Lisser Rye Ejersbo

Lisser Rye Ejersbo

Blog

De gode spørgsmål

Hvad betyder spørgsmålet for, hvilket svar vi får? Hvad er det gode spørgsmål og hvad det dårlige? Hvordan forbereder vi os på at stille spørgsmål? Hvordan opnår vi kompetence i at stille gode spørgsmål og vide, hvornår vi stiller de dårlige?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi lever i et kommunikationssamfund, og således består også undervisning for en stor dels vedkommende af kommunikation, både skriftlig og mundtlig. Skoleelever bliver bombarderet med en masse forskellige spørgsmål. Disse spørgsmål kan selvfølgelig kategoriseres på forskellig vis, men i dag vil jeg vælge at skelne mellem de gode og de dårlige spørgsmål i forhold til, hvordan den adspurgte svarer.

Vi genkender det i interviewet. I det journalistiske interview husker vi og taler måske ligefrem om de interview, hvor det lykkes intervieweren at stille nogle spørgsmål, som virkelig får nye dimensioner frem i lyset. Når læreren stiller spørgsmål i sin klasse kan det på mange måder sammenlignes med et interview. At foretage et interview kræver stor forberedelse og enhver, der har prøvet det, ved at det er nødvendigt at forberede sig for at blive god til at stille de spørgsmål, der får den interviewede til at åbne sig. Spørgsmålet er nu, hvordan læreren kan forberede sig på at stille gode spørgsmål, som får eleven til at finde nogle svar. Når jeg skriver finde, drejer det sig nemlig om, at eleven skal hente sine svar frem fra hukommelsen. Der skal i spørgsmålet være et cue (en slags nøgle), som åbner adgang til, hvad eleven ved.

Lad mig give et eksempel mellem en underviser og en elev i 2. klasse:

Lisser Rye Ejersbo

Jeg er lektor i kognitive læringsprocesser indenfor matematik på DPU, Aarhus Universitet. Jeg tager altid udgangspunkt i forskning, når jeg skriver blogs.

L: Ved du hvad gennemsnit er?

E: Ja

L: Kan du forklare, hvad et gennemsnit er?

E: Nej, det ved jeg ikke.

L. Hvad er gennemsnittet af 6 og 8?

E: Det er 7

L: Ja. Hvordan fandt du ud af det?

E: Jeg tog bare det tal i midten.

L: Hvad er gennemsnittet af 7 og 13?

Lang pause

E: Det er 10

L: Ja, hvordan fandt du af det?

E: Jeg talte en frem og en tilbage i begge ender, først sagde jeg 8 og 12, så 9 og 11, og så ved jeg, at 10 er mellem 9 og 11.

Denne dialog indeholder både et dårligt spørgsmål og flere gode. Det første spørgsmål, om at forklare hvad gennemsnittet er, er dårligt, fordi eleven hverken har ord eller mulighed for at finde dem i hukommelsen. Mange lærere stiller elever spørgsmål om at forklare et begreb. Det er svært, fordi det ikke giver nogen cues til eleven. Hvis man derimod stiller et spørgsmål, som åbner for hukommelsen, som læreren gør som næste skridt i dialogen, går det bedre. Hvis læreren ikke havde fortsat samtalen, kunne både elev og lærer være af den opfattelse, at eleven faktisk ikke vidste, hvad et gennemsnit var.

Der findes mange eksempler på gode spørgsmål, og det er en god ide at forberede sig på dem hjemmefra, at tænke over, hvad man gerne vil opnå med sine spørgsmål: Er det kontrol, eller er det, at få eleven til at tænke? Følgende spørgsmål kan bruges på mange måder. Det er måske en god ide at øve sig på nogle af dem og afprøve hvordan de virker (… står for det cue, man giver): Giv et eksempel på…? Kan du finde en modsætning til…? Hvad er det samme som…? Hvad er det modsatte af…? Hvad sker der hvis du skifter…? Hvis… er et svar, hvad kunne spørgsmålet så være? Kan… skrives på en anden måde? Forklar… hvorfor…? Er det altid sandt…? det drejer sig om at formulere spørgsmålene, så eleven får flere chancer for at svare - og tør svare.

På samme måde tror jeg mange forældre kan genkende, at de ikke får noget svar, hvis de spørger deres børn om, hvad de har lavet i skolen i dag. Mindre børn vil ofte sige ’ikke noget’ eller ’det kan jeg ikke huske’, fordi de ikke får nogen cues at læne sig op af. Hvis man gerne vil den gode kommunikation, er det derfor en god ide at tænke på, hvordan spørgsmål kan både åbne og lukke en kommunikation.

Powered by Labrador CMS