Man kan ikke dumpe til folkeskolens afgangsprøve – eller kan man?

Folkeskolens afgangsprøve er ikke en eksamen man kan dumpe til, netop derfor hedder det prøve og ikke eksamen. Men får man ikke 2 i gennemsnit ved begge to prøver (dansk og matematik), kan man ikke blive optaget på en erhvervsfaglig uddannelse, og alt tyder på at man heller ikke vil kunne fortsætte på en gymnasial uddannelse, når forhandlingerne om den nye gymnasieordning er afsluttet.

Fra at være en prøve, der skulle danne baggrund for at tildele retfærdige karakterer over hele skalaen, er det nu afgørende at afgangsprøverne efter 9. klasse med sikkerhed kan skelne mellem de elever, der skal have et gennemsnit på mindst 2, og de der skal have under 2. Denne skelnen er nemlig med til at afgøre elevernes muligheder for at uddanne sig og dermed deres fremtid på arbejdsmarkedet.

Afgangsprøven i matematik

Med de nye regler har afgangsprøven efter 9. klasse ændret status, men selve prøverne er ikke blevet ændret. Spørgsmålet er nu om disse prøver overhovedet er i stand til at udsige noget om en elevs egnethed til at gennemføre en ungdomsuddannelse.  Problemløsningsopgaverne er stadig ret teksttunge, og elever, der har svært ved at læse og omsætte det læste til en matematisk model, vil ikke score særlig højt. Færdighedsprøven har også fået mange flere ord efter tredelingen i ’matematik i anvendelse’, ’statistik og sandsynlighed’ og ’tal og algebra’, de to første omfatter ca. 60 % af opgaverne. Det betyder at pointen med at vise sin færdighed i at kunne regne uden brug af lommeregner, nu også hænger på en læsefærdighed. Alt i alt tyder det på, at det kun er et fåtal af spørgsmålene, der er relevante i forhold til at afgøre, om eleven har tilstrækkelige eller utilstrækkelige kundskaber til at kunne blive taget i betragtning på en ungdomsuddannelse. Prøverne kan altså ikke med nogen form for sikkerhed udsige om en elev bør bestå eller ej.

Det her er ikke en kritik af opgaverne i Afgangsprøverne, men snarere en kritik af, hvad de bliver brugt til og hvilken status, de har til at afgøre disse så alvorlige vurderinger for elevernes fremtid. Der er for nuværende ikke nogen form for kvalitetsundersøgelser af 9. klasses afgangsprøver for at se, hvor stor sikkerheden er i deres bedømmelse af, om elever skal bestå eller ikke bestå.

Optagelsesprøver på erhvervsskolerne

Det er endnu ikke klart, i hvilket omfang eleverne kan tage prøverne om, hvis de ikke opnår et gennemsnit over 2. En sikker mulighed er at gå i 10. klasse og dér enten tage 9. eller 10. klasses prøven.  En anden mulighed er formentlig senere at tage 9. eller 10. klasse på VUC, men det er vist ikke afgjort, hvor mange gange, man har ret til at indstille sig til en prøve, som man jo ikke kan dumpe i (!). Ej heller ved vi, om der vil blive indført regler som ved optag til de videregående uddannelser, hvor det er den første adgangsgivende eksamen der tæller. Ydermere afholdes der optagelsesprøver ved erhvervsskolerne for elever, som ikke har opnået at få mindst 2 i snit.  Disse prøver tester specifikt, om man kan præstere på niveau 2 eller derover og giver formentlig på populationsniveau et mere retvisende billede end 9. klasses prøverne.

Man indstiller sig til prøve på de enkelte erhvervsskoler og sidste år viste det sig, at halvdelen af dem, der tog prøverne, bestod. Det vil sige, at 9. klasses prøverne rammer afgørende forskelligt fra optagelsesprøven i halvdelen af tilfældene.  Det betyder videre at de elever, der har ressourcer og rådgivning til at forsøge sig med optagelsesprøverne, har en stor chance for at få en adgangsbillet til uddannelsessystemet, mens dem der er udenfor må formodes ikke i samme omfang at benytte sig af denne chance for at opkvalificere sig. Det virker ikke retfærdigt. I det mindste burde alle elever have chancen for at tage en optagelsesprøve – uanset om de skal i gang med en uddannelse eller ej – fordi de så kan sikre sig adgang, hvis de senere ønsker at uddanne sig.

Tak til statistiker Inge Henningsen, lektor emeritus fra KU, for at ville deltage i denne blog.