Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

De boglige og praktiske fag på lige række i lærings-køen. Side ved side, tak

Mine nye briller har skabt en tankerække, om de signaler man sender som blogger. En tankerække, der både indeholder en salut til, og kritik af, de boglige fag i folkeskolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Akademisk udseende praktisk lærer?

Jeg har fået nye briller. Og inden du tænker, hvad det har med noget at gøre, ja, så lov mig, at du læser indlægget til ende. For brillerne danner grundlag for et signal-problem, som jeg prøver at finde en løsning på.

Mine nye briller er runde. Lennon meets Potter, om man vil. Jeg er glad for dem. Og har fået mange kommentare, af både positiv og negativ karakter. Går dog ikke synderligt op i dem, kommentarerne. Og dog. For nogle kommentarer er jeg dvælet ved. Dem der med tydelig sarkasme konstaterer, at jeg ser en kende akademisk ud med de nye briller på. Det er ikke sagt med glimt i øjet eller i underspillet lune. Det ligger i ordene, at de ved, hvad jeg kæmper for i folkeskolen.

At jeg bruger alle mine indlæg på, at få mere praktisk arbejde ind i folkeskolen.

At praktisk dannelse bliver undervurderet i folkeskolen.

At jeg mener at skolen skal af-akademiseres.

Kommentarerne er sagt i en bevidst provokation, selvom jeg svarer med et smil og et pænt “tak”.

Signal-fejl.

Men jeg tager det ind. Og overvejer hvilke signaler jeg sender. Hvilke grundsten kommentarerne bygger på. Jeg har derfor bladret igennem mine debat -og blogindlæg, og kan egentlig godt forstå, at mange kan få tanken, at jeg ønsker at sætte de boglige fag bagest i lærings-køen.

Men sådan ligger landet nu ikke. Alle fag er lige vigtige i skolen. Alle. Problemet er bare den meget forskellige udvikling, de enkelte fag har været igennem de sidste mange år.

Krav koster tid, men på bekostning

En udvikling der har gjort, at de praktiske fag har fået mindre og mindre plads. I takt med det, er de boglige krav til eleverne blevet større. Samtaler med flere ældre kolleger bekræfter det. Det er sket en massiv ændring i kravene til, hvad eleverne skal lære i gennem deres 10 års skolegang. Krav der kræver en lærers fulde boglige opmærksomhed, hvis de skal indfries. Krav der kan få lærere til at frygte, at de ikke når målene.

Derfor er der ikke tid til, at planlægge fede flerfaglige forløb, med praktiske indspark. Det kræver mange timer, at planlægge det. Timer der er pinedød nødvendige, at bruge på undervisning i boglige fag. For at nå at klæde eleverne på til afgangsprøven i 9.klasse. Prøven, hvor niveauet er blevet væsentligt højere igennem de sidste år.

Og der skal være plads til faglig udvikling i folkeskolen. Men faglig udvikling skal gøre sig gældende i alle fag. Fra de praktiske til de boglige. Det er bare ikke sket. Og derfor råber jeg højt om af-akademisering af folkeskolen. 

Jeg har en idé: hvad vil der ske, hvis vi satte madkundskab og håndværk og design på skemaet på alle årgange?

Det kan godt ske, at jeg ser akademisk ud med mine nye briller på. Men jeg kan sagtens være akademiker og praktisk arbejdende lærer på een og samme tid. Det er et ret fint signal at sende til mine elever, synes jeg.