Alt koster 10 kr.

Det startede i en fællessnak, hvor vi i 8. klasse talte om, hvor og hvordan vi brugte matematik i hverdagen. Klassens elever kom fra mange forskellige skoler og kendte ikke hinanden så godt. Peter fortalte, at han havde stået udenfor døren i de fleste matematiktimer, men at han godt kunne regne den ud. Når han skulle købe forskellige ting og ikke var sikker på, om han havde penge nok med, så sagde han bare at alt kostede 10 kr., og så var det nemt nok. Jeg spurgte:

L: Hvad hvis det koster 37 kr.?

P: Så siger jeg bare, at det koster 10 kr. tre eller fire gange, og så regner jeg det ud ved at sige 10, 20 30…

L: Har du noget system for, om du ganger med tre eller fire?

P: Ikke rigtigt, men hvis det ligger tættest på 40 som her, så ganger jeg med fire.

Det måtte undersøges nærmere og hele klassen besluttede at samle en masse boner sammen inden næste matematiktime. Som sagt så gjort, vi havde poser af boner, der jo alle var regnet ud for os, men som vi kunne underlægge forskellige former for overslagsregning.

Først afprøvede vi Peters metode, som viste sig at være særdeles effektiv, dernæst andre afrundingsmetoder, som ikke var meget mere præcise mere end Peters. Af forskellige årsager huskede alle eleverne denne metode særdeles godt. Det er nu længe siden, men for ikke så længe siden mødte jeg en af eleverne fra den klasse, og vi faldt i snak. Hun nævnte, hvordan hun huskede netop denne undervisning, og at det havde været noget af det mest brugbare, hun havde lært i sin skoletid. Hmm, stof til eftertanke.

Nu var det et tilfældigt møde, og jeg var ikke ude på at interviewe hende yderligere om, hvad hun ellers huskede, men det er interessant, at hun selv nævner Peters metode. Som jeg ser det, er der flere årsager til dette:

Det var en klassekammerat, Peter, der fik succes og vedblev med at have den, husker jeg. Det hjælper til en emotionel oplevelse. Yderligere er det faktisk en meget nem metode, hvor vi ikke søger et præcist tal, men et overslag. At foretage overslag over et antal er faktisk et potentiale, vi er født med, hvorfor det falder os naturligt. Peters regel om, hvornår han rundede op og ned, var også lidt på fornemmelsen, så det er ikke nødvendigt at huske så meget, det handler mere om sansen for tal.

Inspirationen til at tage dette tema op opstod helt spontant. Læringsmålet var tydeligt at se og evalueringen kom prompte – til Peters ære. Det var et kort projekt med stor effekt.

Jeg håber, at der med lærernes nye stramme arbejdstider, stadig er tid til at være spontane, når lejligheden byder sig.