Er I klar til at gennemføre den nye reform?

I en artikel i New York Times beskrives, hvordan amerikanske lærere reagerer på reformer, som de ikke er klædt på til. Historien starter i Japan sidst i 70’erne, hvor Takahashi overværer sin mentor Matsuaymas undervisning. Inspireret af reformer fra USA på det tidspunkt, underviser han på måder, der får eleverne til at engagere sig i matematiske diskussioner, argumentering og udvikling af formler. I stedet for blot at gennemgå hvordan, bliver eleverne kastet ud i at afprøve egne hypoteser, gøre fejl, blive opmærksom på disse og ende med at forstå og kunne anvende deres viden i senere tests.

Amerikanske reformer på japansk

Takahashi blev så inspireret, at han udviklede disse metoder og blev et af forbillederne for Japanske lærere. I Japan bruges ’Lesson Study’ til at hjælpe lærere med at udvikle deres undervisning. I forbindelse med sin forberedelse gennemgår man for kolleger, hvad og hvordan man vil undervise i et bestemt forløb. Kollegerne stiller spørgsmål og giver gode råd, men ikke nok med det, de overværer også selve undervisningen, videooptager den ofte, og bagefter diskuterer man så igen, om målet er nået. Alt dette bliver optaget og lagt ud på nettet, så mange kan følge dem, og lærere kan på den måde få modeller for egen undervisning. Der har været flere artikler i Folkeskolen om Lesson Study, resultater af et projekt, som lektor Arne Mogensen har udført med sine studerende på VIAUC.

Amerikanske reformer i USA

I 1991 blev den efterhånden ret berømte underviser i Japan inviteret til at undervise og forske i Chicago. Glad og gerne tog han afsted og begyndte med at observere undervisning i almindelige skoleklasser. Stor var hans forbavselse over at se, at der blev undervist uden nogen indflydelse fra reformerne. Det var udenadslære uden nødvendig forståelse af stoffet. Det var undervisning af formen, ”Jeg, Vi, Du” (I, We, You) hvor ’Jeg’ fortæller hvad vi skal lære i dag, hvor ’Vi’ afprøver og viser noget på tavlen og hvor ’Du’ arbejder selvstændigt i din bog.

Problemet var, at lærerne var blevet fortalt, at de skulle gennemføre reformerne, men uden at vide hvordan - det blev derfor mere eller mindre, som det plejer. Også lærere, som faktisk mente at gøre noget andet, viste sig at sidde fast i egne vaner. Det betød, at de fleste tiltag i den nye reform hurtigt udviste tegn på at køre efter samme skabelon som før reformen. Min egen forskning viser, at det samme problem gør sig gældende for danske lærere: forandringer forbliver overfladiske, og hurtigt er man tilbage i gamle vaner, måske i forklædning, men grundlæggende i den samme rille – hvis ikke man hjælp til at gøre noget andet.

Hvad kan vi lære af det?

Problemet, som beskrevet for amerikanske lærere og genfundet hos danske, er, at man skal være klædt på til at udføre forandringer. I hænderne på uforberedte lærere kan selve gennemførelsen af reformen blive det rene nonsens, og til tider snarere være benspænd for eleverne i stedet for hjælp. Intentionerne kan være nok så gode, men kommer ikke til udførelse som tænkt, hvis lærerne, der skal gennemføre dem:

• ikke er overbeviste om det positive i reformen
• ikke ved hvordan og hvorfor reformen fungerer
• ikke får support og guidning undervejs – også i form af ikke at falde tilbage til gamle vaner
• ikke ved, hvordan de første skridt skal være.

Det pudsige er, at de amerikanske reformideer kom bedre til udtryk i undervisningen i Japan end i USA. Netop fordi lærerne i Japan har rammer og en kultur, hvor man i høj grad støtter hinanden helt ind i de enkelte klasserum. De japanske lærere er åbne overfor saglig kritik og støttende hjælp. Men de bruger også tid på at forberede undervisningstimerne. I Japan underviser lærerne max 600 timer om året – ligesom i Finland – hvilket giver tid til forberedelse, efterbehandling og udvikling af egen læring. Til sammenligning underviser amerikanske lærere årligt 1.100 timer uden meget tid til feedback, mens danske lærere underviser 1008 lektioner, hvilket svarer til omkring 800 timer.

Spørgsmålet er nu, hvor godt danske lærere er klædt på til at kunne udføre de nye reformer, som træder i kraft, når sommerferien er slut. Har lærerne forudsætningerne og rammerne for at kunne løfte denne opgave? Hvordan bliver de supporteret? Hvor kan de hente hjælp? Hvordan ser de første skridt ud? Alt sammen spørgsmål, som er afgørende for, om den nye skolereform bliver en positiv oplevelse for både elever og lærere.

http://www.nytimes.com/2014/07/27/magazine/why-do-americans-stink-at-math.html