Elever i hårknude.

Privatfoto.

Kundskaber søges

Det er mandag morgen. Jeg er i en 4. klasse, hvor eleverne er i gang med at lære om tekstilets opbygning. Det gør de ved at væve. Væve ugler.

En elev er nået til at binde knuder. Jeg viser hvordan det skal gøres, for hver gang der er blevet skiftet tråd. Eleven går stille igang, og jeg bevæger mig videre til den næste elev, der har glemt hvordan man skifter tråd. Jeg kigger tilbage mod den forrige elev. Den der skulle binde knuder. Eleven er gået i stå. Sidder og kigger tomt ud i luften. Et par skridt baglæns igen, for at se hvad der sker. Eleven har grædt. Det første jeg tænker er, at der må være sket noget i weekenden, som han reagerer på. For klasselæreren nåede inden timen at fortælle, at jeg lige skulle være lidt OBS på eleven pga netop dét. Jeg fanger klasselæreren, der tager en snak med eleven.

Og mit fokus skifter til de resterende elever. De er godt på vej. Få er færdige med selve vævedelen. De har et fint lille stykke stof foran sig. Mange er ikke nået mere end halvdelen af væven, der måler ca. 20*10 cm.

Den triste elev kommer tilbage. Klasselæreren fortæller, at det eleven reagerer på, er ikke at kunne finde ud af opgaven. At binde knuder. Jeg viser det igen, og får en anden elev til at hjælpe til. 

Imens er målløs, på indersiden. Er lettere målløs over, at det tager mange elever i 4. klasse op mod 6 timer, at væve et lille stykke stof.

Har jeg haft for høje forventninger til deres kundskaber?

Kan jeg ikke forvente, at elever i 4. klasse kan føre en tråd op og under et andet stykke tråd? Kan jeg ikke forvente, at eleverne i 4. klasse kan binde knuder?

Jeg bliver i tvivl efter en dag som denne. - men tager gerne imod udfordringen, at give dem de kundskaber jeg forventer de har.

Årsagen til udviklingen søges

Dog efterlader det et stort spørgsmål: hvad skyldes deres, i min optik, manglende praktiske dannelse? Hvad skyldes mange elevers praksisblindhed? 

Er det en manglende prioritering hos forældrene, dagpleje/vuggestue, børnehave, SFO, skole?

Er det en bevidst opprioritering af teknologiske genstande?

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at der er sket en ændring af elevernes finmotoriske formåen inden for de sidste 5 og 10 år. Vi ser konsekvenserne af hvad-det-end-er i skolen nu.

Og dét sammenlagt med regeringens opråb om det manglende optag erhvervsuddannelserne, er der virkelig brug for at de praktiske fag prioriteres på alle folkeskoler.