Lisser Rye Ejersbo

Lisser Rye Ejersbo

Blog

Kan bevægelse udvikle matematikkompetencer?

Der tales meget om bevægelse, og hvordan en sådan kan foregå i skolen og i forhold til fagene. Der er ingen tvivl om at bevægelse er vigtig for kroppen, men spørgsmålet er hvornår og hvordan den går i hånd med fagene.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man planlægger bevægelse i forbindelse med matematik i skolesammenhænge, er der forskellige måder at målsætte det på. Man kan forestille sig i hvert fald to forskellige mål:

  1. At bevægelsen skal udvikle hippocampus, og derigennem styrke hukommelsen
  2. At bevægelsen skal have været rettet mod en matematikaktivitet og således styrke matematikken

Bevægelse 1

Lisser Rye Ejersbo

Jeg er lektor i kognitive læringsprocesser indenfor matematik på DPU, Aarhus Universitet. Jeg tager altid udgangspunkt i forskning, når jeg skriver blogs.

Den første form for bevægelse kan bestå af mange forskellige former, men overordnet er det nødvendigt at pulsen kommer op. Hvis man fx løber og får pulsen op, påvirker det hippocampus positivt. Hippocampus er grundlæggende for hukommelsen, hvordan vi husker, hvor meget vi husker, og om vi overhovedet husker. Læring og hukommelse hænger sammen, uden hukommelse ingen læring i den form, vi har som mål i skolen. De fleste lærere kender forskellige former for bevægelse fx som pausegymnastik eller en hurtig tur rundt i skolegården. Det giver frisk energi. Bruges det bevidst sammen med pulsen, kan der jo også komme matematik ind i det.

Bevægelse 2

Den anden form for bevægelse drejer sig om aktiviteter med fokus på at lære noget bestemt matematik. Handler det om tal er det hensigtsmæssigt at lade eleverne gå på tallinjer og med hele kroppen involveret gå mod både større tal, når man adderer eller mod venstre når man subtraherer. Det er en måde at skabe kontakt mellem størrelser på tallinjen og det sensomotoriske system, og det er påvist at have en læringseffekt. Eller man kan arbejde med lige/ulige tal ved at sætte et tal bag på hver elev, og den som er den, skal tage de lige numre, men eleverne bevæger sig rundt, så det er svært at se hvilket tal de har på ryggen.

Man kan også bruge kroppen som objekt i forskellige matematiske måleøvelser: Hvor hurtigt kan man løbe 50 m, 100 m, 1 km eller mere, eller hvor langt man løbe på 10 minutter, 20 minutter. Hvordan hænger resultaterne sammen? Hvad betyder det for resultaterne, hvor langt man løber? Hvor højt kan man hoppe, hvor mange hop kan man tage, kan man træne sig op til flere? Hvordan?

Vinkler er også oplagt at undersøge med kroppen. Hvor stort et spænd kan albuen bøjes eller strækkes ud? Hvordan sætter man fødderne i forskellige vinkler, lad eventuelt makkerpar diktere hinanden vinkler, som hoppes. Eller hvordan dirigerer man hinanden, hvis den ene har lukket øjne og den anden kun må tale, men ikke røre. Hvordan undgår man at de elever med lukkede øjne støder ind i hinanden?

Et miks mellem bevægelse 1 og 2

Laver man fx et orienteringsløb, mikser man de to mål, hvis opgaverne består af matematikspørgsmål, som ikke nødvendigvis har at gøre med det sted, man befinder sig, så arbejder man både med matematik i opgaverne og bevæger sig i løb mellem posterne.

Lad eleverne bevæge deres kroppe så meget det er muligt, så kroppens sensomotoriske system også forbindes med matematiklæring – og vær bevidst om formen. Det vil bevæge elevernes oplevelse af matematikken og måske også give en bedre læring af samme.

Powered by Labrador CMS