Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

De praktiske fag kom på dagsordenen i 2018. Men var det blot en politisk strategi?

2018 blev et godt år. På godt og ondt. Dette indlæg handler om nogle af de gode praktiske politiske beslutninger, fra det forgangne år. Og et uskyldigt stort spørgsmål til dem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

FOTO: pixabay.com

For præcis et år siden skrev jeg mine ønsker for 2018 i et indlæg. Jeg skrev også, at 2018 rungede godt. Lyden af det smagte ligesom lækkert. Rundt og fyldigt. 

https://www.folkeskolen.dk/622695/realistiske-oensker-til-2018-fra-et-praktisk-perspektiv

Og det blev et godt år. På godt og ondt. Dette indlæg handler om noget af det gode ved 2018.

På den gode side.

På den gode side var, at praktiskfaglighed og håndværk og design kom på alles læber. Det blev sat på dagsordenen, og mange virkede til at have forstået problemet:

  • Den ensrettede folkeskole, mister en lang række børn og unge, ved ensrettet boglig faglig undervisning. En udvikling der har været længe undervejs, men i særdeleshed er blevet vel “udviklet” igennem de sidste 5 år. Efter reformen.
  • En ensretning af skolen, der efterlader et stigende antal stressede og deprimerede børn og unge, pga kravene fra skolen - karakterer, test, uddannelsesvalg med adgangskrav og jeg skal komme efter dig. https://www.folkeskolen.dk/649099/langt-flere-boern-er-stressede-og-deprimerede
  • Folkeskolen bliver nødt til at tage ansvar i problemet, at vi kommer til at mange et forfærdeligt stort antal håndværkere, inden for en alt for overskuelig fremtid.

Det gode og det onde.

2018 var året, hvor problemerne blev ekstra tydelige. Året, hvor tiltag blev sat i gang, for at forsøge at løse problemerne. Det er godt. Også selvom ikke alle er enige i beslutninger om at:

  • Praktisk-fagligt vurdere de unge mennesker i udskolingen.
  • At alle de unge mennesker skal have at obligatorisk praktisk valgfag. Det bliver gældende fra efter sommerferien 2019.

Det er med god grund, at der bliver stillet spørgsmål ved tiltagene. Hvor er planen? For jeg må erkende, at jeg nok havde en forventning om storstilede indsatser, investeringer i vores fremtid, om man vil, med fornuftig finansiering. Hvordan skal en praktisk faglig vurdering og obligatorisk valgfag skulle kunne gennemføres, og ikke mindst finansieres, i folkeskolen, uden en plan der giver mening? Men måske det bare er mig. Eller.. måske det er en nøje planlagt politisk strategi? At lave gode tiltag, der ser gode ud på papiret, og for os, vælgerne? Jeg håber det dælme ikke.

Må starten af 2019 blive fyldt med svar.