Spor af læring i hjernen

Der var en del præsentationer, som drejede sig om, hvordan hjernens arkitektur skaber læring, hukommelse og beslutninger. Disse forelæsninger fokuserede især på, hvordan undervisning i skolen kunne se ud, hvis man inddrager den viden, der findes om hjernens måde at skabe læring på.
Hjernen er plastisk, hvilket betyder, at den ændrer sig afhængigt af, hvordan den bedst forestiller sig at overleve. Det betyder igen, at de udfordringer, hjernen udsættes for, er afgørende for, hvordan den udvikler sig. Forskellige folks hjerner har både en masse ting til fælles, men også en del forskelle. Der er fx forskel på, hvordan den enkeltes gener er programmeret til at reagere, men også miljøet spiller ind her i form af epigenetik, som er et udtryk for den proces, hvor miljøet påvirker generne til at reagere eller undgå at reagere. Fælles for hjerner er en masse processer, men også at de lader sig påvirke af miljøet, både positivt og negativ. Når det drejer sig om læsning, som jo forekommer i alle fag, er det forbindelsen mellem det hørte og det sete, der er af afgørende betydning. Det område i hjernen, der ligger mellem opfattelsen af det auditive (lige bag øret)og det visuelle (bagest i hjernen) kan undersøges for aktivitet, og jo større aktivitet der foregår her, jo bedre kan man forvente, at eleven bliver til at læse og forstå skriftlige tegn. Børn fra hjem, hvor der tales meget med barnet, har en fordel indenfor læsning fremfor de børn, der ikke har haft denne stimulering. Det gælder også i skolen, at børn skal have mulighed for at blive talt med af voksne, som er bevidste om disse ting.
Set i et læringsperspektiv har vores måde at indrette skoler og undervisning på en stor betydning for, hvordan de enkelte hjerner udvikler sig. Man indretter skoler og undervisning ud fra nogle teoretiske principper, men uden at inddrage den viden vi i dag har om hjernens udvikling, kommer vi til at mangle en vigtig dimension. Der er ikke nogen opskrifter på den ’perfekte skole’, men der er nogle grundlæggende ting, som bør tages i betragtning. I den generelle undervisning drejer det sig om arbejdshukommelsens måde at fungere på, om automatisering af hjernens funktioner, hvordan der bedst skabes hukommelsesspor og vigtigheden af at variere sin undervisning, så den møder flest mulige elever, hvor netop de er. Stress og angst spiller også en væsentlig rolle for læring, så det drejer sig om at skabe et klasserum uden stress, men med tilpas udfordringerne for den enkelte.
Der var heldigvis også mange oplæg om matematik, og om hvilke processer man kunne iagttage i hjernen i forbindelse med læring af matematik, eller hvad der skete for elever med meget langsom læring af matematik. Der var størst fokus på talmanipulation, det vil sige hvordan elever forstår og bruger tal i problemløsninger. I den forbindelse blev der også talt en del om dyskalkuli, om det kan påvises gennem hjerneskanninger, at der eksisterer områder, der er mindre udviklet hos børn med vanskeligheder i at lære matematik. Det viser sig, at der er forskellige områder af hjernen, der lyser op alt efter om man er hurtig eller langsom til at løse talmæssige problemstillinger. Vi har et område i isselappen (IPS) som vi også har fælles med dyrene. Det er et område som tager sig talfornemmelse, det vil sige afgør hvilket tal er størst af to eller flere mængder, både når man ser det som tal eller som en mængde af genstande, kan være prikker eller lignende. Elever, som har vanskeligheder med matematik, har også tit vanskeligheder med opgaver som at vurdere om et tal eller en mængde er større end en anden. En måde at hjælpe disse elever på ville være at træne deres talfornemmelse gennem opgaver, hvor overslag er det centrale.
Brøker volder også store vanskeligheder for en del elever, men også her vil det hjælpe at bruge fornemmelse for størrelser frem for præcisering af det enkelte tal. det er afgørende for disse børn at udvikle strategier, og at læreren kan genkende disse strategier, ikke ved at udspørge eleverne, men ved at iagttage dem og eventuelt spørge dem, hvad de synes er svært eller let. Elever, der har problemer med talfornemmelsen, har nemlig også svært ved at udvikle automatiserede strategier. Disse elever kan nemt udvikle matematikangst, hvilket blokerer mere end nødvendigt for disse elever.
Endelig vil jeg nævne de to forskellige strategier i form af at være procedureregner eller have forståelse for relationer, det vil sige at forstå sammenhænge mellem de forskellige begreber og vælge den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde. Det er vigtigt at kunne begge dele. Kun at være procedureregner, kan ødelægge enhver glæde for matematik og samtidig udvikle matematikangst. Også her drejer det sig om at tale om tal med elever, og at forældrene også kan gøre en forskel ved at tale om størrelser, kan en elefant gå igennem denne dør, hvad vejer mest eller hvor langt er der til skole, hvor længe er jeg om at komme derhen, hvornår skal jeg så stå op om morgenen for at være i god tid? Vi er omgivet af tal fra vi slår øjnene op om morgenen, tit er det første, man ser på, et ur, der viser hvad klokken er – at tale om disse ting hjælper alle børn til at blive bedre til at arbejde med tal og forstå dem.
Der var knap 2.000 deltagere til konferencen, og vi var kun to fra Danmark, Bo Steffensen, læseforsker og mig selv, sagde hunden. Vi får travlt med at dele vores viden med interesserede undervisere på alle niveauer, men det er så væsentlig en viden, at det ikke kan gå hurtig nok.