Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Blog

En god app til den visuelle forberedelse.

Jeg er begyndt at bruge denne app, når jeg forbereder den praktiske undervisning. Deri sætter jeg billeder af arbejdsprocessen, printer den ud, så eleverne selv kan finde vej i deres egen proces. Det er winwin!

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Udfordring forsøges minimeret

Kender I det der med, at eleverne ikke helt kan tænke selv? Jeg mener, man har gjort ALT i verden, lige efter bogen, for at der ikke BURDE være tvivl blandt eleverne, om hvad der skal ske i undervisningen. Og alligevel er der en kødrand af elever, der lige skal have det en ekstra gang. Fordi de glemte at høre efter.

Fred med det. Det er en del af den differentierede undervisning, at alle skal have det lidt forskelligt. Og det gør jeg gerne. Men nogle gange er det lidt som om, at det bliver en sovepude, for nogle elever. At nogle elever forventer, at de ikke skal tænke selv. Det ville jeg gerne gøre lidt op med i undervisningen. Derfor begyndte jeg at tage billeder af det produkt vi skulle lave, da jeg selv forberedte det.

En billed-opskrift

Billederne skulle bruges som visuel guide til eleverne. Så de, ved hjælp af billederne, kunne følge med i deres egen proces. Hvis de gik i stå, behøvede de ikke at vente på min hjælp, men kunne i stedet gå til billederne, snakke med deres makker, og dermed selv komme videre.

Billederne fungerer som en opskrift på det produkt vi laver. Og dét, sammenholdt med faste makkere i det praktisk fag, gør, at jeg ikke oplever den lange kø af ventende elever, som jeg før i tiden har oplevet. Det er vigtigt at bemærke, at jeg ikke har gjort det, for at gøre mig selv arbejdsløs. Det er jeg bestemt ikke. Jeg hjælper stadig, men det andet har været med til at booste elevernes egen selvstændighed.

I starten satte jeg mine billeder ind i et word dokument med en tekstboks, der beskrev hvad eleverne skulle. Det var lidt omstændigt. Derfor er jeg nu begyndt at bruge et program, som både findes som app, og kan tilgås online fra en computer. Programmet er vildt brugervenlig og jeg bruger den til mange ting. Både privat og i forberedelsen.

Programmet hedder https:/canva.com/ og er ganske gratis.  

Herunder ses et par eksempler på, hvordan jeg har brugt det i en forløb i 4.klasse ved symaskinen.