Regnestykker for viderekomne

Inspireret eller provokeret af Niels Christian Sauers kommentar til min sidste blog, har jeg faktisk prøvet at undersøge og nu beskrive, hvad det betyder for en lærers arbejdstid at skulle opfylde de krav, som arbejdstidsreformen tilskriver. Jeg har undersøgt forskellige læreres arbejdstid og vil beskrive regnestykket for den lærer, som ikke har nogen særlige forpligtelser såsom skemalægning, færdselsplanlægning eller lignende. Jeg ved, at der er forskel på kommuner, men jeg prøver at beskrive et gennemsnit, så kan I læsere vurdere, om det stemmer overens med jeres arbejdssted.

Beregning af en uges lærerarbejde

En lærer uden særlige funktioner har omkring 28-29 lektioner konfrontationstimer foran eleverne pr. uge. Hver af de talte lektioner er på 45 minutter. Udover disse lektioner foran eleverne har man så også et tilsyn i 50 minutter om ugen med eleverne. Dette tilsyn kan dreje sig om gårdvagt eller ophold på gangene, hvor eleverne befinder sig. Spisepausen på en halv time er en betalt pause, men det er sjældent, at det lykkes at koble af i denne halve time, der er ofte noget, der lige skal ordnet. I det hele taget går de små pauser mellem timerne ofte med at hente undervisningsmaterialer, lægge på plads, binde snørebånd, tranportere sig og være parat i det næste lokale.

Udover disse time er der også de 215 timer om året, hvor læreren ikke nødvendigvis skal være på skolen. Disse timer skal bruges til planlægning og deltagelse i forældremøde, diverse samtaler, at skrive elevplaner, at være til skolefester eller andre arrangementer, pædagogiske arrangementer med lærerne og øvrige ikke skemalagte ting, som kan opstå.

Forberedelsen

Og nu kommer vi så til forberedelsen. Der er stadig i heldigste fald 5 klokketimer a 60 minutter tilbage til forberedelse af undervisningen af knap 30 undervisningstimer. Det er lige lidt over 10 minutter pr. lektion og læg dertil at denne forberedelsestid kan være placeret på meget ’kreative’ måder. Hvis man har et ’hul’ på 20 minutter, kan forberedelsestiden skemalægges til at ligge der.

Al min forskning viser at relationen mellem lærer og elever er vigtig og at den etableres bedst, hvis læreren er velforberedt. Som det tydeligt ses af regnestykket er det forberedelsen, det er gået meget hårdt ud over – for ikke at nævne lærernes stressniveau. Men det er jo netop forberedelsen til undervisningen, der gør den væsentlige forskel både i den faglige vinkel, og hvordan man vælger at relatere sig til den enkelte elev. Det er her valgene foregår, hvilke hensyn skal der tages til hvilke elever og hvordan: Er det et nyt emne? Skal eleverne selv lave undersøgelser eller skal de løse opgaver, som er givet på forhånd? Hvad skal gennemgås eller snakkes om i fællesskab? Hvor lang tid skal der være til at gå rundt og snakke med enkelte elever eller grupper? Hvordan skal timen organiseres så den hænger sammen med den forrige og vil komme til at forberede den næste? Det kræver tid, som tilsyneladende ikke er der mere - så må man låne… men hvor er det lige, man kan låne?

Det hænger ikke sammen

Det hænger slet ikke sammen, det er faktisk umuligt at gennemføre, og hvad gør man så? Lader man sig inspirere af Messerschmidt og snyder lidt på vægten? Har han i virkeligheden vist vejen for frem for den umulige situation, som mange lærere er bragt i? Nej, det er forhåbentligt for uhyggeligt.

Men det ser ud til at vi er ved at skabe – eller har skabt - et system, hvor lærerne bliver meget slidt og ikke har tiden eller energien til at investere i noget af det vigtigste arbejde, der findes.

Så mens al forskning viser, at forberedelsen, som igen gavner relationen mellem lærer og elev, er så afgørende for at udvikle sin undervisning til gavn for elevernes læring, så viser disse regnestykker at det ikke bliver taget alvorligt de steder, der bestemmer den slags ting. Og det er faktisk rigtig uhyggeligt!