Hvordan observerer og fortolker vi forskellige elevstrategier?

Man kan på videoen se en lille pige på 2½ år, som sætter nogle bægre sammen. Det er for hende klart en proces i udvikling. Lad os kalde hende Ida.

Man kan se, at hun ved, hvad det drejer sig om: Klodserne skal kunne sættes sammen, og det kan kun gøres på én måde. Hun prøver sig frem og evaluerer sig selv hele tiden gennem sproget. Undervejs sker der forskellige ting i processen, som hun enten lærer af, eller hvor hun gentager sine fejl.

Hun er kropslig og arbejder med materialet med et klart mål for øje, som giver mening for hende.

Hendes sprog er udvendigt om end simpelt med gentagelser.

Uden at ville analysere mere – jeg er sikker på, at man i en samtale kan få øje på mange flere vinkler – vil jeg trække paralleller til den daglige matematikundervisning.  

Trial and error

Det er en meget almindelig fremgangsmåde at prøve sig frem, spørgsmålet er, hvordan man lærer af sine erfaringer. I videoen ser man, at Ida starter forfra, selvom det kun er det sidste bæger, der er sat forkert. Det ser vi også hos elever, der benytter den fremgangsmåde, at hvis de støder ind i et problem, så kan de ikke overskue at trevle op/gå baglæns, men må begynde forfra. Det er en strategi, som kan være ganske udmattende i det lange løb.

I løbet af videoen udvikler Ida sin strategi, så hun kan bevare nogle af de bægre, som allerede sidder sammen og benytter det til at blive hurtigere færdig. Observerer man elevers arbejde med matematikken, kan man hos nogle se de samme strategier. Spørgsmålet er, hvornår man skal støtte og hvordan. Skal man fokusere på det, eleven kan mestre eller rette blikket mod nogle metoder, som eleven endnu ikke har været opmærksom på.  

Andre strategier

På videoen sætter Ida nogle bægre sammen, som har en gentagende farverækkefølge. Det er hun tilsyneladende slet ikke opmærksom op. For hende er det størrelsen og kun størrelsen, der er afgørende for om det lykkes eller ej. Hun er heller ikke opmærksom på om bægeret er mindre eller større, før hun prøver. Det samme kan man se hos elever, at de er fokuseret på kun én strategi og ikke andre. Spørgsmålet er nu, om man skal lade dem selv opdage andre faktorer eller stille hjælpende spørgsmål.

Min hypotese, som bygger på erfaring og forskning, er, at eleverne skal have mulighed for selv at udvikle sine egne strategier, så langt det er hensigtsmæssigt. Hvis en elev derimod ikke rykker sig, så er det næsten utilgiveligt ikke at stille hjælpende spørgsmål. I Fælles mål 2009 hedder det, at eleverne skal deltage i at udvikle metoder på baggrund af egen forståelse. I Fælles mål 2014, hedder det, at eleven kan udvikle metoder til beregning.

Jeg mener, at det er vigtigt, at man undersøger, hvordan forskellige elever griber diverse opgaver an, når de får lov til at bruge egne metoder. Mange elever har svært ved færdige metoder, hvorfor det giver god mening at lade dem starte ved deres tankegang og lade metoden udvikle sig derfra. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi forstår eleven før, vi vil have at eleven forstår os.

Jeg håber, at min lille video kan virke inspirerende til at få forskellige blikke på en læringssituation.