Lisser Rye Ejersbo
Blog
Hvorfor er drenge bedre til matematik end piger?
For nylig fik vi præsenteret en undersøgelse fra ”Ministeriet for børn og undervisning”, der viste at selvom pigerne scorede højere end drengene i de fleste fag, så gælder det ikke for matematik. Lige præcis i matematik scorer drengene højest. Lad os se nærmere på det!
Der eksisterer en negativ stereotype, som siger at piger/kvinder er dårligere end drenge/mænd til matematik. Den har fx resulteret i, at man engang konstruerede en pigebarbiedukke, som sagde: Jeg kan ikke finde ud af matematik, på engelsk selvfølgelig! Efter en del klager blev den taget ud af produktion.
Der er imidlertid lavet flere interessante undersøgelser, der undersøger, hvilken indflydelse denne negative stereotype eller overbevisning har på ens præstation indenfor matematisk problemløsning.
Stereotypen om matematik blev kombineret med en anden stereotype, som siger at asiatisk-amerikanske studerende er specielt gode til matematik og science. Sammensætningen af disse stereotyper blev udfordret i et eksperiment.
En stor gruppe kvinder med asiatisk-amerikansk baggrund blev inviteret til at deltage i en matematiktest. Gruppen blev delt i to ens undergrupper. Den ene gruppe fik til at begynde med flere spørgsmål, som drejede sig om deres køn, fx hvordan det var at være kvinde med en asiatisk baggrund. Den anden gruppe fik kun spørgsmål om deres baggrund, fx hvilke sprog de mestrede, hvilket sprog de talte hjemme, deres families historie etc.
Resultatet af testen viste, at begge stereotyper blev præsenteret. Gruppen, der var blevet mindet om at de var kvinder, præsterede signifikant lavere i matematiktesten end de kvinder, der var blevet mindet om deres asiatiske baggrund. Dette resultat viser, at selv vores egen adfærd kan blive påvirket af en stereotypisk fordom og at aktivering af stereotyper kan afhænge af vores øjeblikkelige tilsand og hvordan vi opfatter os selv i det øjeblik. Det drejer sig meget om vores forventninger, bevidste eller ubevidste, det er en måde vi kategoriserer vores omgivelser på, så vi kan navigere og forholde os til omverden. En uheldig sideeffekt er, at disse kategorier kan medføre stereotypiske kategorier, som vi ikke helt selv er bevidste om at styre. Det betyder, at det rent faktisk kan influere på en præstation i en testsituation i matematik.
En anden amerikansk undersøgelse, hvor forskellige slags universitetsstuderende deltog, gik direkte på at undersøge om det betød noget at sige inden testen, at den gik ud på at undersøge om der var forskel på kønnenes præstation indenfor matematik. I de test, hvor det blev sagt at det var formålet, scorede mændene højest, mens der ikke var den store forskel, når der blev givet en anden begrundelse for, hvorfor man testede dem. I testen, hvor det var blevet oplyst at undersøgelsen drejede sig om der var kønsforskelle i matematik og mænd scorede højest, var den signifikante forskel, at mændene faktisk brugte 33% længere tid på deres svar end kvinderne, og at det kunne være grunden til at klarede sig bedre. I samme undersøgelse viste det sig også, at piger faktisk scorede højere end mændene i de lette opgaver, mens det var i de sværere og mere udfordrende opgaver, at mændene slog til. En nøjere undersøgelse af dette viste, at kvinder har en større tendens til at blive nervøse og bange for ikke at gøre det korrekt. Det betyder at de hellere vil springe en opgave over end lave den forkert. Piger har en større tendens til at vælge det sikre, at blive ved de procedurer de har lært, snarere end at turde satse og eksperimentere. Denne forsigtige strategi kan have mange årsager, det viser sig nemlig også i diverse undersøgelser at drenge og piger bliver behandlet forskelligt i undervisningen. Men også at piger bliver mere nervøse i testsituationer end drenge kan spille en rolle. Og netop den undersøgelse fra ministeriet om drenge og pigers scoring i matematik kom fra en test, nemlig de afsluttende prøver.
Alle disse undersøgelser med fokus på stereotyper, og hvad der udløser nervøsitet kan måske få os til at forstå resultatet af ministeriets undersøgelse på en ny måde. Det er ikke kun i Danmark, der registreres denne forskel, også i PISA undersøgelser ser vi samme tendens, dog scorer de Islandske piger højere end drengene i matematik, som et af de få lande på verdensplan. Måske de har nogle kvindelige forbilleder, som rammer en pæl gennem stereotypen at piger ikke er gode til matematik. Måske de gør noget andet.
Vi ligger alle under for stereotyper om vi vil det eller ej, men når det først bliver sagt højt, og man bliver bevidst om det, er der mulighed for at arbejde med forventninger på en ny måde. Det betyder, at vi måske kan ændre nogle stereotyper ved at arbejde med selvbilleder og en angst for at gøre det rigtige. Piger skal måske især opfordres til at turde prøve noget andet.
Hovedkilder: Dan Ariely, Duke University og Steven J. Spencer, University og Michigan, Claude M. Steele, Stanford University og Diane M. Quinn, University of Michigan.
Der er imidlertid lavet flere interessante undersøgelser, der undersøger, hvilken indflydelse denne negative stereotype eller overbevisning har på ens præstation indenfor matematisk problemløsning.
Stereotypen om matematik blev kombineret med en anden stereotype, som siger at asiatisk-amerikanske studerende er specielt gode til matematik og science. Sammensætningen af disse stereotyper blev udfordret i et eksperiment.
En stor gruppe kvinder med asiatisk-amerikansk baggrund blev inviteret til at deltage i en matematiktest. Gruppen blev delt i to ens undergrupper. Den ene gruppe fik til at begynde med flere spørgsmål, som drejede sig om deres køn, fx hvordan det var at være kvinde med en asiatisk baggrund. Den anden gruppe fik kun spørgsmål om deres baggrund, fx hvilke sprog de mestrede, hvilket sprog de talte hjemme, deres families historie etc.
Resultatet af testen viste, at begge stereotyper blev præsenteret. Gruppen, der var blevet mindet om at de var kvinder, præsterede signifikant lavere i matematiktesten end de kvinder, der var blevet mindet om deres asiatiske baggrund. Dette resultat viser, at selv vores egen adfærd kan blive påvirket af en stereotypisk fordom og at aktivering af stereotyper kan afhænge af vores øjeblikkelige tilsand og hvordan vi opfatter os selv i det øjeblik. Det drejer sig meget om vores forventninger, bevidste eller ubevidste, det er en måde vi kategoriserer vores omgivelser på, så vi kan navigere og forholde os til omverden. En uheldig sideeffekt er, at disse kategorier kan medføre stereotypiske kategorier, som vi ikke helt selv er bevidste om at styre. Det betyder, at det rent faktisk kan influere på en præstation i en testsituation i matematik.
En anden amerikansk undersøgelse, hvor forskellige slags universitetsstuderende deltog, gik direkte på at undersøge om det betød noget at sige inden testen, at den gik ud på at undersøge om der var forskel på kønnenes præstation indenfor matematik. I de test, hvor det blev sagt at det var formålet, scorede mændene højest, mens der ikke var den store forskel, når der blev givet en anden begrundelse for, hvorfor man testede dem. I testen, hvor det var blevet oplyst at undersøgelsen drejede sig om der var kønsforskelle i matematik og mænd scorede højest, var den signifikante forskel, at mændene faktisk brugte 33% længere tid på deres svar end kvinderne, og at det kunne være grunden til at klarede sig bedre. I samme undersøgelse viste det sig også, at piger faktisk scorede højere end mændene i de lette opgaver, mens det var i de sværere og mere udfordrende opgaver, at mændene slog til. En nøjere undersøgelse af dette viste, at kvinder har en større tendens til at blive nervøse og bange for ikke at gøre det korrekt. Det betyder at de hellere vil springe en opgave over end lave den forkert. Piger har en større tendens til at vælge det sikre, at blive ved de procedurer de har lært, snarere end at turde satse og eksperimentere. Denne forsigtige strategi kan have mange årsager, det viser sig nemlig også i diverse undersøgelser at drenge og piger bliver behandlet forskelligt i undervisningen. Men også at piger bliver mere nervøse i testsituationer end drenge kan spille en rolle. Og netop den undersøgelse fra ministeriet om drenge og pigers scoring i matematik kom fra en test, nemlig de afsluttende prøver.
Alle disse undersøgelser med fokus på stereotyper, og hvad der udløser nervøsitet kan måske få os til at forstå resultatet af ministeriets undersøgelse på en ny måde. Det er ikke kun i Danmark, der registreres denne forskel, også i PISA undersøgelser ser vi samme tendens, dog scorer de Islandske piger højere end drengene i matematik, som et af de få lande på verdensplan. Måske de har nogle kvindelige forbilleder, som rammer en pæl gennem stereotypen at piger ikke er gode til matematik. Måske de gør noget andet.
Vi ligger alle under for stereotyper om vi vil det eller ej, men når det først bliver sagt højt, og man bliver bevidst om det, er der mulighed for at arbejde med forventninger på en ny måde. Det betyder, at vi måske kan ændre nogle stereotyper ved at arbejde med selvbilleder og en angst for at gøre det rigtige. Piger skal måske især opfordres til at turde prøve noget andet.
Hovedkilder: Dan Ariely, Duke University og Steven J. Spencer, University og Michigan, Claude M. Steele, Stanford University og Diane M. Quinn, University of Michigan.
