Hvordan påvirker talordenes navne begrebsforståelsen af talstørrelser?

Projektet drejer sig om at udvikle en sikker forståelse af titalssystemet hos eleverne i indskolingen gennem brug af matematiktal, hvor vi ved matematiktal forstår at fx 42 kaldes fire-ti-to, mens talordet toogfyrre kaldes de almindelige tal. Vi supporterer yderligere underviserne på de pågældende klassetrin i at forberede og gennemføre en undervisning, der udvikler denne større sikkerhed. Projektet gennemføres af Morten Misfeldt, professor på AAU og undertegnede skriver af denne blog.

Vi mener, at samspillet imellem talord, talforståelse og talkompetence er besværliggjort af navnene på talordene fra 11-99. Det gør vi på baggrund af stærke hypoteser om at talord, der er i overensstemmelse med det skrevne udtryk for tallet (fx 42, fire ti og to), understøtter elevens kompetence i forhold til sammenligning af tal og aritmetik.  Der eksisterer to forskellige forklaringer på dette:

1. Talordene fungerer som kognitive artefakter, derfor er det hensigtsmæssigt, at der er overensstemmelse mellem det sagte tal og det skrevne
2. Sproget konstituerer begreber, derfor er en klarere terminologi bedre til at udvikle klarere begreber.

Disse hypoteser er underbygget teoretisk og gennem komparative studier, men er ikke afgjort direkte. 

Selve arbejdet på skolen

Vi arbejder tæt sammen med lærerne i 10 forskellige klasser fordelt på 0., 1. og 2. klasse. Projektet har til sommer kørt i 2 år, og vores resultater indtil videre er meget lovende i forhold til elevernes talforståelse. Lærerne har været på nogle workshops inden vi gik i gang, og vi holder løbende møder samtidig med at klasserne jævnligt får besøg af undertegnede. Vi bruger både observationer og interviews af elever og lærere. Noget af det mere karakteristiske er elevernes egne italesatte oplevelser. De udtrykker at det er sjovt at arbejde med matematiktallene, at disse tal ikke skal huskes men kan læses, og at man samtidig med matematik-talnavnet får en viden om størrelsen af tallet. Eleverne lærer selvfølgelig begge navnene, både matematiktallene og de almindelige talord, men når de regner eller manipulerer med tallene opfordres de til kun at bruge matematiktallene.

Nogle resultater

Efter det første år var det tydeligt at eleverne i børnehaveklassen havde opnået en størrelse genkendelse af især tallene mellem 10 og 20 sammenlignet med, hvad eleverne plejede at præstere i slutningen af  børnehaveklassen. Matematiktallene mellem 10 og 20 er meget vigtige at være konsekvente med, fordi det er her systemet med positionerne starter, hvor man går fra et til to cifre. 11 hedder således en-ti-en, 12 en-ti-to, 13 en-ti-tre osv. Undersøger man talnavnene i Europa kan man konstatere at netop tallene mellem 10 og 20 bruger mange forskellige systemer, som stammer fra gamle størrelsesbenævnelser på det enkelte sprog. Vi skal til Asien for at finde systemer, der sprogligt understøtter størrelsen af tallet allerede, hvor det starter med at blive tocifret.

Projektet nyder stor interesse internationalt, og hvis andre har mod på at afprøve det mere konsekvent, hører jeg gerne fra dem. Dog er det nok noget, som man skal være enige om på en skole, ligesom det er vigtigt at orientere forældrene.