Marshall
Blog
Ork Satme!
Aula er så simpelt, at det virker. Hvor amputeret er man så, når Min Uddannelse virker i microbursts?
Mandag morgen efter efterårsferien.
En festdag for digitaliseringen af folkeskolen. Aula kommer som prinsen på den hvide hest.
I 4. klasse er kun halvdelen af deres chromebooks opladet. Da vi får gang i dem, skal de have en kritisk opdatering. Det får et par maskiner til at holde op med at virke.
Den opgave jeg lægger ud til eleverne i Min Uddannelse måtte opgives, da MU var utilgængelig, både fra Aula og almindeligt login.
I dag skulle jeg rette min 9. klasses essay, som er afleveret i Min Uddannelse. Det blev til et rettet essay, da MU lukkede ned midt i essay nummer to og ikke kom til overfladen igen inden undervisning.
Nu venter undervisning i 7. og 8. lektion. Aula virker, men det kan jeg ikke bruge til at undervise med.
I øvrigt har jeg skrevet en SMS i Skoleintra til mine forældre i 9. klasse og bedt dem om at hente Aula-app'en.
De har skrevet beskeder i kontaktbogen i skoleintra om fravær her til morgen.
Jeg vil gerne have en ny mandag i morgen, med noget, ud over Aula, der virker.