Lisser Rye Ejersbo

Blog

Matematikangst

Mange unge og voksne mennesker har et dårligt forhold til matematik, en del har endda, hvad man kunne kalde matematikangst. De udtrykker sig med udtalelser som ’jeg kan slet ikke finde ud matematik’ eller ’jeg hader matematik’. Matematikangst er en stressfyldt tilstand, som påvirker ens formåen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Amerikanske undersøgelser viser, at matematikangst påvirker 50 % af befolkning i USA, flere kvinder end mænd. En af grundene til dette store tal er, at der er mange test på tid i det amerikanske skolesystem. Spørgsmålet er om det også er så udtalt i Danmark, og hvordan det giver sig udtryk.I et forsøg, som jeg har udført med flere hundrede studerende, gav jeg dem to opgaver. Den ene halvdel fik opgave 1 først, mens den anden halvdel startede med opgave 2. Opgave: 1I landet Oz lider 1 ud 1000 af sygdommen Atshi. En test til at opdage, om man har sygdommen, har en fejlmargin, hvor den i 5 % af testresultaterne fejlvurderer raske personer til at være testet falsk positive. Hvad er sandsynligheden, for at en person, som er testet positiv, faktisk har sygdommen?Opgave: 2I en beholder med grønne og røde kugler er 1 ud 1000 kugler røde. En robot er programmeret til at identificere og fjerne alle grønne kugler fra beholderen, men dens sensorer er ikke helt præcise, og 5 % af de grønne kugler fejlvurderes som røde og fjernes derfor ikke. Efter robotten er færdig, tages en tilfældig kugle ud bland de resterende kugler. Hvad er sandsynligheden for, at denne kugle er rød?Formålet med opgaverne var at finde ud af, om teksten spiller en rolle for løsning af en opgave, idet begge opgaver faktisk indeholder den samme type problemstilling og skal beregnes på samme måde.Forsøgspersonerne fik 5 minutter til at løse hver opgave, som de fik udleveret en ad gangen. De behøvede ikke at skrive navn på besvarelsen, blot et nummer, som ikke kunne spores tilbage til den enkelte.Stor var min overraskelse, da jeg analyserede opgaverne. Det viste sig, at flere af deltagerne var gået kolde, da de så, at det var en matematikopgave de skulle svare på. Disse deltagere valgte at bruge de 5 minutter til at skrive, hvor meget de hadede matematik, hvor ubehageligt de fik det i denne situation, hvordan de havde lyst til at løbe skrigende væk og mere i den retning. Andre deltagere, som besvarede opgaven, skrev senere i en diskussion, at de var meget påvirket af forsøget/testen, og at det var svært at høre efter, hvad der blev sagt i op til en time efter, at testen sluttede, for nogle skulle der en frokostpause til.

Selvom besvarelsen var anonym og ikke kunne spores til den enkelte deltager, påvirkede disse små opgaver – jeg indrømmer, de kan være lidt svære at finde løsninger til - dem åbenbart temmelig negativt og fremkaldte en form for matematikangst hos overraskende mange. Det var gammel angst, der kom op i dem, flere skrev at de følte sig hensat til deres skoletid på en ubehagelig måde. Det kom fuldstændig bag på mig, at så mange unge og voksne mennesker i Danmark reagerede på den måde, at det alene at skulle løse en matematikopgave udløste sådanne reaktioner. Men hvis man ikke forstår, hvad man skal gøre for at løse en opgave, bliver man nemt utilpas, og hvis man yderligere ikke ved, hvad det hele går ud på, kan der åbenbart opstå en form for angst.Matematik er et fag, som det er nemt at lave test i, men måske skal man være lidt varsom og finde alternativer for de elever, som løber ind i massive problemer i form af en slags matematikfobi. Det kan være rigtig tungt at bære rundt på for de pågældende.

Lisser Rye Ejersbo

Jeg er lektor i kognitive læringsprocesser indenfor matematik på DPU, Aarhus Universitet. Jeg tager altid udgangspunkt i forskning, når jeg skriver blogs.