Prep & chok

Sløset omgang med sproget svækker det sociale immunforsvar

Jens Raahauge
Offentliggjort Sidst opdateret

I en klumme i fredagens Kristeligt Dagblad skriver professor emeritus Per Øhrgaard  en afbalanceret og læseværdig klumme om den krigsstemning, der for tiden hersker i de vores verden lige nu. Og i den forbindelse undrer han sig over, at man - hvis alvoren ønskes taget alvorligt - anvender det, han kalder et pjatteord som "preppe", når man vil styrke det civile beredskab.

Dansklærerforeningen

I Dansklærerforeningens folkeskolesektion arbejder vi på at fastholde et fokus på det dannelsesorienterede danskfag og dets kerneområder. Det er en hovedopgave at sikre og skabe rum for det danskfag, vi alle brænder så meget for. Det gør vi gennem åbenhed og samtale. Vi tror på, at det er det, der skal til for at sikre et spændende danskfag sammen med grundskolens dansklærere. Dét at være en del af fællesskabet i Dansklærerforeningen har en værdi for den enkelte lærer. Dansklærerforeningen har fortsat en stærk stemme i den fagpolitiske og i den uddannelsespolitiske debat, hvilket kommer danskfaget og dansklærerne ude på skolerne til gode. Læs med her på siden og giv din mening til kende.

I et interview i Grænseforeningens blad Grænselandet (05.10.2016) vredes han over, at skole- og uddannelsespolitikerne spiller hasard med vores civile modstandskraft ved at svække sprogundervisningen, når vi ser bort fra engelsk, og derved gøre os kulturelt sårbare. Samme analyse af sådanne svigt kommer han ind på i Sophia-samtale nr. 6: Man bliver vred.

https://www.sophia.nu/podcast/06-man-bliver-vred/

Når politikere og presse vælger ordet "preppe" beror det dels på snobberiet for engelsk, og dels for den almindelige tendens til at underbetone det alvorlige eller ubehagelige. Tænk på alle de smarte omskrivninger, som spindoktorer fylder os med, når vi taler om klima-, miljø- og sundhedspolitik; for slet ikke at tale om det, der rammer os på pengepungen, eller som øger uligheden i Danmark.

Lad mig her indskyde et citat af Per Øhrgaard: "Hvornår lempede man rentefradraget? Da min generation havde betalt deres hus. Hvornår lempede man formueskatten? Da min generation skulle til at betale den. Hvornår lempede man arveafgiften? Da min generation skulle til at arve. Det er ganske påfaldende."

Omvendt ser vi, at man i kampen om opmærksomhed, vælger at udtrykke sig modsat: at overbetone en situation. EkstraBladet og BT er gode eksempler til undervisningsbrug. I disse fodbold-, tennis- og cykelløbs- og festivaltider står ord som raser, chok, kaos, forrådt, drama i kø. Men nu er selv vores eget digitale fagblad faldet i sensationsgrøften, men mindre det da er helt galt fat med ledelsen i Danmarks Lærerforening.

Der er en overskrift - Lærerforening i chok: Lovforslag vil lade pædagoger undervise de fagligt svageste. Jeg er med på, at man er modstander af forslaget, at man er overrasket, og at man tager kraftigt afstand. Men er chok ikke netop den tilstand, der svækker ens evne til at handle rationelt, og som vi som medlemmer derfor må håbe, at ledelsen hurtigt overvinder. 

Man bliver vred, som Per Øhrgaard siger, når politikere og presse slører virkeligheden ved enten at under- eller overbetone det, der sker eller skal ske. Det er en god intention, at vi i undervisningen søger den virkelighed, der kan binde os sammen, frem for den sensation, der skiller os fra den fælles forståelse, som dybest set er vores civile beredskab.

 

dansk danskundervisning debat inspiration dansklærerforeningen