Lisser Rye Ejersbo

Blog

Får Alma, Bella og Carl den hjælp de har brug for?

Jeg oplever mange meget pligtopfyldende lærere være ganske gode til at spotte, at nogle elever ikke performer den matematik, som man forventer af dem på det pågældende klassetrin. Samtidig oplever jeg en mangel på viden i forhold til at finde en årsag til samme, endsige hvordan lærerne bedst hjælper de pågældende elever til at blive bedre til at præstere den krævede matematik for klassetrinnet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg følger nogle elever, som nu går i 3. klasse – jeg har fulgt dem siden 1. klasse. De har det tilfælles at ingen af dem performer helt så godt, som det er forventet af dem på 3. klassetrin. Ingen af dem har sådan set nogensinde opfyldt at vise, at de kunne mestre de faglige krav, der gennem årene er blevet stillet til dem på det pågældende klassetrin. For at eksemplificere vil jeg beskrive 3 af disse elever, som jeg vil kalde henholdsvis Alma, Bella og Carl.

Lighederne mellem de tre elever er slående: De laver en del fejl i deres skriftlige matematikarbejde, de kan ikke huske eller genkalde simple regneoperationer, og endelig bruger de ofte tællestrategier, herunder også fingertælling.

Går man lidt tættere på de tre elever, viser det sig imidlertid at de har ret så forskellige udfordringer.

Lisser Rye Ejersbo

Jeg er lektor i kognitive læringsprocesser indenfor matematik på DPU, Aarhus Universitet. Jeg tager altid udgangspunkt i forskning, når jeg skriver blogs.

Alma, Bella og Carl

Alma har fuldstændig styr på begreberne, men hun har en svag auditiv arbejdshukommelse. Det viser sig ved, at hun hurtigt glemmer, hvad hun lige har fået at vide. Hun kan komme i tvivl om, hvad hun sidder og laver og i den situation skriver hun bare noget, som hun ikke lige får vurderet rigtigheden af. Det er som om hun glemmer, hvad opgaven går ud på.

Bella har en meget kort opmærksomhedsspændvidde. Hun har også styr på alle begreberne i forhold til tal og positionssystem. Men hun mister koncentrationen efter ca. 10 minutters arbejde, og så er hun også i stand til at skrive hvad som helst, hvilket giver indtryk af at hun ikke kender de forskellige begreber eller forstår, hvad hun laver. Hun bliver ofte bombarderet både indefra af tanker og udefra af diverse stimuli.

Carl har problemer i alle fag. Han er faglig svag, også til matematik. Han gør sig umage, men har ikke styr på begreberne, så når han arbejder med de skriftlige opgaver laver han mange fejl. Og hvis han gerne vil præstere hurtigt går det helt galt, så får han lavet endnu flere fejl i opgaverne.

Ser man kun på de tre elevers skriftlige arbejde, ligner de hinanden på mange punkter. Bella har dog mange af sine opgaver korrekte i starten, men hurtigt ser det ud som hun alligevel ikke mestrer ret meget.

Konsekvenser

Det kan være svært at skelne disse tre elever fra hinanden, når man har 25-28 elever i klassen. Derfor er det heller ikke usædvanligt, at de alle tre får det samme skriftlige materiale at arbejde i, for at rette op på de manglende faglige kompetencer. Disse materialer er måske gode for Carl, men de er ligegyldige for Alma og Bella. De får ingen hjælp til overvinde deres problemer, hvorfor de med tiden vil bevæge sig hen på samme faglige niveau som Carl – medmindre de har nogle forældre eller andre tætte relationer til nogle voksne, der ved, hvorfor de performer dårligere og kan hjælpe dem ud af deres problemer.

Kunne man gøre noget andet?

Mit bud på hvordan man i skoleregi kunne hjælpe Alma og Bella bedre, er ved træne deres strategitænkning. Det kunne være ved at støtte dem i at skulle lære mindre udenad. Hvordan bruges den lille additionstabel, hvordan bruges de gode venner – for alle etcifrede tal – i forhold til arbejde med forskellige regningsarter, kunne være en måde at få dem videre på. Det kunne også være træning i hvordan man bruger subitizing – at kunne genkende antal op til 5 uden at tælle – eller at lave overslag.

Det er vigtigt for mig at pointere at jeg ikke opfatter problemet som værende lærernes ’skyld’. Der stilles store krav til lærerne og med en kortere forberedelsestid er det faktisk næsten umuligt at holde sig ajour. Der har just været en spændende artikelserie i Folkeskolen, hvor lærernes statustab blev diskuteret. Jeg lægger mig i den grad op af den opfattelse, at læreruddannelsen ikke er god nok til den store opgave, som det er at undervise fremtidens borgere med både tilstrækkelig faglighed og dannelse. At dette er tilfældet betyder desværre, at vi får flere unødvendige tabere i forbindelse med at gå i folkeskolen. Vi har i Danmark ikke formået at gøre op med den sociale arv - mine eksempler viser måske en af grundene.