Stress ændrer alt. For den ramte og for folkeskolen.

I Politiken d. 8. august læste jeg en artikel med interesse. Overskriften var: “Flere og flere føler sig stresset på jobbet. Pædagoger og lærere er hårdt ramt”

Her kunne jeg læse, at det nu er dokumenteret, at der er sket en markant stigning af stressygemeldte lærere og pædagoger. Det jeg hæftede mig mest ved, var beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens kommentar til udviklingen:

“Det er bekymrende, at vi ser en stigning, som er så stor, blandt offentligt ansatte og de nævnte grupper” Og ydermere: “Jeg kommer inden for et par måneder til at præsentere en plan for en målrettet indsats over for de offentligt ansatte. Der er ingen tvivl om, at her har vi et særligt problem”

Kære Troels Lund Poulsen. Jeg er oprigtig glad for, at du er i gang med at planlægge en målrettet indsats, som jeg går ud fra, skal ændre den triste udvikling. Men hvis du så meget som tænker at effektivisere skolen mere, skyder du dig selv. I foden. Eller, du skyder vores fremtid. På klos hold. Paf. For det er præcis effektiviseringen, der bærer meget af skylden for vores stress-sygemeldinger.

En del af den triste udvikling.

Jeg hedder Katrine. Jeg er en lærer, der brænder for mit arbejde. Jeg er engageret. Praktisk. En ildsjæl, om man vil. Og jeg er en del af den kedelige statistik.

En dag fik jeg ondt i maven. Ikke som hvis man har for travlt til at gå på toilettet, hele dagen, nej, mere så kraftige mavesmerter, at jeg blev indlagt. Jeg blev undersøgt. Blev udskrevet. Ventede svar, derhjemme. Var bekymret. Bange. Nervøs. Hvad fejlede jeg?

Trods smerter, skete noget derhjemme. Jeg gav slip. Slip på arbejdet, og de altid ufærdige opgaver, der lå som en konstant dårlig samvittighed. Dér bagerst i hovedet. Kunne alligevel ikke gøre noget ved det. Jeg var sygemeldt! Jeg loggede af alle medier. Så ingen nyheder. Gav slip. For første gang i lang tid, viste det sig.

En god snak med lægen konstaterede fornemmelsen. Jeg blev sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Fysiske undersøgelser fortsatte og min stress bearbejdet med tid og kompetent behandling. Det virkede. Ganske langsomt. Smerter i maveregion fortog sig. Undersøgelser viste, at alt faktisk var som det skulle være. Hvad smerter skyldes kunne læger kun gisne om. Sikkert var det dog, at min krop sagde stop. Stop til det arbejdspres, min bevidsthed så fint havde ignoreret igennem længere tid.  

Årsagen til udviklingen.

Jeg er meget glad for mit arbejde og min arbejdsplads. Min ledelse bærer ikke ansvaret for min sygemelding. Ansvaret ligger i effektiviseringen af skolen. De flere timer vi underviser, imod de færre timer vi har at forberede os i. Blandt andet. Jovist, jeg kunne gøre det nemmere for mig selv. Kunne læse op fra en bog. Give eleverne kopier. Men er det god kompetent undervisning, altid at gøre det? Det er ikke min kompetente undervisning. Det er ikke derfor, jeg blev lærer.

Kære Troels. Hvis den danske folkeskolen skal beholde de ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel for alle børn, så må du love mig, os, at der ikke kommer flere spareøvelser i den danske folkeskole. Tværtimod. Der skal tilføjes midler. Og du skal lytte til forskerne, når de i samme artikel siger at:

"..folk, der har høje følelsesmæssige krav i arbejdet, har øget risiko for nedsat psykisk velbefindende. Desuden ved vi, at det giver stress, når man ikke føler, at man kan udføre sit arbejde i tilstrækkelig faglig kvalitet – hvis man oplever ikke at have tid nok til kerneopgaverne" 

Lige dét, er essensen af årsagen til rigtig mange lærere og pædagogers stress. Det er årsagen til min. Vi arbejder med vores alles fremtid. Det kræver tid, god tid. Tid der er blevet effektiviseret, "normaliseret". Det ser vi konsekvensen af nu, i den markante stigning af sygemeldte i vores faggrupper. Vi vil ikke mere, Troels.

Jeg ser frem til din plan. For jeg går i gang med et nyt skoleår med nedsat blus.

De bedste hilsner Katrine

https://politiken.dk/indland/art6654485/Flere-og-flere-f%C3%B8ler-sig-stresset-p%C3%A5-jobbet-p%C3%A6dagoger-og-l%C3%A6rere-er-h%C3%A5rdt-ramt