Hvordan foregår processen fra det konkrete til det abstrakte? Selvom jeg ved at corona-krisen trækker store veksler på alle undervisere, risikerer jeg alligevel at dele, det der som forsker optager mig rigtig meget: Når børn lærer at bruge og forstå tal, foregår det i en proces, der starter med noget konkret for sidenhen at ende i noget abstrakt. Talforståelse er ikke medfødt, men udvikles i den kultur, som barnet er en del af. Spørgsmålet er om man på baggrund af kognitiv viden kan støtte elevernes proces, især hvis den går lidt trægt. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan observerer og fortolker vi forskellige elevstrategier? Som undervisere observerer vi mange ting, der sker i løbet af undervisningen. Der sker meget, der kan observeres, og det kan observeres på mange måder. Det er svært at få det hele med, og det er heller ikke hensigtsmæssigt. Men det er en god ide at øve sig på, hvad man egentlig ser, når man observerer. Derfor har jeg sat en lille videooptagelse ind – accept fra forældre er givet – som man kan øve sig på. Lisser Rye Ejersbo
Når en interessant klassesamtale opstår tilfældigt – hvad gør man så? Mange matematiklærere indleder deres undervisning med en lille klassesamtale for at forberede eleverne på undervisningens program. Hvis der i denne samtale opstår noget meget interessant, kan det være et svært valg hvor længe, man skal blive i det interessante og hvornår, man skal gå tilbage til den oprindelige plan. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan håndterer matematiklærere mobning blandt eleverne? Mobning af forskellig art foregår i mange klasser, mine tanker i denne blog drejer sig om, hvordan matematiklæreren indgår som en del af håndteringen imod at mobningen fortsætter og udvikler sig. Lisser Rye Ejersbo
Hvad er en eksponentiel funktion? Vi bliver præsenteret for denne funktion i forskellige variationer i forhold til smittespredningen af coronavirus. Det gør det ikke lettere, at der er forskellige spredningstal på de forskellige varianter, men det viser hvor komplekst, man kan arbejde med anvendt matematik – og hvor vigtigt det er. Lisser Rye Ejersbo
Kan man undervise uden mål? Målstyring er et fy-ord, fordi det indikerer, at målet er vigtigere end processen, at lærere bliver bundet på hænder og fødder af et målsystem, og at målet er meget instrumentelt. Spørgsmålet er efter min opfattelse, hvilke mål vi lader os styre af. Det er mit indtryk, at vi har lagt misforståelsen af Hatties målstyring bag os, spørgsmålet er om efterdønningerne af samme giver en polarisering af kompetencemål og dannelse. Lisser Rye Ejersbo
Hvad er der galt med tallet 27? Jeg registrerede det allerede for mere end 15 år siden og fandt det meget mystisk. Normalt er der jo ikke noget galt med et enkelt tal, men faktisk springer mange børn i 3-4 års alderen netop tallet 27 over, når de tæller. Lisser Rye Ejersbo
Skal vi havne i den grønne eller røde kurve? De røde og grønne kurver er blevet allemandseje, der tales matematik med den største selvfølgelighed, den røde kurve har en hurtig høj top, mens den grønne er den flade kurve. Hvis vi opfører os efter forskrifterne, så bliver det den grønne, hvis ikke, bliver det den røde. Her har vi ovenikøbet et ” hvis… så” udsagn. Den offentlige samtale er blevet matematiseret, fordi vi har behov for at bruge matematikken for at kunne forenkle, hvad der sker i denne corona-krise. Lisser Rye Ejersbo
Hvor vigtigt er det at mestre færdighedsregning? I begyndelsen af året var der en del polemik i medierne om, at gymnasieelever ikke var dygtige nok til matematik. Senere viste det sig, at også studerende på DTU heller ikke havde de forventede kompetencer inden for matematik. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at det overvejende handlede om færdighedsregning, eksempelvis division med en brøk. Mit spørgsmål er nu, hvor vigtigt det er at kunne disse færdigheder. Lisser Rye Ejersbo
Er nogle regnestrategier bedre end andre? Pernille Bødtker Sunde forsvarede sin ph.d. afhandling i september med den danske titel ”Strategier i addition: Mønstre og perspektiver”. Afhandlingen belyser, hvilke hovedregningsstrategier elever i de små klasser udvikler i forhold til addition af etcifrede tal, samt hvilke forestillinger lærere har i forhold til at støtte elever i deres udvikling af samme. Lisser Rye Ejersbo
Hænger motivation og Mindset sammen? Jeg var fornylig til en reception for bogen: At skulle ville (red. Kristine Kousholt m.fl.), som drejede sig om hvordan begrebet motivation bruges i forskellige sammenhænge – også hvor den kan være svær at finde. Senere samme uge læste jeg i Folkeskolen, nr. 14 2019, om hvordan læreres mindset påvirker den feedback, de giver eleverne. Derfor denne blog om refleksioner over sammenhængen mellem motivation, feedback og lærerens mindset. Lisser Rye Ejersbo
Er matematik retfærdigt? Efter min sidste blog om matematik og etik diskuterede jeg bloggen med Peter Müller, lærer på Hasle skole, Århus. Han mente at eleverne aflærte den etiske dimension igennem den matematik, som der bliver lagt vægt på i folkeskolen. Den samtale gav anledning til følgende overvejelser. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan kædes matematik og etik sammen? Etik er et begreb, som jeg møder flere og flere steder. Det skal med overalt, men det gøres på mange forskellige måder. Hvordan det kan finde vej som diskussionsoplæg i matematikundervisningen, være til stede i selve undervisningen eller have et politisk sigte, vil jeg prøve at tage op i denne og flere blogs. Lisser Rye Ejersbo
Matematikangst endnu en gang… Jeg skrev for nylig en blog om matematikangst, inspireret af en oplevelse på en konference. Denne gang vil jeg gerne diskutere lidt mere, hvad begrebet matematikangst dækker. Det skyldes at Peter Müller, lærer og matematikvejleder på Hasle Skole, Århus, synes at ordet matematikangst er en dårlig betegnelse for mange af de elever han møder, som reagerer meget negativt på matematik. Lisser Rye Ejersbo
Hvad er pointen i en matematisk undersøgelse? Det er blevet meget udbredt at lade eleverne arbejde undersøgende i matematik. Det kan der siges meget godt om, men der er også fælder, som det er nemt at falde i. Nogle af dem drejer sig om, at det meget nemt kan blive ret tilfældigt, hvad eleverne får ud af undersøgelsen. Hvis man ikke har et bestemt mål, man sigter efter eller har nogle gode pointer, som man samler op med, så kan det blive meget fraktioneret for eleven, som ikke får fornemmelse for hvordan de nye erkendelser indgår i et samlet matematiklandskab. Lisser Rye Ejersbo
Matematikangst – samarbejde mellem forskere fra kognition og undervisning Jeg har just deltaget i en international konference om undervisning og kognition i relation til matematik. Der er mange benspænd indenfor dette forskningsområde, dels i forhold til hvilke metoder vi anvender og forstår rækkevidden af, og dels hvad vi er optaget af. Flere af indlæggene drejede sig om matematikangst, hvor jeg blev spurgt om, hvor gode danske lærere er til at spotte elever med matematikangst. Lisser Rye Ejersbo
Matematiske forestillinger Hvilken betydning har forestillingsevnen for at udvikle vores undervisningskompetence? Hvordan kan man bruge den i sin forberedelse, og kan elevernes forestillingsevne måske være med til at udvikle deres forståelser af matematik? Lisser Rye Ejersbo
Hvad gør en lang skoledag god for eleverne? Svaret på det spørgsmål er selvfølgelig god undervisning. Weekendavisen har i en artikel den 18.05.18 beskrevet undervisningsministeriet konklusion på en undersøgelse, hvor nogle elever udtaler, at de ikke bliver slidt af lange skoledage, hvis undervisningen er god, men trætte af dårlig undervisning. Det kan ingen da undre sig over. Problemet er imidlertid, at artiklen i sin udtryksform ligesom udpeger lærerne som værende årsag til den dårlige situation(!) - uden at nævne, at lærerne ikke længere levnes nok tid til forberedelse på grund af arbejdstidsloven. Og uden en god forberedelse er risikoen for en dårlig og kedelig undervisning meget større. Det kan heller ikke undre nogen. Men det burde undre alle, hvorfor der ikke afsættes nok tid til at forberede undervisningen optimalt. Taberne er både elever og lærere. Lisser Rye Ejersbo
Mere eller flere – Hvornår bruger du hvilket ord? Hvor præcise skal vi være, når vi underviser eller taler med elever/børn om hvor mange elementer, der er i en mængde og hvor mange flere eller færre, der er er i en anden mængde? Lisser Rye Ejersbo
Hvad får os til at udskifte en pædagogik med en anden? Der er en tendens til at vi helt udskifter én pædagogik med en anden, i stedet for at stå på skuldrene af hinanden og udvikle os sammen. Vi ser forskellige døgnfluer på skolescenen, som hurtigt igen går i glemmebogen, når en ny viser sig. Det er lidt pudsigt, hvordan det kommer til at påvirke elevernes læring og om den nye pædagogik er meget bedre end den vi skifter ud. Lisser Rye Ejersbo
Matematiklæreren i vanskeligheder Hvilke problemstillinger tager mest energi og kræfter for matematiklæreren og hvorfor? Det er mit indtryk, at integreringen af elever, som af forskellige årsager har svært ved at tilegne sig matematik, gør et stort indhug i lærerens forberedelsestid og -tanker. Vi taler jo ikke længere om elever med matematikvanskeligheder, men om elever i matematikvanskeligheder, hvilket lægger op til at det er miljøet, der kan være med til både at skabe og igen fjerne disse vanskeligheder. Men alt dette skal jo klares, mens skibet sejler, og alle har brug for at blive undervist på måder, så ingen kommer i vanskeligheder. Det er nok lettere sagt end gjort. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan evaluerer du elevernes matematiske kompetencer? Det er efterhånden 15 år siden at rapporten om de matematiske kompetencer (Niss og Jensen, 2002) så dagens lys. Siden er kompetencerne blevet implementeret i Fælles Mål, diverse vejledninger og læringsplatforme i relation til matematikundervisning. Spørgsmålet i denne blog er, hvordan vi evaluerer disse kompetencer i den daglige undervisning, og hvordan forskningen ser på evalueringen af samme Lisser Rye Ejersbo
”Hvis lærere læste lærervejledninger, ville deres undervisning se anderledes ud” Titlen er et citat fra en kollega, som jeg diskuterede/snakkede med om den problematik, at der stadig hænger nogle gamle metoder fast i undervisningen - næsten som en meningsløs præcedens, som er svær at forklare, hvor kommer fra. Ikke desto mindre har det den konsekvens, at der er elever, som ikke finder undervisningen meningsfuld, men som snarere øver sig i at aflæse, hvad læreren ønsker som svar – hvis det er muligt for dem. Og spørgsmålet er også om læreren selv kan forklare meningen med disse øvelser. Lisser Rye Ejersbo
Får Alma, Bella og Carl den hjælp de har brug for? Jeg oplever mange meget pligtopfyldende lærere være ganske gode til at spotte, at nogle elever ikke performer den matematik, som man forventer af dem på det pågældende klassetrin. Samtidig oplever jeg en mangel på viden i forhold til at finde en årsag til samme, endsige hvordan lærerne bedst hjælper de pågældende elever til at blive bedre til at præstere den krævede matematik for klassetrinnet. Lisser Rye Ejersbo
Er det bedre at reflektere over et svar eller at kunne svare automatisk? Jeg sad for nylig og diskuterede med en kollega om man kunne sige, at det var bedre at kunne reflektere, end at kunne svare prompte med paratviden fra hukommelsen. Richard Skemp har i 1976 skrevet en artikel, hvor han inspireret af den norske matematikdidaktiker Stieg Mellin-Olsen, beskriver forskellen mellem at forstå instrumentelt eller forstå relationelt. Det er, hvad jeg vil sætte fokus på i denne blog. Lisser Rye Ejersbo
Læringsvanskeligheder i matematik følger med i gymnasiet – eller måske opstår de der? I gymnasiet er matematikken anderledes end i folkeskolen og lærerne stiller nogle andre spørgsmål. Det betyder at elever, der har haft succes med matematik i folkeskolen, kan rende ind i store vanskeligheder, når de møder nogle anderledes krav og spørgsmål i gymnasiet. På den baggrund er der opstået et stort behov for matematikvejledere i gymnasiet, for at forstå og afhjælpe disse elevers vanskeligheder – og det er absolut værd at kende til disse problemstillinger for folkeskolens matematiklærere. Lisser Rye Ejersbo
Forskningsbaseret undervisning - Hvorfor er det så svært? Sommerens skoledebat har bl.a. drejet sig om, hvordan forskning kan komme den daglige undervisning i folkeskolen til gode. Der findes så meget interessant matematikdidaktisk forskning, både nationalt og internationalt, som lærere aldrig stifter bekendtskab med. Meget af denne forskning har sin rod i undervisning, som forskere indsamler - men når data fra praksis er blevet analyseret og beskrevet er det ofte i et sprog eller diskurs, som lærere ikke læser eller har adgang til. Lisser Rye Ejersbo
Hvem opfatter vi som de ’gode elever’? Der er mange normer på spil i enhver klasse. Nogle af disse normer er mere velsete af læreren end andre. Imidlertid er der ikke altid sammenfald mellem lærerens normer og elevernes. Spørgsmålet til debat i denne blog er, hvordan normsammenstød kan påvirke undervisningen og påvirke elevernes oplevelse af mening med undervisningen. Jeg underviser og samtaler meget med Helle Rabøl Hansen, som også har givet inspiration til denne blog. Lisser Rye Ejersbo
Dyskalkuli og matematikvanskeligheder – hvad er forskellen? Mange skoleelever, man mener op mod 20 %, har problemer med at forstå og arbejde med matematik. Nogle har det sværere end andre og de omkring 6% hårdest ramte kaldes af mange for dyskalkulikere. Men ren dyskalkuli er noget andet end matematikvanskeligheder, og hvis vi skal kunne hjælpe de elever, der har ren dyskalkuli, bliver vi nødt til at lære at skelne mellem dyskalkuli og andre former for matematikvanskeligheder. Lisser Rye Ejersbo
Jeg tænker, derfor fejler jeg Det er menneskeligt at fejle, men gælder det også, når vi arbejder med matematik? Det er katastrofalt, når broer kollapser eller fly falder ned på grund af menneskelige fejl. Men som intelligente mennesker fejler vi, og hvis vi ikke er bevidst om netop det, fejler vi virkeligt. Spørgsmålet er, om det er muligt bevidst at bruge det at fejle, når vi underviser i matematik. Vil processen til at lære matematik blive mere effektiv af, at vi har lov til at fejle og måske ligefrem opfordret til det? Lisser Rye Ejersbo
Hvordan finder man balancen mellem faste og egne algoritmer? Jeg fik i en tidligere blog følgende spørgsmål af Lars Bjarne Nielsen: Bliver eleverne bedre til talbehandling, hvis de har personlige strategier? Gør fastlagte algoritmer dem ikke sikrere? Skal de egne strategier gælde både hovedregning og skriftlig regning? Denne blog er inspireret af disse spørgsmål, som jeg vil prøve at komme rundt om. Lisser Rye Ejersbo
Alternative sandheder og statistiske hjerter Der er tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik. Citatet er tilskrevet Mark Twain og bruges gerne, hvor statistik på en eller anden måde viser noget, der er meget bias eller direkte ukorrekt - men svært gennemskueligt. Spørgsmålet i denne blog er, hvordan man reagerer før man har opdaget at det er forkert, og efter man har opdaget det. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan registrerer man elevernes regnestrategier? Vi benytter alle forskellige regnestrategier, når vi skal løse problemer, der involverer tal. Nogen har udsøgte strategier for hovedregning, andre har brug for papir og andre igen deres lommeregner. Fundamentet for at udvikle hensigtsmæssige regnestrategier lægges i de første klasser. Derfor er det en god ide at være opmærksom på, dels hvad man som lærer forventer af sine elever, og dels hvordan man finder ud af, hvilke strategier de benytter - samt hvordan de kan udvikle nye og bedre. Lisser Rye Ejersbo
Når neuroscience bliver til neuromyter Det kan være svært at skelne mellem sandt og usandt, når forskningselementer fra neuroscience bliver inddraget som argumenter for bestemte metoder indenfor undervisning. Således er det med Jo Boalers nye bog Mathematical Mindset (2016). Boalers ideer bliver brugt meget i Danmark, fordi hendes matematikdidaktikske pointer er både interessante og inspirerende, men hendes inddragen af begreber fra neuroscience holder desværre ikke vand. Lisser Rye Ejersbo
Regnestykker for viderekomne Denne blog handler ikke om Morten Messerschmidts regnestykker i det parlament, som Pia Kjærsgaard kalder en rotterede (EU), men om hvordan man beregner lærernes arbejdstid, hvor mange timer man skal undervise, og hvor lang tid man har til at forberede det. Lisser Rye Ejersbo
Kan fællesskabende matematikdidaktik forhindre mobning? Det er igen oppe til diskussion, hvordan man kan forhindre mobning i den danske folkeskole. Der bliver talt om bøder til kommuner, hvis ikke der på skolerne udføres et arbejde for at undgå mobning. Det er tilsyneladende rigtig svært at have med at gøre. Og måske er det ikke nok at man bare taler og opstiller regler for god omgang med hinanden, måske skulle fagdidaktikken mere på banen og tænke i fællesskabende tilrettelæggelse og udførelse som et supplement til en faglig fællesskabsfølelse. Lisser Rye Ejersbo
Hænger overbevisninger og undervisning sammen? Er vi i stand til at undervise ud fra vores overbevisninger, eller er det andre ting, der styrer vores handlinger? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for denne blog, som jeg håber, kan inspirere til en anderledes forståelse af, hvorfor vi vælger som vi gør. Lisser Rye Ejersbo
Hvad tager man med hjem fra en matematik-konference? Vi har alle en sommerferie bag os, som sikkert er brugt på mange forskellige måder. Måske har vi endda oplevet ting, som kan inspirere os fremad på den ene eller den anden måde. Jeg har været på den store ICME 13 konference, som blev afholdt i Hamborg, sammen med 3.500 matematikdidaktikere fra hele verden, heraf flere danskere. Det var overvældende, men her i min blog vil jeg blot beskrive nogle af højdepunkterne fra konferencen, som jeg oplevede det. Lisser Rye Ejersbo
Sprog og begrebsforståelse Sproget spiller en stor rolle i forståelse af begreber. Vi bygger vores begrebet op i associationer med noget kendt, og det kendte sprog hjælper os med at forstå nye begreber – ligesom sproget også kan give os begrænsninger, hvis vi ikke forstår, hvad der tales om. Et just afsluttet 3 årig projekt viser, hvordan ændring af talnavne har givet et signifikant positivt resultat for eleverne i løsning af opgaver indenfor tal og algebra. Lisser Rye Ejersbo
Man kan ikke dumpe til folkeskolens afgangsprøve – eller kan man? Indførelse af karakterkravet 2 som adgangsgivende til de erhversfaglige uddannelser har forvandlet 9. klasses prøven i dansk og matematik til en ”high-stakes-eksamen”, altså en vind-eller-forsvind-prøve. Hvad betyder det for de elever, der ligger på grænsen? Og hvor ”sikker” er en sådan sortering egentlig? Denne blog er et sammendrag af en samtale med Inge Henningsen om netop denne problemstilling. Lisser Rye Ejersbo
Hvad betyder det at fejle i matematikundervisningen? Jeg har længe været optaget af, hvordan man kan udvikle sin matematiklæring gennem at turde begå fejl. Denne optagethed har ført til at jeg ser det alle vegne, hvorfor jeg i denne blog vil fokusere på noget af det, der er sagt og skrevet om dette emne, og hvordan jeg opfatter det. Lisser Rye Ejersbo
Hvad viser de nationale test i matematik? Der er en del diskussion om, hvad de nationale test måler, og hvor pålidelig testen egentlig er. Derfor sætter jeg i denne blog fokus på de nationale test i matematik; overvejende for 3. klasse. Min gæst i denne blog er min samarbejdspartner Peter Müller, Hasle skole. Teksten er min konklusion af vores samtaler. Lisser Rye Ejersbo
Hvad laver matematikvejledere i gymnasiet? Hvilke matematikdidaktiske muligheder er der for et samarbejde mellem matematikvejledere i gymnasiet og matematiklærere og matematikvejledere i folkeskolen? Svaret på dette spørgsmål kan man måske komme nærmere gennem viden om, hvordan matematikvejledere arbejder i gymnasieregi. Min gæst i denne blog er min kollega Uffe Thomas Jankvist, som just sammen med Mogens Niss har været redaktører på bogen: Fra snublesten til Byggesten. Matematikdidaktiske muligheder. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan hænger målstyring, evaluering og læring sammen? ”Evaluering for læring knytter an til en demokratiseringsbestræbelse, hvor eleverne aktiveres og bliver en del af evalueringsprocessen” således skriver Kristine Kousholt i sin artikel ”Evaluering for læring”. I denne blog har jeg inviteret Kristine Kousholt til at være min gæst og selve bloggen består overvejende af uddrag fra artiklen. Lisser Rye Ejersbo
Talblinde Johan bliver kassemester Vi tager hul på et nyt år og i den forbindelse vil jeg forny denne blog ved at inddrage mine gode kolleger på skift og dermed undersøge, hvordan matematikundervisning og -læring spiller sammen med andre forskningsperspektiver. Min første gæst er Helle Rabøl Hansen. Helles aktuelle forskning drejer sig om, hvad der skaber skolelyst og skoleulyst. En af Helles centrale pointer er at en langt overvejende del af eleverne er læringsparate og dermed også matematikparate, men det er ikke nødvendigvis det samme som, at man kan finde mening med undervisningen. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan hænger viden og læringsintentioner sammen? I forbindelse med mit besøg i Kina i forsommeren mødte jeg Liping Ma, som har skrevet en meget læst bog om viden og undervisning i elementær matematik, se reference. En af hendes pointer er at uden viden om det område, man underviser i, kan det være svært at få sine intentioner til at lykkes. Desværre ved man ikke altid, at man ikke har den tilstrækkelige viden til at få det til at lykkes. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan støtter man en elev med dårlig arbejdshukommelse? Dette er en historie om en elev i 1. klasse, som har problemer med matematik. Flere københavnske skoler arbejder med et program: Tidlig Indsats i Matematik (TIM). Det er imponerende at elever med forskellige vanskeligheder i matematik bliver opdaget så tidligt. Spørgsmålet er nu, hvordan man afgør, hvad problemerne skyldes, og hvordan man kan støtte den enkelte elev bedst mulig. Lisser Rye Ejersbo
Hvornår bliver noget meningsfuldt? Anvendt matematik har i mange år været svaret på at gøre matematik meningsfuldt, men spørgsmålet er, hvordan det er meningsfuldt, og om det altid er det. Jeg har gennem årene set anvendt matematik brugt uden ret meget mening, og jeg har set, hvordan fantasi giver en masse mening til matematikundervisningen. Det er omdrejningspunkterne i denne blog. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan kan åbne opgaver misforstås? For to år siden skrev jeg på denne blog om åbne opgaver, hvordan og hvorfor. Efterfølgende fik jeg et spørgsmål af folkeskolelærer Pierre Skipper: Du nævner at åbne opgaver ofte misforstås. På hvilke måder kan de misforstås? Dette spørgsmål vil jeg hermed bruge denne blog til at besvare. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan kommer man fra ide til målstyret undervisning? Et nyt skoleår er lige startet, og jeg er sikker på at mange matematiklærere har omsat oplevelser i deres ferie til ideer til undervisning i det kommende år. Det er noget, der foregår næsten automatisk, når man har været lærer i en årrække. Spørgsmålet er nu, hvordan man omsætter sine ideer til en målstyret undervisning. Det var jo netop, fordi lærere var så gode til at få ideer og omsætte dem til undervisning - dog uden at sætte dem ind i en faglig (læs matematisk) struktur - at kravene om større målstyring blev indført. Lisser Rye Ejersbo
Kineserier og tanker fra lufthavnen i Macau Siddende i lufthavnen på vej hjem fra en matematikkonference i Kina, nærmere betegnet Macau, gør jeg mig nogle tanker om de mange oplevelser, jeg har haft, og som måske også kan give stof til eftertanke hos danske lærere. Lisser Rye Ejersbo
Hjernen er en forudsigelsesmaskine – hvordan kan vi udnytte denne viden i matematikundervisningen? I denne forudsigelsesmaskine er der så mange cellegrupper, som støtter perception og aktion ved konstant at matche de indkomne sanseoplevelser med top-down forventninger eller forudsigelser. Broen mellem hjernens biologiske arkitektur og den psykologiske struktur har ofte været skrøbelig. Nye landvindinger indenfor viden om hjernens biologiske arkitektur viser imidlertid at vores hjerner er programmerede til at korregere fejl, og at mange af de psykologiske strukturer passer fuldstændig sammen med de biologiske. Spørgsmålet er, hvordan undervisere kan omsætte og bruge disse landvindinger indenfor pædagogik og især undervisning i matematik. Lisser Rye Ejersbo
Hvordan påvirker talordenes navne begrebsforståelsen af talstørrelser? I et treårigt forskningsprojekt har vi sat fokus på dette spørgsmål og gennemfører et projekt på en af Københavns kommuneskoler. I vores undersøgelse efterprøver vi i hvor høj grad, det er muligt at påvirke elevers aritmetiske kompetencer ved at tilbyde eleverne at bruge logiske matematiktal i matematikundervisningen? Lisser Rye Ejersbo
Inspiration fra NY-times NY-times har en ugentlig klumme med gode råd. For nogle uger siden var ugens inspiration henvendt til lærere/undervisere og drejede sig om, hvordan man skaber taletid til alle uden at have favoritter og overse de mere stille elever. Lisser Rye Ejersbo
Hvad får man ud af at deltage i en matematikkonference? Fornylig var vi mange matematikdidaktiske forskere samlet i Prag til en international konference, CERME 9, 9th congres of European Research in Mathematics Education. Vi diskuterede bl.a. spørgsmål som, hvad man kan forvente af matematiklæreres kompetencer indenfor matematik. Lisser Rye Ejersbo
Har vi brug for hovedregning? Hvor ofte har vi brug for at regne noget i hoved? Har de fleste af os ikke altid et elektronisk hjælpemiddel ved hånden enten som en lille lommeregner eller telefonen? Selvom det umiddelbart kan synes unødvendigt at træne hovedregning, viser det sig, at netop træning af hovedregning støtter udvikling af hurtige regnestrategier, hvorfor det faktisk er en god ide at investere tid og energi i at træne netop dette. Lisser Rye Ejersbo
Hvad betyder det at have problemer i matematik? Professor Daniel Ansari var oplægsholder på konferencen Hjerne og Læring, som blev afholdt på DPU, Aarhus Universitet den 18. november. Han gjorde gennem sin præsentation rede for, hvad gode matematikkompetencer betyder for elever og på samme måde, hvilke konsekvenser en problematisk tilgang til matematik kan få. Lisser Rye Ejersbo
Alt koster 10 kr. Jeg havde engang en elev, som fortalte, at når han gik i byen for at købe ind, så var det nemt at beregne, om han havde nok penge med i byen. Han sagde bare, at alle varerne kun kostede 10 kr. Det kan lyde som lidt af en tilsnigelse, så klassen og jeg besluttede at undersøge om hans metode virkede. Lisser Rye Ejersbo
Hvorfor støtter det eleverne at bevæge sig fysisk på en tallinje? Som reaktion på min forrige blok, vil jeg her uddybe og begrunde, hvorfor det er en god ide, at lade eleverne få kropslige oplevelser med tallinjen. Det drejer sig bl.a. om fænomenet SNARC, der er en forkortelse for ‘Spatical Numerical Association of Response Codes’, og som på godt dansk betyder, at venstre hånd er hurtigere til at reagere på små tal i forhold til at placere dem på en tallinje, mens højre hånd er hurtigere, når det drejer sig om større tal. Lisser Rye Ejersbo
Kan bevægelse udvikle matematikkompetencer? Der tales meget om bevægelse, og hvordan en sådan kan foregå i skolen og i forhold til fagene. Der er ingen tvivl om at bevægelse er vigtig for kroppen, men spørgsmålet er hvornår og hvordan den går i hånd med fagene. Lisser Rye Ejersbo
Kan udvikling af strategier ændre undervisningskulturen i begynderundervisningen i matematik? Således indleder Dagmar Neuman en artikel, skrevet i et Nordisk matematikdidaktisk tidsskrift Nomad i 2013. På baggrund af observationer og interview med skoleelever beskriver hun, hvordan lærere kan komme matematikproblemer til livs gennem et paradigmeskifte i begynderundervisningen. Lisser Rye Ejersbo
Er I klar til at gennemføre den nye reform? Nye reformer indføres i en lind strøm, spørgsmålet er, hvilken forskel de gør. Det er lettere at skrive dem end at udføre dem praksis. Hvilken støtte får lærerne til at opnå de ønskede resultater? Eller er lærerne igen som tidligere overladt til at udføre et stykke reformarbejde uden at blive ordentligt guidet til hvordan? Lisser Rye Ejersbo
Betyder modellering det samme i naturfag som i matematik? Med de nye målformuleringer og læseplaner bruges udtrykket modellering nu både indenfor naturfag og matematik. Matematiklærere, som er vant til at arbejde med modellering tror måske, at det betyder det samme begge steder, men det behøver slet ikke at være tilfældet. Måske vi trænger til en definering eller afklaring af, hvad der forstås ved modellering indenfor henholdsvis matematik og naturfag. Lisser Rye Ejersbo
