Hvordan støtter man en elev med dårlig arbejdshukommelse?

Det er ikke svært at opdage en elev med matematikproblemer, men det kan være svært at afgøre, hvad det skyldes. Og hvis man ikke ved, hvorfra problemerne stammer, er det sværere at støtte en udvikling ud af problemet, og så kan eleven faktisk på grund af sine problemer ende i store problemer.

En case om Louise

Følgende historie handler om en pige i 1. klasse (Louise) i en af Københavns folkeskoler, som benytter sig af programmet TIM.

Forældrene modtager et brev, hvor lærerne beskriver, at de har observeret en usikkerhed i én eller flere af de grundlæggende matematiske områder: talidentifikation, talfølger og talmængder. De skriver videre at Louise er usikker i eller ikke genkender alle tallene fra 0-9, det vil sige at hun ikke kender deres navne, deres rækkefølge eller den tilhørende mængde. Desuden pakker de en konvolut med nogle talkort og forslag til diverse spil med instruktioner og beder forældrene om at bruge disse materialer som træning med barnet.

Jeg kender familien ret godt og bliver derfor spurgt til råds. Vi aftaler at jeg snakker med Louise for at finde ud af mere specifikt, hvor hun har sine problemer. Jeg bruger de kort, som skolen har givet hende med hjem, cuisionair-klodser – en boks med farvede træpinde i 10 forskellige længder, som jeg er så heldig at have en kasse af – diverse test til at afgøre, hvor problemerne ligger og især, hvor de ikke ligger. For at afgøre om der er talforståelse, undersøger jeg om hun har en for samlet forståelse for tegnet, navnet og begrebet; fx tallet 5 har tegnet 5, navnet fem og består af 5 elementer xxxxx.

Hvordan tester man?

Gennem testning, samtale og leg bliver jeg klar over at hun er fuldstændig sikker i tegn, navn og begreb for tallene 0-9 - begrebet bliver testet med klodser. Da vi går over til de tocifrede tal, viser det sig, at hun slet ikke kan huske disse navne. Hun har fuld forståelse for antallet, hvis hun ser cifrene fx 18, så viser hun antallet med en 10-stang og en 8-stang eller bruger 8 enere. Hun kan sagtens sige en-ti-otte, men ikke huske at det hedder atten. Nu bliver det interessant, jeg har at gøre med en elev, som har fuld forståelse for talbegrebet og det tilhørende tegn, men som ikke kan huske navnet. Derfor får jeg en mistanke om at det er den auditive arbejdshukommelse, som ikke er så stor.

Hvis det er arbejdshukommelsen, det handler om, skal træningen være intensiv og præcis på det område, det drejer sig. I det her tilfælde er det navnene på de tocifrede tal, som på dansk er temmelig svære at huske, idet de jo både siges bagfra og ikke deler logik med navnene på de etcifrede tal. Da hun har så stor forståelse for begrebet, beslutter jeg, at vi sammen skal udvikle nogle husketekniker, som kan få hende til at huske selve navnet, kombineret med mange gentagelser. På den måde kan navnene blive lagret i langtidshukommelsen på en måde, så de også kan fremkaldes på de rigtige tidspunkter.

Hvordan støtter man en svag arbejdshukommelse?

Vi udvikler altså sammen, hvordan hun kan huske navnene. Der er nogle, hun finder sværere end andre, men det hjælper at hun visuelt har styr på kombinationen af tegn og begreb. Fjorten er den sværeste, fordi det lydmæssigt ligger så langt fra fire, atten er heller ikke så ligetil. Vi træner på følgende måde: Vi har kort med tallene mellem 10-20, som vi kører igennem mange gange – rigtig mange gange. Desuden beder jeg hende om at lægge tal med klodserne mellem 10-20, hvor jeg siger navnet. Jeg spørger hende også om, hvad tallet en-ti-syv hedder (sytten) og beder hende om at skrive dette tal med tegn. Hendes forældre instrueres i at gøre det samme. Der er en god stemning, og Louise er meget stolt over at mærke sin fremgang. I løbet af 4-5 dage med træning i ca. en time om dagen hjemme, er hun helt sikker i talnavnene op til 30, men bruger også at hun ved, at de tocifrede tal består af tiere og enere, og at det er positionerne, der fortæller, hvor stor tallet er. Hun øver sig i, at tallene skal siges med enerne først. Der er mange benspænd i det danske sprog.

Det afgørende er, at jeg fandt ud af det var arbejdshukommelsen, det drejede sig om. Derfor kunne jeg skyde genvej og træne hende præcist på dette område. Men hvordan afgør matematiklærere i 1. klasse det? Forældrene er meget taknemmelige for, at skolen reagerede og gav dem materialer med hjem, men havde vi ikke fundet ud af at det var arbejdshukommelsen, det var galt med, ville hun nok have brugt tid på at træne noget hun var god til, i stedet for at træne det, hun havde brug for. Mange elever med dårlig arbejdshukommelse kan nemt blive opfattet som usikre i forståelse af begreber, men det behøver slet ikke at være tilfældet. En svag arbejdshukommelse kan trænes op til at blive bedre, men det kræver tid, opmærksomhed og ressourcer, sikkert mere end skolerne har til rådighed – men det er hvad der skal til, hvis det er her problemerne ligger.