Matematiktanker er ikke lockoutet

Paulo Freire lærte i sin tid brasilianske landarbejdere at læse, for at de kunne læse deres omverden og ad den vej påvirke den. Men hvilke kompetencer skal man bruge for at kunne læse sin omverden? Ud over at kunne læse teknisk, kræver det også en evne til at forstå sammenhænge og fortolke det læste.

Der gælder det samme for matematik, Ole Skovsmose har sat fokus på kritisk matematikundervisning igennem mange år i bøger og artikler. Men for at kunne anvende matematikken til at gennemskue sin omverden, må man kunne mestre den og øve sig i at forstå og fortolke relationer. Og det kræver, at man udover at kunne sin matematik, også skal forstå hvordan matematikken spiller en rolle i næsten alt, hvad vi foretager os. Denne forståelse kræver både matematisk kompetence og forståelse for sin omverden. Det handler om, at det bliver meningsfuldt at beskæftige sig med matematik.

Jeg har fx undret mig meget over, hvordan KL kan slippe af sted med at skrive, at lærerne i gennemsnit underviser 16 timer om ugen. Det må vel svare til 20 lektioner a 45 minutter? Og hvad med de 5 minutter lærerne bruger før undervisningen starter og minutterne efter lektionens afslutning, hvor figurer de?

Jeg har også set andre steder, at gennemsnittet for ugentlige lektioner er 24, hvilket omregnet ville sige 18 timer a 60 minutter, men hvordan er de forskellige tal fremkommet? Og hvordan beregnes forberedelsestiden så lige til disse timer, og hvor er der plads til de andre opgaver, som alle drejer sig om, at lærerne får de bedste betingelser for at skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne? Det kræver ganske god matematikforståelse at fortolke alle disse budskaber og tal.

Alle som har været i et system med undervisning og fast forberedelsestid ved, at det drejer sig om gynger og karusseller, nogen gange bruger man 3 gange så lang tid som man har, og andre gange kan det gøres hurtigere end den tid, der er afsat. Det problematiske kan være altid at kunne forudse, hvornår det tager længere tid og hvornår kortere.

Hvordan løser man dette problem med matematikken? Hvordan tæller man tiden? Eller laver man et gennemsnit, som det er tilfældet nu? Er matematikken en hjælp eller en fjende? Der er så mange kvaliteter, der bliver reduceret til tal, men kan man bebrejde matematikken det? Selvfølgelig ikke, det er et spørgsmål om værdier, men der er en tendens til at ’systemet’ omsætter alt til økonomi og tal, som det kan være svært at overskue, men som det ihærdigt gennem tekst og tale prøver at overbevise om en bestemt måde at se verden på - matematikken lyver jo som bekendt ikke. Ikke at jeg tror, at folkeskolens matematikundervisning kan udføre mirakler i denne retning, men jeg er overbevist om at jo mere den matematik, man beskæftiger sig med og forstår, er meningsfuld, jo bedre bliver man til at læse og forstå sin omverden.

Det handler således om meningsfuldhed i arbejdet med matematik. Og netop det kan være med til at udvikle en glæde ved arbejdet, som igen kan blive et afsæt for et mod og en kompetence til at forstå og aflæse sin omverden, hvilket er nødvendigt for at kunne påvirke den.