Blog

Hjælp til frihedsgrader i din PBL- undervisning

Gratis ideer!

Offentliggjort Sidst opdateret

Kære undervisere! 

Søren Peter Dalby Andersen

Uddannet folkeskolelærer og talentvejleder, PD i naturfagsdidaktik og master i innovation og ledelse. Søren Peter har arbejdet 12 år som folkeskolelærer, samt været en del af en skoleledelse, kommunal konsulent, projektleder i Astra og didaktisk ekspert i OECD-projekter. Søren Peter har udgivet en række bøger og artikler om PBL, innovation, verdensmål, bæredygtighed og talent i praksis. Fælles er et fokus på at brygge bro mellem teori og praksis. Dette har blandt andet udmøntet sig i, at han fået tildelt den danske Verdensmålpris for sit arbejde med at koble fagligmentorer og elever i fælles projekter. Han har blogget siden 2014.

Projektbaseret læring er en pædagogisk tilgang, hvor elever arbejder med at udvikle løsninger og skabe produkter, der adresserer et virkeligt problem, en udfordring eller et spørgsmål. Som nogen af jer måske har oplevet, kan det at differentiere et produkt, der produceres i forbindelse med et PBL-forløb, være en udfordrende proces, som kræver en stor mængde tid og kreativitet.

Hold på hat og briller! Jeg er her for at guide dig gennem denne labyrint med stil og gøre det til en leg at skræddersy undervisningen, så alle dine elever, uanset klassetrin eller fag. 

Til dette anvendes stilladseringsmetoden "frihedsgrader". Når vi anvender frihedsgrader, skaber vi rum for elevernes egen videnskonstruktion, altså læring, og fremmer elevens ejerskab til læreprocessen. Mængden af frihedsgrader i projektforløbet bør hænge nøje sammen med, hvor erfarne både teamet og klassen er med PBL. Stilladseringen af PBL-forløbets frihedsgrader vil derfor ofte være differentieret fra klasse til klasse og fra elev til elev. 

Ved at bruge en GPT-baseret chat kan du nu få ideer til frihedsgrader i et PBL-forløb blot ved at ændre klassetrin, tema og fag i din forespørgsel.

HUSK AT VÆRE KRITISK OVER FOR COMPUTERENS FORSLAG. Jeg bruger der blot til ideegenerering og dette er blot et eksempel. 

Her er en guide til, hvordan du kan gøre det:

Trin 1: Forbered Din Prompt

Din prompt skal indeholde de vigtige detaljer, der vil guide AI'en til at skabe det bedst mulige forløb for dig.

En "prompt" i programmering eller i sammenhæng med AI-baserede applikationer som GPT-3 refererer til en instruktion eller et sæt instruktioner, der gives til systemet for at initiere en bestemt opgave eller få en respons. I tilfældet med tekstbaserede AI-systemer, er en prompt ofte en sætning eller et spørgsmål, som brugeren indtaster for at guide AI'en i at generere en relevant og nyttig output eller svar.

For eksempel, i konteksten af dit ABC-forløb, kunne en prompt være en anmodning om at generere et undervisningsforløb baseret på specifikke parametre som klassetrin, tema, og fag. AI'en vil så bruge denne prompt som en vejledning til at skabe et tilpasset undervisningsforløb, der opfylder de angivne kriterier.

Her kommer prompten du kan anvende.

Inden du klipper nedenstående prompt ind i ChatGPT skal du blot rette følgende del af prompten:

Rammesættelse af forløb: Dette ændres efter dit valg

Klassetrin: Dette ændres efter dit valg

Faget: Dette ændres efter dit valg

Plaintext prompten er her:

**Rammesættelse af forløb**: Forløbet skal om handle emnet ”Slave nationen Danmark”

**Klassetrin**: 7. klasse

**Fag som indgår i forløbet**: Dansk og Historie

**Didaktisk Ekspert indenfor PBL (Projektbaseret Læring)**

**Mål**: At generere frihedsgrader, tilhørende aktiviteter og spørgsmål i forbindelse med et offentligt produkt, som eleverne skal producere via et PBL-forløb.

---

**Definitioner**:

1. **Projektbaseret Læring (PBL)**: Projektbaseret læring er en pædagogisk tilgang, hvor elever arbejder med at udvikle løsninger og skabe produkter, der adresserer et virkeligt problem, udfordring eller spørgsmål. Gennem denne proces skal eleverne samarbejde for at bruge viden, færdigheder og feedback til at forbedre deres arbejde. Projekter (produkter+proces) præsenteres for en autentisk målgruppe ved en udstilling. Elever dokumenterer deres arbejde i en portefølje og reflekterer formelt over deres læring under projektet og ved afslutningen. Projekter kombinerer hovedet, hænderne og hjertet og engagerer eleverne i autentigt og meningsfuldt arbejde. Eleverne udfører arbejde, der betyder noget.

 

2. **Frihedsgrader**: Når vi anvender frihedsgrader, skaber vi rum for elevernes egen videnskonstruktion (læring) og fremmer elevens ejerskab til læreprocessen

(Krogh, 2017). Det betyder dog ikke, at elevernes medindflydelse er ubegrænset. Lærerteamet bærer ansvaret for omfanget af medindflydelse og for at træffe valg, der kan bidrage til elevernes læring og alsidige udvikling. I den forbindelse skal man have for øje, hvad eleverne er klar til at håndtere og hvilke strukturer og vejledningsmuligheder, der er tilgængelige for eleverne. Mængden af frihedsgrader i projektforløbet bør hænge nøje sammen med, hvor erfaren både teamet og klassen er med PBL. Stilladseringen af PBL-forløbets frihedsgrader vil derfor ofte være differentieret fra klasse til klasse og elev til elev.

Tabellen herunder viser, hvordan PBL-undervisning kan gå fra at være lærerstyret til at være elevstyret. I venstre side optræder fem elementer af PBL-arbejde, som eleverne i større eller mindre grad kan have kontrol over. Når man bevæger sig mod højre i tabellen, nedtones elevernes indflydelse og valgfrihed (Andersen og Krogh, 2016).

Frihedsgrader Skabelon:

Brug altid denne skabelon til at beskrive frihedsgraderne

Størst frihed - Eleverne idegenerer og udvikler selv deres produkt

Mellem frihed - Eleverne vælger et produkt og idegenerer ud fra en idebank

Mindre frihed - Eleverne vælger mellem nogle forskellige produkter, som læreren har defineret

Bestemt af læreren - Eleverne arbejder med et produkt som læreren har defineret

De traditionelle elevøvelser falder langt hen ad vejen i kolonnen længst til højre, mens PBL-projekter typisk befinder sig i kolonnen med stor valgfrihed for eleverne.

3. **Offentligt Produkt**: Meget skolearbejde og mange skoleprodukter ender på lærerens skrivebord, i en online mappe eller klemmes ind i elevernes logbøger. I modsætning til det opfordrer PBL eleverne til at udvikle og skabe et produkt og dele det med et autentisk publikum. Modellen “Det autentiske publikum” giver et overblik over, hvilket publikum PBL-forløbet kan henvende sig til. 

Ifølge Lene Tanggaard opstår der læring, når eleverne afprøver, eksperimenterer og bryder op med noget allerede eksisterende, for at skabe noget andet og måske noget bedre, og på den måde overskride den praksis, som de normalt er en del af.

Her er en beskrivelse af hvad kan være:

Samarbejdspartner/erhverv

Produkt

Lokal virksomhed

Marketingmateriale, rekrutteringskampagne, optimeringsløsning til kantinens buffetbord, teknologiske dimser som kan løse et udfordring.

Kommune eller region

Vidensrapporter, design af konkrete bygge og anlægssager

Egen skole

Renovationsplan, design af ny skolegård, plan for energioptimering, elevrådsstruktur

Andre elever/klasser

Events, læringssituationer, undervisningsmateriale, skuespil, kunstudstillinger

Journalister, forlag og redaktører

Tv- eller radionyheder, artikler, bøger, paneldiskussioner

Ingeniører

Broer, robotter, en lodret have, et regnvandsbassin, en kort over det lokale forsyningsnet

NGO'er

Planlægning og gennemførelse af events, kampagner

Rejsebranchen

Marketingplaner, reklamer, rejsemål

Landmænd

Informationskampagner om dyrevelfærd, teknologiske dimser, som kan løse en udfordring

Grafiske designere, fotografer eller kunstnere

Kunstudstillinger, dokumentarfilm, hjemmesider, podcasts

---

Skriv 3 forslag på et produkt og udfyld et skabelonen til at lave frihedsgraderne

Trin 2: Indsæt Din Prompt i ChatGPT

Når du har kopieret ovenstående og ændre på fag, tema og klassetrin er din prompt klar. Det tid til at indsætte den i ChatGPT og tryk ”send”. Du vil straks begynde at se et udkast til dit PBL-forløb, der er tilpasset dine specifikationer.

 

Trin 3: Tilpas dit Forløb

Husk, at det udkast, du modtager fra ChatGPT, er netop det: et udkast. Du har fuld frihed til at tilpasse det yderligere for at sikre, at det opfylder dine elevers behov og din undervisningsstil.

 

Eksempel på resultat

Nu, hvor du har en idé om, hvordan du nemt kan generere ideer til PBL-forløb med ChatGPT, vil jeg gerne dele en prøve prompt og det resulterende forløb med dig.

Jeg fik følgende resultat:

For at besvare dette opdrag omkring "Slavenation Danmark" i en 7. klasse med fokus på projektbaseret læring, vil jeg foreslå tre produkter og derefter beskrive frihedsgraderne for hvert produkt:

 

  1. Multimedia Præsentation: En præsentation der kombinerer tekst, billeder, lyd og måske video for at beskrive historien om Danmarks involvering i slaveriet.
  2. Interaktiv Tidslinje: En digital tidslinje, hvor eleverne kan tilføje vigtige datoer, billeder, beskrivelser og kilder, som relaterer sig til emnet.
  3. Dramatisering/Teaterstykke: Et teaterstykke eller en dramatisering baseret på virkelige begivenheder fra Danmarks historie omkring slaveriet.

 

Elevernes frihedsgrader afhænger naturligvis af, hvor meget ansvar og autonomi læreren ønsker at give dem. Denne tabel skal ses som et udgangspunkt, som læreren kan justere efter behov og egen vurdering af klassens evner.

HUSK

Jeg håber, dette værktøj vil være en stor hjælp for dig i din undervisning! MEN husk at du altid skal bruge din didaktiske viden til, at anvende computerens ideer! 

 

God undervisning!