Sprog og begrebsforståelse

Igennem de sidste tre år har Morten Misfeldt, AAU, og jeg, AU, samarbejdet om et udviklingsprojekt på Husum Skole, hvor eleverne i 0.-3. klasse har arbejdet med talnavne inspireret af det kinesiske mandarinsprog. Tallene læses i læseretningen, og hvor de tocifrede tal starter ved 10, siges tallet som antal cifre i den pågældende position. 11 siges således en-ti-en, 23 som to-ti-tre, 157 som et hundrede-femti-syv. 10 kan siges på flere måder, nemlig blot ti, fordi det er den størrelse vores talsystem er bygget op omkring, eller en-ti-nul eller endelig som en-ti-nul-enere. Det sidste blev foreslået af en elev i 1. klasse. Han havde forstået systemet. Der opstår selvfølgelig hele tiden spørgsmål som, hvordan man fx siger 108. Igen er det eleverne, som afgør sagen ved at fastslå at man selvfølgelig siger et hundrede-nul-tiere-otte. Hvis man blot siger et hundrede og otte, kan det misforstås.

0. klasserne

I de 3 år, vi har arbejdet på skolen, er flere hundrede børn startet på skolen, idet der hvert år kommer et nyt hold på mellem 75-100 elever i 0. klasse. Lederne i 0. klasse har gjort et stort stykke arbejde i at udvikle måder, hvorpå eleverne får mulighed for at sige og forstå tallene ud fra de matematiske talnavne. Men de har samtidig været meget bevidste om, at eleverne også skulle kende de almindelige talnavne.  Eleverne i 0. klasse tæller antal dage, de har gået i skole. De bundter ispinde i tiere, så det både bliver synligt og taktilt for dem, hvordan 10-talssystemet er opbygget. De siger med stor lethed de matematiske tal, kan endda tælle med dem, men har også styr på de almindelige talnavne. De bliver således tosprogede, men samtidig får de udviklet et sikkert talbegreb, fordi sproget hjælper dem. Eleverne udtrykker at de synes, det er sjovt at skulle lære to navne for tallene, fordi de matematiske talnavne kan man altid huske – de skal jo bare læses (!)- og man ved straks, hvor stort tallet er, når man ser eller hører det, og så hjælper det til at huske de almindelige tal også. Der er pt. tre 0. klasser på Husum skole, og der er et meget veludviklet samarbejde de tre klasser imellem. Allerede efter det første år var alle elever meget mere sikre i tallene mellem 10-20, som de testes i inden udgangen af 0. klasse. Siden har underviserne i 0. klasse udviklet et stort repertoire af aktiviteter, som støtter eleverne i at opnå forståelse af talbegrebet gennem sproget.

1., 2. og 3. klasse

I 1. klasse sker der en stor forandring fra 0. klasse. Der kommer flere lærere i spil og ’ritualerne’ ændres. Nu foregår arbejdet med tal kun i matematiktimerne. Vi har arbejdet med mange forskellige matematiklærere i forløbet, og det har været helt tydeligt, at de lærere, som virkelig troede på at det gjorde en forskel at være konsekvente i brugen af matematiktallene, har opnået de bedste resultater. Eleverne bruger jo de almindelige tal udenfor matematikundervisningen, hvorfor det kræver et konsekvent arbejde af lærerne at få dem til at bruge matematiktallene i undervisningen og dermed hele tiden gøre det synligt, hvordan positionssystemet er opbygget. Og det har vi set eksempler på i projektet på Husum Skole. I de klasser, hvor det er gjort konsekvent, er resultatet i de nationale test for 3. klasse i tal og algebra markant bedre end landsgennemsnittet. Vi fortolker dette resultat som en bekræftelse af vores hypotese.

Perspektiver

Resultatet er så markant at skolen har besluttet at fortsætte med at bruge de matematiske tal. Man kan så spørge sig selv om det er nødvendigt, når eleverne kommer i 4. og 5. klasser, men det må tiden vise. Hvilket dansk navn har fx brøken 7/58? I Korea vil man sige syv ud af femti-otte, mens man i Danmark nok ville sige syv otteoghalvtredsindstyvende dele. Hvor mon sproget hjælper mest?

Vi er ikke ude på at lave det danske sprog om, men vi ønsker at fjerne benspænd og anden unødvendig besværliggørelse af at lære og forstå talbegrebet i forbindelse med matematiklæring. Vores projekt har klart vist at sproget gør en forskel. 

Projektet har været finansieret af Husum Skole og Aarhus Universitet.