Lisser Rye Ejersbo

Blog

Alternative sandheder og statistiske hjerter

Der er tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik. Citatet er tilskrevet Mark Twain og bruges gerne, hvor statistik på en eller anden måde viser noget, der er meget bias eller direkte ukorrekt - men svært gennemskueligt. Spørgsmålet i denne blog er, hvordan man reagerer før man har opdaget at det er forkert, og efter man har opdaget det.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi lever i en postfaktuel tidsalder, hvor alternative facts bliver brugt som sandheder fra steder, vi normalt forventer at holde sig til en vis form for korrekte facts. I forbindelse med indsættelsen af USA’s nye præsident Trump brugte talsmanden for det Hvide hus begrebet alternative facts om det høje antal tilskuere, som de sagde var til stede som tilskuere, selvom adskillige autentiske billeder kunne vise, at det ikke var tilfældet. Det bliver svært i fremtiden at vide, hvad man regne med fra den side. Og det er faktisk det værste, usikkerheden om hvornår noget er korrekt eller løgn. Vi ved nu at de lyver bevidst, men gør de det hver gang?

Fra vores egne rækker

Hvis vi går til vores egne rækker, kan vi undersøge det lille hjerte, som er placeret øverst på denne og andre blogs. Hvis man kan lide bloggen, kan man give den et hjerte. På den måde kan blogforfatteren få et fingerpeg, om bloggen er relevant, bliver læst, hvor mange der kan lide den så godt, at de sætter et hjerte… eller? Kan de nu også det? Hvad er egentlig meningen med hjerterne? Det har jeg spekuleret en del over.

Lisser Rye Ejersbo

Jeg er lektor i kognitive læringsprocesser indenfor matematik på DPU, Aarhus Universitet. Jeg tager altid udgangspunkt i forskning, når jeg skriver blogs.

Hjerterne er jo et statistisk udtryk for hvor mange, der har valgt at trykke på hjertet, skulle man mene. Men det viser sig at være en forbandet løgn.

Jeg har skrevet blogs til denne hjemmeside i en del år efterhånden, og jeg er glad for at have en platform, som kan nå ud til de lærere, som er interesserede i min forskning. Jeg har i årenes løb fået forskellige antal hjerter for mine blogs, nogle flere end andre, men tænkte at det nok drejede sig om de temaer, jeg tog op.

Sådan var det ikke. I august 2016 faldt antallet af hjerter, som jeg fik for mine blogs, fra flere hundrede til 2-3 stykker. Hvad var nu det? Var det et enkelt flop eller havde jeg helt mistet grebet om at skrive en relevant blog. Jeg gjorde mig en del tanker, også om hvor afhængig man skal gøre sig af andres uddeling af hjerter, men faktisk overvejede jeg at stoppe mine skriverier på den baggrund - hvis jeg ikke blev læst, hvorfor så skrive? Men så kom der fra helt uventet kant en mail på min AU adresse, hvor jeg blev takket for noget, jeg havde skrevet. det var et tilfælde, men jeg besluttede derfor at blive ved, uanset at jeg ikke fik så positive tilbagemeldinger mere.

Alternative sandheder

Men så skete der noget igen. Jeg fik sammen med mange andre bloggere på folkeskolen.dk en mail, hvori der stod:

”Vi har i forbindelse med nyt design på folkeskolen.dk oplevet stor nedgang i antallet af hjerter på de enkelte blogindlæg og artikler – og vi har fået nogle henvendelser om det, fordi det jo er træls, hvis der er færre læsere til en blog. Vi har ændret designet på folkeskolen.dk, fordi det gamle design ikke fungerede på mobil. Nu kører det meget bedre på mobil – og det skulle gerne give flere læsere. Det har vi allerede opdaget, at det gør J, så der er læsere derude!

Men – hjerterne er nærmest forsvundet, samtidig med at designet blev ændret. Det har desværre vist sig, at de ”gamle hjerter” ikke var rigtige. Der kom søgemaskiner forbi og klikkede på hjerterne – så det var ikke nødvendigvis læsere, der klikkede. Den fejl er blevet rettet – og det giver altså meget færre hjerter.

Den gode nyhed er, at jeres indlæg bliver læst af ligeså mange som tidligere (det har projektlederen været inde at tjekke) – det kan bare ikke ses på antallet af hjerter. I kan evt. opfordre jeres læsere til at sætte hjerter J, når I møder dem/mailer med dem.”

Og hvad så?

Jeg har ikke tænkt mig at opfordre mine læsere til at give mig flere hjerter, selvom det er dejligt at vide om det er interessant for flere end to, hvad jeg skriver, men jeg ved nu, at mine blogs bliver læst og diskuteret.

Og hvem ved, hvornår hjerter er ’rigtige’? En pudsig form for statistik.

Så spørgsmålet er, hvad vi skal med de hjerter? Hvad bliver de brugt til? Når de er der, er der vel et formål? Jeg mener, at de har overlevet sig selv og sagtens kan fjernes uden at nogen vil savne dem. Vi har nok forvirrende alternative facts i forvejen – og problemet er, at det er svært at gennemskue hvad der er ’rigtige’ hjerter. Det er rigtig ærgerligt, hver gang statistik faktisk kan findes som en løgn.