Hvad betyder det at have problemer i matematik?

Fra vi vågner om morgenen er vi omgivet af tal. For mange er det første, der møder deres øjne om morgenen, tallene på vækkeuret. Sidenhen tager vi stilling til, hvordan vejret er og hvilken temperaturen det er udenfor – hele tiden skal vi forholde os til tal i forskellige sammenhænge. Sådan starter Daniel Ansari sin præsentation.

Det har vist sig, at matematikkompetencer er en bedre indikator end læsning for, hvordan en elev vil klare sig sidenhen. Gode talfærdigheder viser sig desuden at have en kraftig social slagside. Så spørgsmålet er, hvordan vi bedst støtter eleverne i at udvikle disse grundlæggende talfærdigheder. Udvikling af både læse- og regnefærdigheder hænger sammen med, hvilket fundament eleven møder op med i skolen, og det er sådan som med så meget andet, at de der har skal mere gives, også kendt som Mathæus-effekten.

Number Sense

Små børn er født med en evne til at kunne skelne mellem større og mindre mængder. Det er en del af deres matematiske fundament. Denne evne kaldes på engelsk ’Number Sense’, som jeg ofte har oversat med ordet talfornemmelse, imidlertid bliver ordet number sense også brugt som en speciel fornemmelse for tal i forbindelse med regneprocesser. Det kan være en fornemmelse for strategier i hovedregning eller at være i stand til hurtigt at finde en god metode for at løse et problem. Denne fornemmelse for tal hænger altid sammen med tillærte processer i modsætning til den medfødte evne. Jeg vil derfor nu og i fremtiden oversætte ordet number sense med ordet talsans, så det er muligt at skelne mellem det medfødte og det tillærte. Daniel Ansari beskrev denne talsans, som en sans vi deler med dyrene og den kan måles til et bestemt område i hjernen i isselabben, intraparietal sulcus. Talsansen og udviklingen af samme er af stor betydning for senere udvikling af talforståelsen.

En 2-minutters test

Man udvikler og tester denne talsans gennem øvelser, hvor eleverne skal vurdere, i hvilken mængde der er flest prikker, det kan være en blanding af forskellige størrelser af prikker. Fra talsans til talforståelse, som består af at kunne læse og forstå talsymbolerne, er der et spring. For at teste denne overgang har Daniel Ansari sammen med kolleger udviklet en test, som kan måle hvor god det enkelte barn er til at vurdere størrelser både som prikker og som tal. Testen kan hentes gratis på nettet:

www.numeracyscreener.org

Testen kan tages på ganske få minutter og giver et godt fingerpeg i forhold til, om der eventuelt skal sættes ind med hjælp og træning. Beslutter man sig for at tage testen, kan man også blive en del af en større statistik ved at melde sine resultater ind. Det har vist sig at denne test korrelerer ganske godt med, hvor god man er og bliver til matematik. Dog mest for talsymbolerne. Det har imidlertid også vist sig, at træning for at blive bedre går gennem træning af både talsymboler og mængder.

Også forældrenes måde at tale om matematik derhjemme spiller en meget stor rolle for elevens udvikling. Daniel Ansari havde statistiske belæg for alle sine udtalelser og vi blev derfor meget beriget af hans præsentation.

Daniel Ansari er professor og forskningsleder af ’Developmental Cognitive Neuroscience in the Department of Psychology and the Brain and Mind Institute’ på Universitet i Western Ontario, Canada. Daniel Ansari er leder af ‘the Numerical Cognition Laboratory (www.numericalcognition.org) og sammen med sit team undersøger han udviklingen af dyskalkuli.