Lisser Rye Ejersbo

Blog

Oplevelser og hukommelse

Uden hukommelse ingen læring, det ved vi. Vi har brug for at kunne lagre informationer og hente dem ud igen. Hukommelsen består af forskellige kategorier afhængig af, hvordan vi oplever. Det er selve oplevelsen, der har betydning for at huske, når vi lærer. Hjerneforskningen har påvist, at graden af samtidige oplevelser er med til at udvikle vores hukommelse for abstrakte informationer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vores hukommelse er udviklet gennem evolutionen til at hjælpe os med at overleve. Det startede med, at vi kunne huske oplevelser eller episoder, som gav os erfaring til at gøre bestemte ting. På baggrund af disse episoder udviklede vi vaner og automatiske handlemønstre. Først langt senere, fik vi behov for at huske facts og paratviden.

Når vi i dag taler om hukommelsen, deler vi den op i henholdsvis den eksplicitte og implicitte. Den eksplicitte hukommelse består igen af den episodiske hukommelse, hvor vi har lagret vores oplevelser, og den semantiske, hvor vi opbevarer mere eksakt viden, såsom den lille tabel eller navnene på klassekammeraterne. For begge disse hukommelser gælder, at vi kan genkalde det huskede og udtrykke det med ord. Den implicitte hukommelse kommer til udtryk gennem vores kroppe, uden at vi er stand til at beskrive, hvad vi gør. Vi gør det bare, såsom at cykle, binde snørebånd og bevæge os igennem den 3-dimensionale verden. 

Spørgsmålet er nu, hvordan oplevelser, altså den episodiske hukommelse kan blive til semantisk hukommelse. De fleste kender nok den viden, at ved meget store begivenheder eller store overraskelser, husker man tydeligt, hvor man var, da man hørte om det. De fleste vil kunne huske, hvor de var 11.09. 2001 og hvad de lavede, da de fik kendskab til terrorhandlingen den dag. Vi har oplevet en episode – eller bare hørt om den - som huskes både i tid og sted. Små børn har ikke svært ved at huske episoder, men de har ofte svært ved at huske tiden for hvornår, og hvad der skete før noget andet. Derfor vil disse oplevelser forsvinde, at huske tid sammen med en oplevelse, en episode, en situation, viser sig at være af stor betydning for, hvordan vi lagrer oplevelser i hukommelsen.

Lisser Rye Ejersbo

Jeg er lektor i kognitive læringsprocesser indenfor matematik på DPU, Aarhus Universitet. Jeg tager altid udgangspunkt i forskning, når jeg skriver blogs.

Hvordan kan vi bruge denne viden i vores planlægning af undervisning med intentionel læring som mål? Hukommelsen består både af en arbejdshukommelse, kortidshukommelse og en langtidshukommelse. Information stryger sjældent direkte til langtidshukommelsen, den skal sorteres først. Vi bliver bombarderet med informationer hele tiden, og vi ville være fortabte, hvis vi prøvede at huske det hele, så heldigvis har vores hjerner et udviklet sorteringssystem for, hvilke af de indkomne sansninger, der bliver sendt videre til arbejdshukommelsen og måske senere langtidshukommelse. Og i dette system spiller oplevelserne en stor rolle.

De officielle læringsmål er beskrevet i termer, som tydeligt viser, at det drejer sig om semantiske viden og dermed denne del af hukommelsen. Spørgsmålet er, hvordan man bedst lagrer denne viden i langtidshukommelsen på en måde, så den kan hentes frem, når vi har brug for det. 

I tidsskriftet CURSIV nr. 11, DPU (2013), beskriver Andreas Lieberoth, hvordan episodisk hukommelse bliver til semantisk hukommelse, hvordan den biologiske proces foregår, og hvad det kan betyde for læring. Han skriver at friske data antyder, at vores semantiske videnslagre i høj grad bygger på en episodisk grundvold. Det betyder, at der er en form for udveksling de to systemer imellem. Når vi kategoriserer ting, eller når vi bruger metaforer, har vi brug for erfaringer og dermed det episodiske system til at støtte os, og denne støtte hjælper os til at huske semantisk.  Det betyder samtidig at viden udgør generaliserede rester af oplevelser.

Hvis vi derfor ønsker, at eleverne skal lære at kunne reflektere, fordrer det, at eleven får muligheden for at indgå i nogle meningssøgende oplevelser – samtidig med at der er klare pointer forbundet med oplevelsen. Hvis vi ønsker at udvikle elevernes hukommelse for disse pointer og generere refleksion, så behøver vi oplevelser og gerne kropslige, fordi vi er kroppe i et rum, som bevæger sig i tid – det kan være at danse en geometri eller at klatre i et træ, men det skal være oplevelser med pointer, så oplevelser kan hjælpe med at huske det semantiske.

Sidder man dag ud og ind på en stol og arbejder på den samme måde, risikerer man, at der ikke er meget oplevelse at knytte til hukommelsesprocessen. Så tag oplevelserne med i skolen i dag – og glem ikke pointerne derhjemme.