Stine Clasen

Stine Clasen

Stine Clasen

Bredere Børnefællesskaber

Bredere Børnefællesskaber

Nærvær i fællesskabet

Om bloggen

Stine Clasen har i en årrække blogget på Folkeskolen.dk. Hun er udviklingskonsulent i PPR, Aarhus og har pædagogisk udvikling og kompetencefacilitering som hovedopgaver. Siden 2014 har hun arbejdet med implementering af Nest pædagogik. Hun skriver løbende faglige artikler og er medforfatter til en række fagbøger om fællesskabsunderstøttende pædagogiske tilgange.

Tre stilladser i Nest-pædagogikken

Tre stilladser i Nest-pædagogikken

Nest-pædagogikken spreder sig stille og roligt på grund af de tre stilladser, som kort introduceres her.

Individet er indersiden af fællesskabet

Og fællesskabet er ydersiden af individet

Pædagogisk diversitet

Overskriften er inspireret af biodiversiteten, som er et aktuelt og påtrængende tema ind i en større global sammenhæng.

Fællesskaber opstår ikke nødvendigvis af sig selv

Når musikere spiller sammen,

De fysiske rammer som mellemform

Der er mellemformer overalt for tiden. Den klassiske definition og forståelse af en pædagogisk mellemform er at lade det traditionelt specialpædagogiske fusionere med det traditionelt almenpædagogiske.

Tag det første skridt

... ikke det andet

Nest er ikke løsningen på et problem

Nest er en tænkning og en ramme om god pædagogik for alle

Ikke en dyt nyt

... og dog!

Et pædagogisk partitur

Metaforen ligger lige for: Flere stemmer, der når de spiller sammen kan frembringe verdener, der inviterer, inspirerer og skaber fællesskab.

Hvorfor inspirerer Nest i Øst og i Vest?

Nest tilgangen er et udtryk for det, vi hyppigere og hyppigere efterspørger: Bæredygtighed og væredygtighed.

Nu eller aldrig

”Vi har stort set ingen konflikter!” ”Alle ved, hvad de skal. Hvor og sammen med hvem!”

Bæredygtighed & Væredygtighed i Skolen

Hvorfor taler vi nu ikke bare om bæredygtighed, men også om væredygtighed? Det gør vi, fordi de to begreber er gensidigt afhængige af hinanden.

Før- og efterbilleder

Vi blev af skoleledelsen inviteret til at komme en time onsdag eftermiddag på et samlet møde for alle lærere og pædagoger i skolens specialklasser.

Forandring fryder, men kommer sjældent af sig selv.

Lærere ved godt, hvad der skaber unødig støj i et klasseværelse. Med enkle redskaber og justeringer af de eksisterende rammer kan læringsrummet i sin helhed forbedres markant til glæde for både elever og lærere.

Tænd lyskæden

Vi sidder fem mennesker rundt om det firkantede bord. Der er kaffe og the på bordet. Denne gang også lidt chokoladekage, hvad der er usædvanligt. En februarkage, som den blev navngivet.

Det store i det små

På en skole besluttede man, at alle klasser skulle starte med et læsebånd på tyve minutter. Man ønskede en fælles start, som var præget af ro og tryghed ved en kendt kontekst for alle.

Tjekliste

Tjekliste

I Nest programmet har vi udviklet en tjekliste med det formål at have et fælles udviklingsredskab.

VærtskabsLedelse

Kan metaforen om VærtskabsLedelse inspirere ind i skoleverdenen?

Aktivt og passivt rod

Rod flytter ikke sig selv

Mange specialklasser senere

Vi har i dette efterår været ude i de fleste af kommunens specialklasser for at se på indretning.

I alle specialklasser

Skoleåret 2018-19 besøger vi alle specialklasser i Aarhus Kommune.

Kodning af specialklasserummet

Når man træder ind i en specialklasse, bør man ideelt set efter bare otte sekunder kunne kode rummet i forhold til de funktioner, rummet inviterer til.

Kodning af specialklasserummet

Når man træder ind i et specialklasserum bør man ideelt set efter bare otte sekunder kunne kode rummet i forhold til de funktioner, rummet inviterer til.

Det du ikke ved du ved

Der sidder 28 mennesker i lokalet. De er inviteret til at lytte til et oplæg, der handler om rammernes betydning for læring og trivsel.

Foruddannelse

I en Nest klasse er lærerne foruddannede.

Interessen for Nest programmet

Der har siden introduktionen af Nest programmet været en massiv interesse. Hvorfor er der så stor interesse for Nest programmet? Hvad er det, der gør, at lige netop det program får så stor medie, professionel og forældreinteresse?

Interessen for Nest programmet

De klassiske værdier i Nest programmet er: ’Børn er mere ens end forskellige’ ’Alle børn har krav på god undervisning’ ’Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem på, må vi undervise dem på en anden måde'

Skinnende tænder

Mail fra et forældrepar til en dreng med autisme, der går i en 0. Nest klasse.

Nest klasser

August 2016 starter de første Nest klasser i Danmark

Robusthed i samtalen

Som professionelle relationsarbejdere handler det i samtalen om tre ting: Rammesætning, rammesætning og rammesætning

Fire opmærksomhedspunkter

Anbefalinger i forhold til at få flere elever i specialklasserne til at tage 9. klasses prøven

TV Tid: Tvungen Videndeling - et tankeeksperiment

Jeg er midt i et notat. Jeg er langt inde i det faglige fokus og bliver derfor lidt forskrækket, når der pludselig kommer den velkendte besked op på min skærm: ’Om fem minutter går din skærm i sort!’

Regnskov og pædagogik

Mere glæde og mere ro. Tilbage til det enkle. Til nærværet, til dèt at være nær og nære været. Hvordan gør man det?

Det, der er...

Hvordan kan man omgås eksistensen, pædagogikken, de andre og sig selv, hvis et grundlæggende dogme er accept af det, der er? Ikke som det endegyldige, men som forudsætningen for det næste.

Formidling af viden

’Ok jeg gør det’. Hun gik op på det hvide stykke flip over papir, der lå lige der midt på gulvet. Vi andre sad i en halvcirkel rundt om. Der var helt stille i kursuslokalet.

Tab ved forandring

Cedrik har fået sin nye skoletaske. Han kan ikke vente længere. Han har som de fleste andre skolebegyndere talt ned til første skoledag. For ham er der ikke tale om forandring, for han har aldrig prøvet andet.

Den 5. Provins

Når irske høvdinge lægger deres våben & skolereformen står for døren.

Jeg ser...

De sidder rundt omkring i lokalet. Alle har blikket vendt mod tastaturet og fingerspidserne dansende på tasterne. Skærmene er slukket, så de ikke kan se, hvad de skriver.

Er ledelse kompetenceudvikling?

Ja, ledelse er kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling er fælles værdier, fælles kultur, sprog og forståelse og dermed handlinger i fælles retning. Bjergets tinde skal være tydelig for alle. Så kan det godt være, der er mange veje derop. Men ingen skal være i tvivl om retningen.

Krav og forventninger

En række indlæg i avisen gjorde indtryk. En 6. klasses elev, der efterspurgte ro og disciplin, så hun kunne få ro til at lære.

Mod til at turde

Nogen skal turde tage de første skridt. Og nogen skal turde følge med.

Ansvar for Fællesskabet

På en cafè et sted i Danmark: Far og søn sætter sig ved vinduet. Ved siden af hinanden på de høje stole. Far har kaffen i hånden og sønnen har en kakaomælk i hånden.

Inkluderende adfærd

Kan man overhovedet tale om inkluderende adfærd, og hvorfra kommer inspirationen til at sætte disse to ord sammen?

Det talte og det skrevne møde

Mødedidaktik?

Ledelse af forældrefællesskaber

Tydelig kommunikation, overskuelighed og krav til forældrene. Sådan udtrykte den unge kvindelige lærer det, da hun for en gruppe kolleger fra andre skoler holdt oplæg om forældresamarbejde.

Inklusion i skolen - praksisnær guide til fællesskaber

Historien om bogens tilblivelse.

Ledelse af detaljen

Hvilken betydning har det at turde gå helt ned i detaljen og tage vare på den?

Besøgsetik

Besøgsetik og kompetenceudvikling, hænger det sammen?

Hvornår er nok nok?

I Ted.Talks videoen How to start a movement fortælles der om dét at starte en bevægelse. Måske er det ikke det vanskeligste at starte, men snarere at kende tid og sted for videregivelse eller afslutning. Hvor længe skal man være en del af noget, og hvornår kan eller bør man give videre til den eller de andre eller måske endog afslutte?

Ingen kender forandringens tid og bane

Ingen ved dybest set, hvornår når er. Sådan formulerede den norske psykiater Tom Andersen det.

Folkeskolens Fællesskaber i Washington

Marts 2013 blev Folkeskolens Fællesskaber introduceret på The Networker Symposium - USA’s største konference for relationsarbejdere – i en workshop under titlen Communities of Practice.

Overskriften?

Læs nedenstående og kom med et bud på en passende overskrift til teksten.

Fællesskabere

En læringsbog for inklusionsvejledere i Aarhus Kommunes folkeskoler

Pædagogisk nudging

Nudging er det lille kærlige skub. En metode du kan bruge til at fremme den adfærd, som du gerne vil have mere af. Og du kan gøre det med ret små virkemidler.

Besøg i praksis

I Folkeskolens Fællesskaber besøger lærere lærere. Hvorfor gør de det?

At vejlede til det ikke kendte

Almindeligvis forstår vi vejledning som at lede vejen – underforstået at den, der leder vejen, kender vejen. Har gået den før og ved, hvor den fører hen.

Fællesskaber for Alle

Effekten af ’Fællesskaber for Alle’ er tredelt: 1. Større faglig stolthed 2. Mere mod til at turde gå nye veje 3. De åbne døres politik

En Læringsuge

En uge med det nærvær og den dybde, der skaber forandring langt ind. Hvad er det, der får en procesansvarlig til at beskrive en læringsuge i Folkeskolens Fællesskaber således?

Hvis lokale er det?

Når læreren kommer ind i for at varetage undervisning, hvis lokale er det da? Elevernes eller lærerens? Og gør det overhovedet nogen forskel, hvis lokale det er?

At fylde og at holde rummet

Hvordan sikrer proceskonsulenten i Folkeskolens Fællesskaber balancen mellem at fylde rummet og at holde rummet?

'Nano Writing'

November måned opleves af mange på vores breddegrader som lang og mørk. Engang var der nogen, der fik en ide:

Nye ord og begreber giver nye handlemuligheder. Det er der ikke noget nyt i.

Hvad er en læringsuge? Hvad kan den? Og hvad skal den? I kompetenceudviklingsprojektet Folkeskolens Fællesskaber arbejdes der bevidst med ændret retorik.

Fra mediation til inklusion

Inklusion er også at skabe etik, rammer og processer, hvor deltagerne skiftevis bliver guidet og bidrager, lytter og bliver lyttet til. I dette spændingsfelt er der plads til alle.

FITness ledelse

At lede og lade sig lede

Entrepreneurship in Education

Hvordan formidler man budskabet på ti minutter i et tog mellem København og Horsens? For skoleledere fra Europa, der deltager i konferencen Entrepreneurship in Education

At lytte med mere end ørerne

Hvis man beder de procesansvarlige i Fællesskaber for Alle beskrive hinanden, er der nogle tydelige træk, der kommer frem i beskrivelserne: lyttende, nærværende, modig, seriøs, humoristisk.

God inklusion & Fællesskaber for Alle

Inklusion er et politisk ladet begreb. Som er aktuelt af både etiske og økonomiske årsager. Den pædagogiske kerneydelse, at skabe trygge og nærende omgivelser og betingelser for vækst og læring, har haft, har og vil få mange navne. Øget inklusion kaldes den fælles opgave lige nu.

De åbne døres politik

Lærere, der lærer af lærere! Noget helt unikt. For lærere har gennem en årrække været i en sammenhæng, hvor andre faggrupper som psykologer, sundhedsplejersker, socialrådgivere, læsevejleder, akt-vejledere og andre eksperter har været stærkt bidragende til læreres viden og indsigt.

Serendipitets-skriveworkshop

Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lyd (Wikipedia)

8-tabels mødemodellen: 8, 16, 24, 32 minutter

8 minutter: ’Stående uden kaffe’ 16 minutter: ’Stående med kaffe’ 24 minutter: ’Siddende uden kaffe’ 32 minutter: ’Siddende med kaffe’

En rød tomat

’Du må ikke tænke på en rød tomat’. Og straks har man gjort det, man ikke måtte. Af den meget enkle årsag, at hjernen ikke forstår ordet ’ikke’. Derfor tænker man på en rød tomat, når man får besked på ikke at tænke på en rød tomat.

Fra kursuslokale til virkelighed?

I Aarhus Kommunes inklusionsindsats Folkeskolens Fællesskaber er kompetenceudviklingen flyttet fra kursuslokale til virkelighed, helt ud i klasselokalet og SFO’en.

Tilfældighedsprincippet – kan alle lære af alle til alle tider og alle steder?

Ja, det kan de. Under forudsætning af, at der skabes fællesskaber, hvor det bliver både legalt og muligt at lære af hinanden, og hvor alle oplever sig som kompetente bidragsydere.

Hvad er en kok? Hvad er en inklusionsvejleder?

Det første er nemt at svare på. Det vides af alle. Det er en, der laver mad. Hvad er mad? Det er noget, man kan spise, noget man skal have for at kunne leve. Noget der smager godt, eller noget der smager grimt, afhængig af tid, sted, vilkår og omstændigheder.

Inklusion - kunsten at balancere

Når nu ingenting eksisterer uden sin modsætning, hvad betyder det så for begrebet inklusion?

Inklusion – hvad er det?

Han fortalte dem om det her mærkværdige kursus, han var på. Det var super praksisnært, med meget lidt teori, og hvor han fik lov til at besøge andre kollegers hverdagspraksis. Hans kolleger spurgte vantro: ”Får I virkelig lov til det? Altså HELT ind i undervisningen til en anden lærer?