Dyskalkuli og matematikvanskeligheder – hvad er forskellen?

Der er stor diskussion i forskerkredse om, hvad dyskalkuli egentlig betyder, men hvad man kan blive enige om er følgende kendetegn: Alvorlige læringsvanskeligheder indenfor aritmetik, på trods af normale funktioner indenfor andre skolefag, og at gruppen af mennesker, der udviser disse kendetegn, er alt andet end homogen – faktisk temmelig heterogen (Cohen Cadosh & Dowker, 2015). Det betyder, at af de ca. 6%, der har en adfærd med tegn på dyskaluli, kan have meget forskellige årsager til at udvise disse kendetegn. Der kan både være forskellige kognitive, neurologiske eller miljøbestemte årsager, som ligger til grund for disse læringsvanskeligheder. Og der er måske kun 1 % af eleverne med ren dyskalkuli.

Eksempler på dyskalkuli kan være:

• At de tæller videre efter 100 på følgende måde: …70, 80, 90, 100, 200, 300,…
• At de vurderer højden i et rum til at være 300 m, selvom den måske kun er 4 m.
• At de ikke er i stand til at beregne svaret på hverdagsting: Kursen er 1€ = 7,50 kr. Prisen for 200 €?
• At de tæller symbolerne, hvis de skal vurdere, hvilket af to spillekort, 5 og 8, der er størst.
• Hvis de bliver bedt om at tælle baglæns fra 10, så tæller de frem til 9 og så fremdeles.
• Hvis de skal placere tallet 8 mellem 3 og 9, tæller de sig frem.
• Mangel på automatisk besvarelse, retrieval, som er at hente færdigt svar fra hukommelsen.

Alle eksempler hentet fra artikler i Cohen Kadosh & Dowker (2015).

Developmental Dyscalculia

På engelsk kaldes dyskalkuli for deveopmental dyskaluli (DD) fordi der ikke er tale om en statisk diagnose.

Der er en del forskelle på, hvordan DD kommer til udtryk. De fleste har problemer med tal, men ikke alle. Nogle kan huske mange facts, men har ingen strategier for at kunne bruge dem. De kan endda mangle selve tællestrategien, hvis de bliver udfordret i en additionsopgave. Andre kan måske godt mestre at arbejde med enkeltcifre, men får store problemer med større tal over 10 og selve 10-talssystemet med betydningen af tallenes placering.

Uenigheden blandt forskerne drejer sig også om grunden til at nogle mennesker udviser disse læringsvanskeligheder med matematik.  Nogle af de forskellige synspunkter og spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er en dysfunktion i hjernen eller det er miljøbestemt?

Vi kan altså konstatere at de 6 % dårligste elever til aritmetik har nogle fællestræk i deres adfærd, men at der kan være både forskellige kognitive, miljømæssige eller biologiske grunde til denne adfærd. Det betyder, at man nemt kan fare vild i, hvornår der er tale ren dyskalkuli og andre matematikvanskeligheder. Elever med dysleksi, ADHD eller ringe arbejdshukommelse kan også udvise nogle af de samme symptomer som elever med ren DD. Men det er vigtigt at holde fast i, at elever med ren DD udviser normale funktioner i andre fag. Det er stadig ikke let at afgøre, hvornår der er tale om dyskaluli eller andre former for matematikvanskeligheder, men lad os hjælpes ad med, at dyskalkuli ikke bliver en massebetegnelse for elever med matematikvanskeligheder. Det vil nemlig gøre det meget sværere at hjælpe elever med netop ren dyskalkuli.

Alle eksempler er inspireret fra artikler i:

Cohen kadosh, R. & Dowker, A. (2015). The Oxford Handbook of Numerical Cognition. Oxford