Matematikangst endnu en gang…

Efter min sidste blog har jeg diskuteret begrebet matematikangst med Peter Müller. Han møder mange elever gennem sit arbejde, og en del af dem har det rigtig dårligt med matematik. Men er der tale om angst, når en elev reagerer negativt i forhold til matematik eller er det for kraftig en betegnelse?

Når man bruger betegnelsen angst i matematikangst, er det fordi der er angstsymptomer, såsom et hårdt bankende hjerte, svedige hænder, fysisk ubehag med mere, forbundet med at skulle beskæftige sig med matematik. Når disse symptomer viser sig, er eleven kommet langt forbi et punkt, hvor man bare kan forvente at det går over af sig selv. Der skal en særlig indsats til, men det vil selvfølgelig være ønskeligt, hvis det kunne undgås at eleverne kom så langt ud. Og jeg er helt enig med Peter i at elever, der ikke har angstsymptomer heller ikke skal kaldes elever med matematikangst. Det er et stærkt ord, som kun bør benyttes, når det er tilfældet.

Men der er jo gået noget forud før symptomerne begynder at vise sig. De fleste elever er positive overfor det meste i skolen, når de starter, men for nogle af eleverne går der noget galt, når de beskæftiger sig med matematik. De har svært ved at finde ud af, hvordan de skal arbejde for at få succes med faget. Med tiden kan det blive værre, med mindre en lærer er i stand til at finde vej ind til noget eleven kan. Spørgsmålet er, hvordan man møder elever, der har dette ubehag ved matematik.

Hvad kan man som lærer gøre?

Peter og jeg diskuterede, hvad han gjorde og hvorfor. I den forbindelse beskrev han, hvordan man overordnet må møde eleven, der hvor eleven er. Det kan godt være sværere at gøre i praksis end at skrive, at man skal gøre det, men det afgørende er, at eleven skal føle at han lykkes med noget indenfor matematik og opleve, at det kan være både interessant og spændende. En elev med/i store matematikvanskeligheder har brug for at få noget tid helt alene med en lærer, hvor man kan forsøge sig frem med forskellige spørgsmål. Relationen i sådan en samtale handler om tryghed og følelsen af at være OK, selvom man ikke er verdensmester. Det vigtige er at lytte opmærksomt til eleven og finde sprækker ind til noget, der kan blive til en positiv oplevelse af matematik. En del af disse elever forsøger ofte at gå under radaren, så læreren ikke får øje på dem. Det siger sig selv, at jo før læreren får øje på dem, jo bedre kan det lykkes. Men så længe der er modstand, er der ofte blokeringer overfor noget, der bare kan minde om matematik. Konkrete materialer kan måske også være med til at give åbninger, men det vigtige er at mærke eleven i denne proces.

• Typen af spørgsmål kan også være afgørende. Det kunne være spørgsmål i relation til:
• At gætte og prøve kan give anledning til mange spørgsmål, fx om det er let eller svær
• Konkrete materialer, som kan understøtte en forståelse. Det kan være mønter eller klodser til at regne med
• Det må gerne være legepræget, hvor det ikke er farligt at blive konfronteret med noget problematisk

Klasseundervisning

Vil man undgå at elever bliver fremmedgjort og bange overfor matematik, er det også en god ide at udvikle sin klasserumsundervisning i matematik. Matematikundervisningen foregår stadig mange steder på den måde at læreren gennemgår på forskellige måder, hvad eleverne skal arbejde med som opgaver fra bogen i resten af timen. Det er ’stammen’ i mange matematiktimer, så kan der ind i mellem ske noget andet, men det den anden model, der oftest ses. Men det kunne være at man skulle prøve at udvikle nye metoder, hvor det veksler mellem interessante oplæg, som indeholder nogle matematiske problemstillinger, som kan løses på flere måder, gerne i grupper. Opgaver med lav indgang og højt til loftet, er opgaver, hvor alle kan være med fra starten, men med mulighed for at stramme opgaverne for elever, der har brug for det.

Matematikhistorier

Vi er på vej ind i eventyrets måned, der kan spindes mange matematiske problemstillinger ind i denne periode, bare tænk på julemandens værksted og alle de pakker, der skal pakkes ind.

Klasseundervisning kan foregår på mange måder og lykkes det på bedste vis, kan det vise sig at mange af de elever, der eller ikke er så trygge ved matematikken, bliver helt glade for den eller i det mindste slipper af med sin uvilje imod matematik.

Det er en god investering for de elever, der har svært ved at forlige sig med matematikken. Hvis de først har udviklet angst for matematik, kan det desværre holde resten af livet.