”Hvis lærere læste lærervejledninger, ville deres undervisning se anderledes ud”

Spørger jeg eleverne om, hvad der driver dem til at udføre, hvad de finder meningsløst, er svaret at de ikke ønsker at læreren skal opfatte dem som dumme. Det er stof til eftertanke.

Der sker rigtig mange nye ting i folkeskolen, men der er også nogle elementer, som bliver ved med at være de samme. Som om der ligger en indgroet forståelse dybt nede i det ubevidste om at disse elementer er vigtige at læse. Det kan for matematiks vedkommende dreje sig om spaltestykker eller andre ting, som visse elever finder helt meningsløse, men alligevel løser efter bedste formåen – hvis muligt.

I mine samtaler med folkeskoleelever dukker det op igen og igen, at de finder meget af undervisningen meningsløs, og taler jeg med unge eller voksne mennesker, der for længst har forladt folkeskolen, dukker det også op, at mange af de ting, de følte sig nødsaget til at beskæftige sig med i folkeskolen var meningsløse. Det er efterhånden længe siden, at jeg selv gik i folkeskolen, men jeg husker på samme måde at jeg fandt meget af det vi lavede meningsløst. Samtidig vidste jeg, at det var nødvendigt at finde ud af, hvad læreren forventede og dermed prøve at opfylde lærerens krav for at holde mig indenfor rammerne af lærerens forventninger. Ved siden af husker jeg, at jeg havde jeg et andet liv og andre tænkeprocesser, især hvad matematik og tal angik, som jeg bestemt ikke delte med skolen. Det hændte, at jeg havde løst opgaver på specielle måder, og blev spurgt hvordan, men det var ikke noget, vi gjorde meget ud af. Sådan oplevede jeg det i mange fag og følte gennemgående at folkeskolen bare skulle overleves. Først da jeg kom i gymnasiet, oplevede jeg at det gav mening, fordi der var plads til at tænke og udvikle strategier.  

Lærervejledninger

Som sagt er det længe siden, men det er som om, jeg alligevel finder nogle mønstre indenfor undervisningen, der gentager meningsløsheden. Der findes mange gode initiativer rundt om på skolerne og Folkeskolen bringer ofte fine artikler om disse tiltag, alligevel sniger meningsløsheden sig ind så mange andre steder med næsten rituelle opgaver. Der findes også mange spændende undervisningsmaterialer, men det er som om de ikke bliver brugt optimalt – og det var her sætningen faldt: Hvis bare lærerne læste og brugte lærervejledningerne ville deres undervisning se anderledes ud. Jeg har også selv været lærer i folkeskolen i en del år og må med skam melde, at jeg godt kender uvanen med ikke at læse lærervejledningen – og hvorfor så ikke? Mit svar for mig selv er, at det gik meget godt uden, og at jeg så kunne bruge min forberedelsestid på at finde på andre spændende ting. Men der er ingen tvivl om at hvis undervisningsmaterialerne bliver brugt bedre, hvis vejledningen er læst grundigt og lærerne ved, hvad der er tænkt i forhold til de opgaver, der er designet, vil det påvirke undervisningen. Måske er man ikke enig, men så kan man enten springe opgaverne over eller finde på noget bedre. Læser man ikke vejledningen er der mange nuancer og muligheder, der går tabt. Og jeg ved godt at lærerne er pressede og forberedelsestiden indskrænket, men det kan gøre en stor forskel at rydde ud i gamle vaner, og det kan faktisk ske gennem læsning af vejledninger.

Hvornår er noget meningsfuldt og for hvem?

Det kræver tid for voksne at finde ud af, hvad børn finder meningsfuldt - men børn er gode til at skelne mellem de voksne, der er i stand til det. Der er lige udkommet en ny udgave af Saint-Exupérys ”Den lille prins”, hvis begyndelse altid har fascineret mig. Forfatteren beskriver, hvordan han som 6 årig tegner en slange, som har spist en elefant, men når han spørger de voksne om de kan se hvad det er, siger de at det ligner en hat. De ser kun det hurtige udvendige.

Og med den lille prins in mente, vil jeg ønske alle en god jul og samtidig anbefale jer at lytte til, hvordan børn tænker. Det er meget berigende også selv om noget af det kan virke meningsløst på de voksne.