Lisser Rye Ejersbo

Blog

Tosprogede og matematikkompetencer

Vi har i den sidste tid hørt og læst en del om, hvordan alt for mange tosprogede elever ikke præsterer særlig godt, når det drejer sig om matematik. En af reaktionerne for at rette op på denne tilstand har været, at der må sættes ind med mere undervisning af dansk som andetsprog. I denne blog vil jeg diskutere sprogets rolle i matematikundervisningen, hvornår det er en barriere, og hvornår det fungerer som redskab for undervisningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke en nyhed, at tosprogede i gennemsnit klarer de danske test dårligere end andre, men at det nu også slår så kraftigt ud indenfor matematikundervisningen har trukket overskrifter. Der bliver udstedt løfter om mere danskundervisning til denne gruppe, formentlig i bedste mening om at dette vil medvirke til bedre resultater indenfor matematik, men spørgsmålet er om der eksisterer en sådan kausalitet.

Min opfattelse er, at lærere, der underviser i dansk som andetsprog, overvejende er dansklærere, hvorfor de ikke kender til det specielle ved at undervise i matematik endsige processerne ved at lære matematik, altså hele det didaktiske perspektiv indenfor matematikundervisningen. Disse læreres fokus ligger på, at eleverne skal mestre det danske sprog bedst muligt, både i tale og som læsning af tekster. Når de så skal hjælpe og støtte indenfor matematik, møder de lærebøger, der indeholder meget tekst, hvorfor fokus nemt bliver at arbejde med, hvordan eleverne bliver bedre til at læse og forstå disse tekster. Spørgsmålet er nu, om eleverne bliver bedre til at arbejde og tænke matematisk gennem dette fokus. Overbevisningen er tilsyneladende, at sproget opleves som en barriere for at lære matematik, og denne barriere skal fjernes, for at eleverne kan komme hen til matematikken. Den overbevisning findes mange steder. Desværre sker det ofte, at eleverne aldrig kommer hen til matematikken, fordi det sproglige fokus stjæler tiden fra at beskæftige sig med matematikken.

Selvfølgelig skal der være en balance mellem at mestre et minimum af dansk for at kunne følge med i en dansk matematikundervisning, men spørgsmålet er, hvordan matematisk sprog og tænkning kan udvikles gennem en bevidst tilrettelagt undervisning med det for øje at i stedet for, at sproget står i vejen for matematiklæringen, kan sproget opstå og udvikles som en del af undervisningen. Det sprog vi bruger i matematikundervisningen er en blanding af fagsprog og dagligdags sprog, og som matematiklærer skal man være sig meget bevidst om, hvornår man bruger det ene, det andet eller hvornår man kombinerer og hvorfor, således at man gennem arbejdet med matematikken samtidig udvikler en forståelse for sproget.

Lisser Rye Ejersbo

Jeg er lektor i kognitive læringsprocesser indenfor matematik på DPU, Aarhus Universitet. Jeg tager altid udgangspunkt i forskning, når jeg skriver blogs.

Matematik som fagsprog kan i kort form opfattes som følgende:

  • Faglige ord er de ord, hvor der ikke er tvivl om, at det er fag, fx addender, sum, subtraktion etc.
  • ’Camouflerede ord’ er de ord, der betyder forskelligt i hverdagssprog og matematik, fx ord som forskel og afrunde

Mens matematik som hverdagssprog i kort form kan opfattes som følgende:

  • Ord/udtryk som betyder det samme begge steder, men har stor betydning for matematisk forståelse, at de bliver opfattet korrekt. Det drejer sig især om alle forholdsordene over, under, på, af etc.
  • Kontekstord er de ord, der følger med den konkrete kontekst vi arbejder med, som igen stammer fra matematisk modellering. Det er vigtigt, at disse ord er kendte, og at man er bevidst om kun at skrive ord, som kan læses af eleverne på det pågældende klassetrin.

Jeg har igennem et flerårigt samarbejde med Peter Müller, matematiklærer i Aarhus, set en undervisning af tosprogede elever, hvor sproget bliver brugt bevidst som undervisningsredskab. Der er mange forskellige nationaliteter præsenteret i de klasser, jeg er kommet i, og eleverne har således forskellige baggrundssprog såvel som forskellige kulturer. I denne undervisning har jeg set sproget blive brugt bevidst, så det ikke står i vejen for matematikken. Sproget opstår, mens man undersøger og taler om resultater og begreber. Det betyder, at det er muligt at se, om der er elever, der har problemer med matematikken, og hvordan man bedst underviser og støtter op om disse. Og her viser det sig – ikke overraskende – at den hjemlige kultur, og den baggrund eleven møder op med, spiller en stor rolle for udvikling af matematikkompetencer. Fokus for undervisningen kommer således til at ligge på udviklingen af matematikkompetencer, hvor sproget udvikles sideløbende; til forskel fra en undervisning, hvor sproget stilles foran matematikken som et benspænd.

Det er således ikke nok med de gode viljer, som lægges for dagen af underviserne af dansk som andetsprog, hvor der overvejende fokuseres på sproget. Det kræver et kenskab til matematiske læreprocesser at støtte elever til at udvikle større matematikkompetence – både for tosprogede og andre elever.