolen Lærer fra Aalborg Seminarium 1997 Linjefag, engelsk og historie Ekstra linjefag, biologi 2009 PD i engelskvejledning 2010

Læs venligst den vedlagte stil fra en 9. klasses elev fra den seneste prøve i maj 2017.

Opgaven var at beskrive: "My Favourite Character" fra en bog, film eller TV.

Hannah Baker fra "13 Reasons Why" var populær blandt pigerne. Drengene var glade for Michael Scofield fra "Prison Break".

Her er det en lidt misforstået opgave, hvor sproget er af høj kvalitet. Der er nogle fejl, men der er et kvalificeret brug af ret avancerede ord og sætningskonstruktioner.

Det er flot skrevet.

Pågældende elev fik 4 i lyttedelen af prøven.

Eleven fik 4 i læsedelen af prøven.

Eleven fik 4 i sprog- og sprogbrugsdelen af prøven.

Jeg gav 10 for den skriftlige fremstilling.

Efter UVM's prøvevejledning burde eleven have været bortvist, da eleven har været så elskværdig at dokumentere brug af internettet gennem indsatte billeder og vedlægge links i prøven.

Jeg blev instrueret i at rette opgaven alligevel og se bort fra de indsatte elementer. 

Billedet giver ikke point i en skriftlig opgave. Jeg har svært ved at se bort fra noget i selve opgaven, da jeg ikke kan afgøre hvad der er copy-pasted og hvad der er elevens egne ord.

Det er min klare opfattelse, at eleverne ikke bliver bedre til at formulere sig selvstændigt ved at bruge nettet. Hvordan skal internettet fortælle eleverne hvad de tænker og føler om et givent emne.

Eleverne bruger nettet til at finde fakta om et emne, en person eller andet. Det afleder deres personlige formuleringer og egne tanker. 

Det er umuligt at afgøre hvem der har skrevet hvad. Hvis Folketinget vil bruge store teknologiske og bureaukratiske ressourcer på at afsløre snyd, så skal de bare åbne op for det hele. Det giver ikke meget mening at indsamle elevernes mobiltelefoner, når de må bruge nettet på PC'en, som de har lyst.

Hvorfor skal de så sidde til en fælles prøve? De kan vel bare sidde derhjemme og skrive som de plejer. Der bruges nettet vel ikke uhensigtsmæssigt til deres afleveringer.

Det er efter min mening, det eneste rigtige at lukke for nettet til prøverne til de skriftlige prøver